Økumenisk Patriark Bartholomæos’ påskebudskab 2008

Bart­ho­lo­mæos

Af Guds nåde ærke­bi­skop af Kon­stan­ti­nopel, det nye Rom

Og øku­me­nisk patriark

Til hele Kir­ken: Nåde, fred og barm­hjer­tig­hed fra vor her­ligt opstandne Frel­ser, Kristus

 

Mine kære og elskede brødre og børn i Herren

 

Se, vin­te­ren er omme! Frel­sens forår er kom­met; blom­sterne kom­mer til syne ud over lan­det, tur­tel­du­ens kur­ren høres … vin­stok­kenne blom­strer og afgi­ver deres duft. En stor og hel­lig Påske er vok­set over os; og den var­mer og oply­ser hele ver­den og ind­hyl­ler den i stråleglans.

Kristus er opstanden!

 

Vor Gud, Han, som er hin­si­des al lidelse og er udø­de­lig, som er Kir­kens skønne Brudgom, vor Herre Jesus Kristus, vor første­fødte Bro­der og kære­ste Ven, Han er opstan­den fra de døde og har besej­ret døden ved døden tre dage efter, at Han fra Kor­sets top råbte: Det er fuldbragt!Dødsriget for­bi­tre­des ved at mod­tage Ham, for Kristus øde­lagde dets her­re­dømme. Han ikke alene tømte mør­kets boli­ger, som ret var, og skæn­kede liv til dem, Han fandt i gra­vene; men til alle, som vil tro på Ham fra da af og ind­til ver­dens ende – ja, til alle som vil leve i Ham og holde fast ved troen og bekende Ham til det sid­ste – dem skæn­ker Han evigt liv og opstan­del­sens vis­hed. Kristus, der har ret­fær­dig­he­den som bælte om Sine læn­der og tro­fast­hed som bælte om Sit liv er opstan­den fra gra­ven. I Sin kær­lig­hed til men­ne­skeslæg­ten har Han oprejst Adam, alles forfader.

 

Se da, mine kære elskede brødre og børn, vor store høj­tids høj­de­punkt og for­nem­mel­sen af forår midt i dens før­ste blom­string, som Kir­ken for­kyn­der som det Glade Bud­skab til hele ver­den. Dødens tunge vin­ter er forbi! Djæ­vel­ens iskolde tyranni er over­vun­det med kraft. Mør­kets og øde­læg­gel­sens skræm­mende her­re­dømme er gjort til intet. Her­ren er Konge og har klæ­det Sig i herlighed.

 

Vi skuer Jesus, som af Sin frie vilje og ud af Sin uen­de­lige kær­lig­hed lider på Kor­set, dør og begra­ves for os og for vor

frel­ses skyld. Vi har alle­rede til­bedt Ham som opstan­den fra de døde, og med apost­lene og de myr­ra­bæ­rende kvin­der har vi fra Hans egen mund hørt ordene: Fred være med jer! OgFryd jer, og der­for er vore hjer­ter fyldte af glæde. Og vir­ke­lig, ingen skal tage den glæde fra os, for ikke blot vor egen død, men hvert ene­ste men­ne­skes per­son­lige død er ble­vet til­in­tet­gjort med kraft. Der­for er det, at vi, som har kors­fæ­stet det gamle men­ne­skes køde­lige sind med dets liden­ska­ber og begæ­rin­ger, og som er døde med Kristus … tror, at vi også skal leve med Ham. For da vi døde med Kristus ved Dåben, blev vi for­e­nede med Ham, det vil sige, vi har fået del i Hans opstandelse.

Den hel­lige Gre­gor Teo­lo­gen udbas­u­ne­rer denne sand­hed med stor reto­risk kyn­dig­hed, når han siger: I går blev jeg kors­fæ­stet sam­men med Dig, Kristus; i dag har jeg del i Din her­lig­hed. I går døde jeg sam­men med Dig; i dag opstår jeg sam­men med Dig. Det urgamle pro­blem, som har pla­get os fra begyn­del­sen, er én gang for alle ble­vet løst af den opstandne Herre. Vor pine er forbi. Kristus er opstan­den, og livet kan i sand­hed leves! Fra nu af behø­ver vi ikke mere søge efter liv og opstan­delse. De er ingen uto­pisk drøm. De er en kon­kret, påtag­lig vir­ke­lig­hed. En vir­ke­lig­hed, som har et bestemt ansigt og et bestemt navn, nav­net over alle navne, Jesus Kristus, Ham, for Hvem hvert knæ skal bøje sig, i Him­lem, på jor­den eller under jor­den; og hver tunge skal bekende, at han alene er livets Giver og Herre, som lever og rege­rer for evigt. Af Sin egen gode vilje udde­ler Han Sit Rige, Sin her­lig­hed og Sin Faders arv til alle dem, som har del i Hans Kors, hans død og Hans opstan­delse, for Han er den Første­fødte blandt mange brødre.

 

Fra vor patri­ar­kale og øku­me­ni­ske mar­tyr­trone beder vi Ham inder­ligt, at Han vil skænke ver­den fred; at Han vil oplyse vore sjæle med sand­hed og ret­fær­dig­hed; at han vil skænke tål­mo­dig­hed og opmun­tring til dem, som står over for mod­stand; og at Han må skænke alle tro­ende at smage frel­sen og det evige liv.

Han, som er dødens Over­mand og livets Fyr­ste, Hans er æren, her­re­døm­met og her­lig­he­den; og Ham til­be­der vi til­lige med fade­ren og Hel­li­gån­den, Nu og altid og i al evig­hed. Amen!

 

Den hel­lige Påske 2008

 

+ Bart­ho­lo­mæos af Konstantinopel

Jeres bræn­dende for­be­der hos den opstandne Kristus