Tyrkiets regering søger stadig at udslette patriarkatet i Konstantinopel

’Orthodoxnews’ den 18. december 2008:

"Vi vil aldrig tillade historiens luner eller tricks at slette os ud fra dette land". Med de ord kommenterer den økumeniske patriark, Bartholomæos I den rapport fra det tyrkiske udenrigsministerium, som rakker ned på den "minoritet", som udgøres af det græsk ortodokse samfund i Tyrkiet og nægter at anerkende den ældgamle patriarkats "økumeniske" egenart.

Bartholomæos I fremhævede, da han stod i spidsen for genåbningen af Hellige-Konstantin-og-Helena-Kirken i Bozakoy nær Istanbul, at "vi er hverken færdige eller uden håb". Han viste tilbage til det store slag mellem den græske Kong Leonides og Xerxes af Persien og tilføjede, at "vi vil aldrig opgive vort Thermopylæ."

Det ser ud som om, det tyrkiske udenrigsministerium forsøger at få Det Økumeniske Patriarkat til at "forsvinde", for de kalder konsekvent Bartholomæos I "patriarken af Phanar" (det kvartér, hvor patriarken har sin residens), de nægter at benytte titlen "økumenisk" og anerkender alene, at han er åndelig ansvarlig for det lokale, græske mindretal og ikke for de ortodokse fællesskaber ud over verden, som er knyttede til Konstantinopel.

Ovenstående er uddrag af en artikel fra 18. december 2008 på nyhedstjenesten ’Orthodoxnews’. – Nedenfor bringer vi, til uddybning en artikel af f. Poul Sebbelov, som oprindeligt blev bragt i Kristeligt Dagblad den 3. juli 2007:

ORTODOKS PATRIARK berøvet sin titel; sådan lyder en overskrift i Kristeligt Dagblad den 28. juni. Den videre artikel omhandler en domstolsafgørelse i Tyrkiet, ifølge hvilken der, efter tyrkisk lov, ikke er mulighed for, at Konstantinopels patriarkat kan kalde sig økumenisk.

Kristeligt Dagblads overskrift er misvisende; for hverken det tyrkiske retsvæsen eller den tyrkiske regering har den ringeste mulighed for at fratage den økumeniske patriark hans titel eller position i den ortodokse kirke. Tror man det, gør man regning uden vært.

Afgørelsen fra den tyrkiske appeldomstol har ingen som helst indflydelse på den status og anerkendelse, patriarken i Konstantinopel er genstand for i hele den ortodokse verden. Han betragtes som den første blandt ligemænd af alle kanoniske, ortodokse kirker.

NOGET ANDET ER, at de tyrkiske myndigheder gennem en lang årrække har gjort deres bedste for at chikanere den ortodokse kirkes fremmeste patriarkat, dét i Konstantinopel/Istanbul, med en lang række restriktioner. Der er for eksempel krav om, at patriarken skal være tyrkisk statsborger, der er vanskeligheder med tilladelser til renovering og bygning af kirker, og gennem mere end 20 år har den tyrkiske regering hindret patriarkatets teologiske seminar i Halki i at udføre sin virksomhed.

Fra tyrkisk side har man kort sagt i mange år forsøgt at spænde ben for det økumeniske patriarkat. Men EU-aspiranten Tyrkiet har lykkeligvis ikke magt, som de har agt; heller ikke når det gælder tyrkernes idelige forsøg på at stække den ortodokse kirke.

Patriarkatet i Konstantinopel med dets historiske og aktuelle betydning for ortodokse kristne i hele verden lader sig ikke rokke af endnu en domsafgørelse, der blot understreger den velkendte tyrkiske forfølgelse af det kristne mindretal.

f. Poul Sebbelov

Tilbage i 2007 affødte f. Poul Sebbelovs artikel et svar fra Engin Asula, daværende chargé d’affaires ved den tyrkiske ambassade i Danmark. Asula forsikrede, at Tyrkiet var i gang med et omfattende lovgivningsarbejde med henblik på bedre sikring af religionsfriheden. – Her i december 2008 kan man konstatere, at disse forbedringer endnu mangler at slå igennem.

Publiceret 26. december 2008