Katedralen i Nice

I novem­ber 2011 kunne redak­tio­nen med­dele, at ret­ten i Provence havde pålagt Det Vest­eu­ro­pæ­i­ske Ærke­stifts menig­hed i Nice at over­drage Moskvas Patri­ar­kat nøg­lerne til Saint-Nicolas kated­ra­len i Nice. Und­la­delse heraf ville udløse dag­bø­der af 6000 €.

Stil­let over for en sådan tvang har Ærke­stif­tets menig­hed, ikke over­ra­skende, set sig nødsa­get til at følge ret­tens afgø­relse. Nøg­lerne er over­dra­get til Moskvas repræ­sen­tant, og fra og med den 18. decem­ber benyt­ter menig­he­den en anden kirke i Nice.

Fra hen­holds­vis Moskva­pa­tri­ar­ka­tet i Frank­rig og Det Vest­eu­ro­pæ­i­ske Ærke­stift er der efter­føl­gende frem­sat offi­ci­elle kom­men­ta­rer, som er så for­skel­lige, at man ikke skulle tro, det dre­jede sig om samme sag.

Moskva skri­ver : ”Stif­tet vil gerne udtrykke sin tak­nem­me­lig­hed over for de ansvar­lige i Det Vest­eu­ro­pæ­i­ske Ærke­stift, fordi de har med­vir­ket til at finde en fre­de­lig løs­ning på den van­ske­lige situ­a­tion, som var opstået omkring den rus­si­ske kirke i Nice. Vi udtryk­ker håb om en fort­sæt­telse frem­over af det bro­der­lige sam­ar­bejde mel­lem de to menig­he­der i Nice, til gavn for orto­dok­sien i Frank­rig og Vesteuropa.”

Det Vest­eu­ro­pæ­i­ske Ærke­stifts admi­ni­stra­tion min­der om, at Højeste­rets ende­lige doms­af­si­gelse ikke kan for­ven­tes før engang næste år og skri­ver videre i sin offi­ci­elle udta­lelse om sagen blandt andet: ”Admi­ni­stra­tion fin­der, at det er et uret­fær­digt over­greb på menig­he­den ved Saint-Nicolas og på hele Ærke­stif­tet, at den rus­si­ske stat har givet Moskvas Patri­ar­kat råde­ret over kated­ra­len med det for­mål at grund­lægge ’en ny menig­hed’. Ærke­stif­tet kan intet stille op over for den rus­si­ske stats frem­gangs­måde, men vi har både ret og pligt til kraf­tigt at under­strege, at den rus­si­ske stats over­dra­gelse af brugs­ret til kated­ra­len til Moskvas Patri­ar­kat samt sidst­nævn­tes accept heraf er i mod­strid med reg­lerne for Den Orto­dokse Kir­kes virke. … I for­bin­delse med Nice er det igen og igen ble­vet under­stre­get, at en biskop ikke kan blande sig i et andet stifts sager, und­ta­gen med udtryk­ke­lig god­ken­delse fra det pågæl­dende stift, uden at pådrage sig sank­tio­ner, endog sus­pen­sion. Men i til­fæl­det Nice har Moskvas Patri­ar­kat jo fået nøg­lerne til kated­ra­len … og har ind­ret­tet sig dér for at holde gud­stje­ne­ste uden vel­sig­nelse fra den biskop, som kated­ra­lens alter sor­te­rer under.”

Om Det Vest­eu­ro­pæ­i­ske Ærke­stifts leder, Ærke­bi­skop Gabriel, hed­der det i den offi­ci­elle erklæ­ring, at han ”udtryk­ker i denne anled­ning sin dybe­ste forun­dring og opfor­drer alle tro­ende i Ærke­stif­tet til at for­blive tro­fa­ste over for Saint-Nicolas menig­he­den i Nice.”

Der er, med kam­pen om kated­ra­len i Nice, tale om endnu et udslag af den kir­ke­lige impe­ri­a­lisme, som vi desværre i disse år ser mange eksemp­ler på. For orto­dokse i Skan­di­navien væk­ker sagen min­der om en lig­nende, trist histo­rie, som fandt sted i Køben­havn for snart 30 år siden, hvor en biskop netop blan­dede sig i et andet stifts sager uden udtryk­ke­lig god­ken­delse fra det pågæl­dende stifts lov­lige ledelse.