Kære brødre og søstre
Kristus er opstanden!
Det er mig en glæde at henvende mig til jer med dette glade udråb, hvormed vi alle, efter gammel tradition, hilser hverandre ved denne lysende og skønne påskehøjtid!
Ja! Må Herren være vor glæde! Må Han oplyse vore hjerter og hele vor væren i det øjeblik, hvor vi forstår, at vi ikke længere er lænkede af synden, og at angsten for døden er blevet gjort til intet. Vi har stort behov for en opstandelse, der er lige så fuld af kraft og tegn på håb som dén, der blev disciplene til del på den tredje dag, for at kunne rette alle de forkerte tanker, vi gør os om lidelsen og korset, og for at opstandelsen må blive en troens kilde for os. For det er alene ved Opstandelsen, at vi ikke alene kan begribe, hvordan Kristi Kors kan tjene os som tilgivelse for vore synder, men også med glæde udholde Korsets lidelser. Da er lidelsen ikke længere lidelse, men fællesskab i herlighed, sådan som den hellige apostel Paulus siger: ”Vi lider med Ham, så vi også kan herliggøres med Ham” (Rom. 8,17).
Kære brødre og søstre, vi elsker alle friheden, vi mærker inden i os selv, hvor vigtig den er i vore liv. Nuvel, her skænker Kristus os muligheden for at leve med denne frihed! Det er virkelig af kærlighed, Han lod Sig korsfæste og lægge i graven. Lad os forstå det ret! Her er der tale om meget mere end en forsoning, for det er fuldendelsen af frelsen i sin helhed. De hellige Fædre forklarer os det: Inkarnationens mysterie slutter ikke med Korsfæstelsens forsoning og frikøbelsen ved blodet, for Kristus måtte stige ned i dødsrigets underste dyb for at befri Adams slægt fra ”syndens og dødens lov” (Rom. 8,2), den slægt, som befandt sig ”i mørke og dødens skygge” (Luk. 1,79).
Således gør Kristus, den ny Adam, dødens overmand, os til nye mennesker ved Sin Opstandelse, Han giver os evnen til at kende og elske Gud tilbage, så vi atter kan leve med Gud og blive frelste: ”Ordet blev menneske, for at vi kunne blive guddommeliggjorte i Ham!” (hl. Athanasios den Store). Men, brødre og søstre, vi skal ikkke lade os nøje med en glad fest, som kun varer kort, vi skal gøre dette Opstandelsens mysterie til vort liv. Vi skal integrere i hele vor væren og i hele vort liv, fra nu af og i denne verden, det frydefulde udråb, vi udveksler i disse dage: ”Kristus er opstanden!” Og vi skal tro og handle derefter, for som apostlen Paulus siger: ”Hvis Kristus ikke er opstanden, så er jeres tro forgæves, så er I endnu stadig i jeres synder” (1. Kor. 15,17).
Hvad skal vi da gøre? Vi har mange muligheder til rådighed for at konkretisere vort fællesskab med Gud. Husk på Store Torsdag! På den dag forklarede Jesus Sine apostle alt om, hvad der skulle ske de kommende dage; men Han nøjedes ikke med en teoretisk forklaring. Han skænkede dem, inden timen var kommet, at kunne være fuldt forenede med Ham i dét, som allerede var frelsen, ved at give dem Sit dyrebare Legeme og Sit dyrebare Blod. I den mystiske nadver er Kristus på samme tid ofret og opstanden, død og levende! Husk på, at disse er Hans egne ord: ”Dette er mit Legeme, som brydes for jer, dette er mit Blod, som udgydes for jer!”.
Det er indlysende, at Herren ikke kunne tale således, uden at være sikker på, hvad der siden skulle ske. Her har vi ikke at gøre med en eller anden mytologi, men med Opstandelsens konkrete virkelighed: Hver gang, vi nærmer os den hellige Kalk og smager dens dyrebare indhold, aflægger vi synden og ifører os Kristi strålende skønhed. Et sådant mysterie er det, som er blevet muligt ved Herrens enestående, store nåde og Hans uudsigelige kærlighed til menneskene!
Dette er, uden mindste tvivl, den mest vidunderlige følge af vor Herre og Frelser Jesu Kristi død og Opstandelse. Samtlige sakramenter er forbundne med dette, med den guddommelige Eukaristi, og vi nyder godt af de frelsende frugter fra den skønne højtid, vi fejrer på denne hellige dag, når vi nærmer os den hellige Kalk og modtager de hellige Gaver. Lad os derfor ikke tøve! Kom, og drik af frelsens kilde, lad os slukke tørsten med den guddommelige kærligheds bæger, og lad os leve det nye liv, som der gives os del i. Men det er ikke nok at være forbruger, for det sømmer sig ikke at berige sig med Guds nåde blot for sin egen skyld. Den guddommelige kærlighed, som skænkes os, det er selve Guds væren. Men i Gud er kærligheden gensidig i en aldrig ophørende bevægelse mellem de tre guddommelige Personer!
Eftersom vi er guddommeliggjorte ved Opstandelsen, lad os så handle logisk og dele ud af den kærlighed, vi har fået for intet … Det er bestemt ikke altid let, men vi er på denne jord for at lære af vor eneste Herre og Hersker, Jesus Kristus. Lad os derfor bede således til Ham: ”Herre, lær mig at elske! Lær mig at leve som opstanden! Oprejs mig i Dit lys sammen med alle mine brødre, og giv mig uophørligt at kunne synge: ”Kristus er opstanden fra de døde, ved døden besejred’ Han døden, og til dem i gravene gav Han liv!”
Med denne hyldest, fuld af glæde og håb, sender jeg jer al min kærlighed.
+ Gabriel
Ærkebiskop af Comane
Eksark for den Økumeniske Patriark
Hl. Alexander Nevskij Katedral
Påsken 2010