+ Bartholomæos, af Guds nåde Ærkebiskop af Konstantinopel, Det ny Rom, og Økumenisk Patriark sender
Til hele Kirken nåde, fred og barmhjertighed
Fra Kristus, vor Frelser, som fødes i Bethlehem.
Gud på jorden, mennesket i Himmelen; et strålende samspil er skabt.
(hl. Johannes Chrysostomos).
Brødre og søstre, mine elskede børn i Herren!
Det er vanskeligt for den menneskelige tanke at fatte den store forandring, Kristi fødsel har medført for denne verden. Han, som fødes i krybben i Bethlehem, var ikke et barn som de børn, der fødes hver dag. Han er hele denne verdens Skaber, som stiger ned til Sin skabning for at løfte skabningen derop, hvorfra den er faldet.
Ifølge Skaberens hensigt, som er fuld af kærlighed, er mennesket bestemt til at guddommeliggøres. Imidlertid afveg mennesket, ved egen fejl, fra den vej, som var blevet det anvist, og blev derved underlagt forgængelighed og død. Og for at mennesket kunne genvinde guddommeliggørelsens mulighed, måtte Gud blive menneske. For det er ikke muligt for det faldne menneske, nedsunket i dynd, forgængeligt og syndigt som det er, af egen kraft at overskride sin forgængelige natur og atter iklæde sig guddommelighed.
Den mest grænseoverskridende menneskelige forestillingsevne ville imidlertid aldrig turde tænke sig, at en så uventet hændelse skulle finde sted. Profeterne, som var inspirerede af Helligånden, er de eneste, som har forudsagt, at dette, ved Guds nåde, skulle ske. Og virkelig, Julenat blev det uventede virkelighed. Gud på jorden, mennesket i Himmelen,råbte den hellige Johannes Chrysostomos i undren.
Denne verdenshistoriske begivenhed er ikke uden indvirkning på vore liv. Og vor interesse for den begrænser sig ikke til forbigående festligheder. Vi må i alvor betragte den nye situation: Kristi fødsel giver os mulighed for at overskride vor dødelighed, at stige op til Himlene, at leve med Kristus, at forsone os med Gud, at glæde os over at være Hans børn og leve for evigt i Hans kærligheds uudtømmelige fryd.
Lad os, sammen med englene og de hellige, glæde os i ånden over Guds velvilje over for mennesker; og lad os fra denne dag begynde et nyt liv, som er den menneskevordne Guds kalden værdigt. Denne hændelse, som vender op og ned på alt, også selv om den finder sted usynligt og i ydmyghed, har fuldkommen forvandlet hele verden og i særdeleshed hvert enkelt menneskes fremtid. Vi må ikke være blinde for, hvor vigtig den er, blot fordi den fandt sted langt borte fra al offentlighed i ydmyghed og enkelhed i en grotte. Vi må heller ikke fejre hændelsen på en overfladisk, larmende måde, som om den var en forbigående fest, der ikke havde anden betydning i vore liv end at være en populær fornøjelse.
Hvis dét, som fandt sted ved vor Herre, Jesu Kristi fødsel er usynligt for forgængelige, menneskelige øjne, er der dém, som ved Guds nåde har kunnet se det. De bringer os beretningen om dybtgående hændelser og om den mystiske forvandling, der finder sted med verden. Således skrev vor forgænger (på patriarktronen), den hellige Johannes Chrysostomos, overvældet af dét, han har begrebet:
”Engle synger med mennesker, mennesker kommer i selskab med engle, med dyder og de højeste himmelske væsener. Hvilket skue kunne være større og mere guddommeligt end at se (…) Gud forenet med mennesker, djævelen gjort til skamme, dæmonerne på flugt, døden overvundet, paradis åbent, forbandelsen nedbrudt, synden forvist, fejlen bortjaget, sandheden tilbage, Guds ord sået og frugtbart overalt, det himmelske liv plantet på jorden, engle bestandigt stigende ned til jorden, magter og myndigheder, som lærer sig menneskene at kende, besiddelsen her og nu af de goder, som fæstnes i os ved håbet om kommende goder.”
Må vi, brødre og søstre, se håbet om kommende goder virkeliggjort i vore liv ved forbønnerne fra den hellige (Johannes Chrysostomos), som med alle de hellige beder til Herren for os. I det kommende år fejrer vi 1600-året for hans hensoven. Derfor proklamerer Det Økumeniske Patriarkat år 2007 som Johannes Chrysostomos’ år, for at opfordre de troende til at studere hans værk og hans liv.
Brødre og søstre:
Kristus fødes! lovpris Ham!
Kristus fra Himmelen; gå Ham i møde!
Kristus på jorden; ophøj Ham!
Gud, som elsker menneskene, så at Han for os fødtes i kødet ved juletid; Ham ærer, takker, forherliger og tilbeder vi i al evighed. Amen.
Patriark Bartholomæos, jeres utrættelige forbeder hos Gud.