Gudsmoders Beskyttelse |
|
Gudsmoders Beskyttelse's Menighed har taget navn efter en historisk hændelse i Konstantinopel. Den 1. oktober* fejrer Den Ortodokse Kirke festen for Gudsmoders Beskyttelse. Denne begivenhed er beskrevet i bl.a. Synaxariet således: Den Alhellige Gudsmoders Beskyttelse: " Idag står Jomfruen foran os i Kirken,og beder med de helliges kor til Gud for os. Engle og hieraker falder ned for Ham, apostle og profeter fryder og glæder sig sig, for den hellige Gudsmoder går i forbøn for os hos den evige Gud." Denne mirakuløse åbenbaring af Gudsmoder fandt sted i midten af det 10. århundrede i Blachernae-Kirken, hvor hendes klædning, slør og en del af hendes bælte blev opbevaret efter at være blevet overflyttet fra Palæstina i det 5. århundrede. Søndag den 1. oktober, under Vigilien (Nattevågen), Den Hellige skyndte sig op til alteret, åbnede kisten, hvor Jordens Dronnings Slør opbevaredes, og stående foran Kongelige Døre strakte han det ud over de bedende. Det holdtes oppe som af en usynlig kraft og var af en sådan størrelse, at det dækkede hele den store forsamling. Den Evigt Velsignede Gudsmoder bad indtrængende Herren Jesus Kristus om, at Han måtte tage imod bønnerne fra hele det folk, der påkalder Hans Alhellige Navn og være hurtigt til at reagere på Hendes forbønner, ”Himmelske Konge, tag imod bønner fra alle dem, der beder til Dig og påkalder mit navn for at få hjælp. Lad dem ikke gå fra Min Ikon uden at være blevet hørt.” De Hellige Andreas og Epiphanius var fundet værdige til at se Gudsmoder i bøn, og ”så i lang tid Det Beskyttende Slør bredt ud over folket skinnende med lyn af herlighed. Lige så længe Den Alhellige Gudføderske var der, lige så længe var Det Beskyttende Slør synligt, men da hun tog afsked, blev sløret ligeledes usynligt. Efter at taget det med sig, efterlod Hun nåden ved sit besøg.” I et overvældende lysglimt forsvandt Gudsmoder og fór op til Himlen og ud af syne, men Hun efterlod det kristne folk i besiddelse af sit Hellige Slør som et løfte om Hendes Kærlige Beskyttelse. Gudsmoder gav ved flere lejligheder den kejserlige by (Konstantinopel) klart bevis for sin beskyttelse og ligeledes hele Kristi Hellige Kirke, som er det Ny Jerusalem. Sandelig, over alt og til hver en tid kaster Verdens Herskerinde sit slør på mystisk vis over de kristne, ligesom Hun beder sin Søn og Herre for verdens frelse.
Troparion 4. tone: Du kan hente teksten i word-format her |
| *Denne Fest højtideligholdes især i de slaviske Kirker. I Grækenland er den siden 1960 flyttet til den 28. Oktober, til Ihukommelse af den Beskærmelse, Gudsfødersken gav de græske Tropper, da de paa den Albanske Front modstod den nazistiske Invasion i 1940. |
Kilder:
|