Til hele Kirken: Nåde være med jer, og fred fra Kristus, vor Frelser, som fødes i Bethlehem.
Kære brødre og børn i Herren; med forbløffelse og fulde af undren bringes vi, ikke mindst i disse dage, ansigt til ansigt med Guds Søn og Ord, som bliver menneske; Han, som fødtes af en jomfru og lagdes i dyrenes krybbe; dette ubegribelige, både for menneskeslægten og for englenes skarer. De troende fejrer højtideligt den glædelige begivenhed, at ved Guds nåde er en Frelser født os i dag, nedstegen til os fra Sin majestætiske højhed. – Samtidigt hermed rystes menneskeheden, som har fjernet sig fra Kristus, af jordskælv, både naturlige, samfundsmæssige og åndelige rystelser; og derfor kommer der tumult og vanskeligheder i livet hos alle, som elsker freden.
I vores søgen efter nye omgangsformer og relationer, destabiliseres de sociale strukturer; åndelig søgen kører af sporet i denne eller hin selvdestruktive kult; og uforudsete naturkatastrofer forekommer forskellige steder på jordkloden. Overalt omkring os ser vi forstyrrelse og forvirring, mord og ødelæggelse; og drømmen om fred synes at være både uvelkommen og undertrykt. Usikkerhed, frygt, nedtrykthed, meningsløshed, mangel på evne til at forstå, hvad der sker, ofte også ligegladhed og nogle gange endog had, alt dette har fundet plads i de fleste menneskers sjæle.
Åndeligt vraggods
Millioner af vore medmennesker befinder sig i kamp, både moralsk og fysisk; og de er fanget under dette naturlige, samfundsmæssige og åndelige vraggods. Mange er ude af stand til at klare vanskelighederne og lider af forskellige sjælelige eller legemlige skader. Mange søger efter skyldige og engagerer sig i hævnaktioner mod dem, der, efter deres opfattelse, bærer ansvaret for deres problemer. Andre, som ikke har mulighed for at komme i nærheden af de ansvarlige, viser deres utilfredshed gennem terrorhandlinger, rettet mod uskyldige. Nogle udnytter ligefrem mangelen på stabilitet og søger at tjene penge på den, på deres medmenneskers bekostning. Andre igen har muret sig inde bag deres rigdom og magt og lever i en helt særlig verden, hvor de hverken mærker andres lidelser eller har nogen vilje til at afhjælpe den.
Alle disse mennesker har ikke hørt om frelsen ved Kristus, den Nyfødte. Mange gange søger de end ikke frelse, fordi de er fortvivlede og sikre på, at der ikke findes nogen vej ud af ondskabens herredømme. De stræber efter at løse problemerne ved hjælp af deres egen, jordiske magt; og ofte tager de tilflugt til de ondskabens magter, som, når de påkaldes, øger både rådvildhed og smerte.
Kære børn i Herren, vi tror, og vi véd, at frelsen ikke findes noget andet sted end i Kristus, og at der ikke er noget andet Navn, hvorved vi kan frelses, end Jesu Kristi Navn. Vor overbevisning lader sig ikke rokke af, at verdens Frelser viste Sig på jorden som et ydmygt menneske, som et skrøbeligt barn; et lam, som bar verdens synd, som frivilligt underkastede Sig Korset og endda døden. Vi rokkes ikke af, at de fleste mennesker ikke vil tage imod budskabet om kærlighed og ydmyghed, det budskab som Han har lært os, at vi er nødt til at tage imod for at blive frelste.
Frelsens indhold
Vi har Frelserens eksempel for øje og indser den frelsende magt, der er i ydmyghed og kærlighed – disse to guddommelige egenskaber hos Gud, som den faldne menneskelighed har så vanskeligt ved at efterligne – som frivilligt lader sig korsfæste. I stor kærlighed og ydmyghed gentager vi for alle Kristi frelsende budskab, som Han proklamerede, ikke alene i ord, men også satte i værk ved at ofre Sig lige indtil døden, den død, som blev besejret af Opstandelsen. For kærlighedens offer besegles af Kristi død; men forvandlingen af verden fuldendes ikke ved at Han, som elsker verden, dør, men ved at Hans død besejres gennem Opstandelsen. Dette er indholdet i den frelse, vi taler om: Døden vil aldrig få magt over os, for Jesus Kristus, den Nyfødte, har trådt døden under fode og tilintetgjort dens magt.
Os er i dag en Frelser født. Han kom ikke med den styrke, som mennesker værdsætter, med Han kom med den egenskab, hvorudfra Hans magt stråler, Han kom med den magt, der ligger i den Almægtige Majestæts ydmyghed, med den uforlignelige styrke i den kærlighed, der ofres uselvisk og uden skjulte motiver. – Vi gør os ingen illusioner og nærer ingen falske håb om at verden i sin helhed snart vil tage imod disse sandheder. Men vi véd, og vi proklamerer, at hvis verden ikke tager imod dem og sætter dem i værk, vil den fortsætte med at pines af gensidig ødelæggelse, af moralsk afsporing, af livets meningsløshed, af løgn og af smerte.
Født i vore hjerter
Derfor appellerer vi, i stor kærlighed og ydmyghed, først til de troende om at lukke Kristus ind til at fødes i vore hjerter; ikke som en blot og bar følelsesmæssig begivenhed af verdslig eufori, eller som en kortvarig, udflydende oplevelse, men som en radikal forvandling af vores sjæl, som en genfødsel i Kristus. En forvandling, der er sådan, at de guddommelige egenskaber, kærlighed og ydmyghed, kommer til at udgøre de bærende elementer i vores liv. – Og videre opfordrer vi, med en sådan brændende kærlighed og ydmyghed, alle vore medmennesker, hvad enten de kender Krtistus eller ej, til at nærme sig Jesus Kristus, som for deres frelses skyld fødtes som et lydefrit lam, at nærme sig Ham, for fra Ham at modtage hjertets fred, indsigt i livets mening, smertens forsvinden og evigt liv og glæde sammen med Ham, umisteligt liv og glæde, som overgår enhver forstand.
Må Kristus høre forbønnerne fra sin alrene moder, som gav sit eget legeme til Frelseren, fra vore hellige fædre, Johannes Krysostomos og Gregor Teologen, hvis hellige relikvier for nyligt er blevet givet tilbage til vor Kirke, og fra alle Sine hellige, og må Han fødes i vore hjerters krybbe og bo der altid, så at vi kan leve med Ham i glæde over Hans nærvær, Hans ufattelige kærlighed og overvældende ydmyghed.
Sign.
Jeres ivrige forbeder hos Gud, Bartholomæos, ved Guds nåde ærkebiskop af Konstantinopel, det nye Rom, økumenisk patriark.