Patriarkens Julebudskab 2007
Protokol nr. 1330
+Bartholomæos
Ved Guds nåde Ærkebiskop af Konstantinopel, Det Ny Rom, og Økumenisk Patriark
Må nåde og fred fra Kristus, vor Frelser, Han som fødes i Bethlehem, være med hele Kirken.
Kristus fødes; lovpris Ham!
Kristus fra Himmelen, gå Ham i møde.
Mine kære brødre og børn i Herren
Det er med stor glæde, vor Kirke kalder os til at lovprise Gud, grundet Kristi nærvær på jord, én af den hellige Treenigheds Personer, som ud af kærlighed har antaget en skikkelse, som på én og samme tid er guddommelig og menneskelig.
Vi må med den største opmærksomhed tænke over den sande og levendegørende betydning af, at Guds Søn og Ord bliver Menneske. Inkarnationen åbenbarer først og fremmest for menneskeheden, at Gud er personlig, at Han viser Sig for os som en Person, der kan sammenlignes med mennesker, der er skabt som personer, og at Han dernæst omfatter os med Sin kærlighed.
Disse to fakta, Guds personlighed og kærlighed, udtrykker nogle grundlæggende sandheder ved troen, sandheder, som vi ofte har hørt tale om, men hvis indflydelse på vore liv ikke er så stor, som den burde være. Sandelig, der er mange af os, som ikke bærer præg af Kristi broderlige forhold eller Hans uendelige kærlighed til os. Derfor gengælder vi ikke Hans kærlighed, som vi burde. Gjorde vi det, ville det blive muligt for os i kærlighedens fællesskab, og af nåde, også at få del i Hans øvrige egenskaber.
De, som ikke har lært Kristus at kende, og som derfor kommer på afveje i deres søgen efter en upersonlig enhed, som de tager for at være Gud, de kan undskyldes for ikke at kende til Guds Person og kærlighed. Derimod har vi ortodokse kristne ingen som helst undskyldning for at følge dem i deres udsigtsløse søgen. I stedet for at søge den personlige Gud, i stedet for at nærme sig Ham ved Jesus Kristus, som selv er kommet os nær, så søger disse vildledte mennesker desperat at blive guder ved deres egne kræfter. De gør ligesom Adam, som under indflydelse af den onde ånd troede at kunne opnå dette.
Men den sande og personlige Gud – som vi ikke kan kende uden ved Jesus Kristus, som af kærlighed til os lod Sig føde i en grotte – Han har lovet os sønneforhold, tilbagevenden til Faderen og guddommeliggørelse i Kristus ved Hans nåde. Alene i Kristus opfyldes menneskers håb om at overskride forgængeligheden og ensomheden i et liv, som er blottet for kærlighed, for i stedet at kunne tage del i det kærlighedens fællesskab, som er mellem guddommelige og menneskelige personer, og som fører til evighed og uforgængelighed.
Lad os vende vore hjerters blik til Jesus Kristus, som nyligt er født og lagt i en krybbe. Lad os elske Ham af hele vort hjerte, af hele vort sind og af alt vort væsen, idet vi forstår, hvor meget Han elsker os. Det er alene ved kærlighed til Jesus Kristus, at vi af nåde kan få del i Hans guddommelige natur, lige som Han af kærlighed tager vor menneskelige natur på Sig. Ingen antropocentrisk anstrengelse, ingen meditation, ingen sjælelig udskejelse, ingen ekstase eller nogen som helst anden erfaring, som er fremmed for den kristne tro, vil kunne føre til at møde den sande, personlige kærlighedens Gud, men vil føre til et endnu dybere, iskoldt mørke, til den evige fortabelses nat, til en følelse af fuldkommen og uudgrundelig tomhed.
Derfor, kære børn i Herren, elsk Kristus, som af kærlighed til menneskene og for vor frelses skyld er blevet Menneske. Kend Hans kærligheds fællesskab med Faderen og Helligånden; for intet er sødere end den personlige Guds kærlighed.
Den store budbringer om Guds kærlighed, han, som identificerede Gud og kærligheden, Johannes Teologen og Evangelisten, har skrevet de sublime ord: Gud er kærlighed. Siden skrev apostlen Paulus, som elskede Gud lige til enden, disse brændende ord: Hvem kan skille os fra Guds kærlighed? Hverken fortvivlelse eller sværd, hverken død eller nogen anden kærlighed kan være stærkere end den kærlighed, vi har til Kristus. – Til minde om den hellige apostel Paulus’ ord og virke, som var inspirerede af kærlighed, og i anledning af 2000-året for hans fødsel, erklærer vi året 2008 helliget Apostlen Paulus.
Vi udtrykker det faderlige og hjertelige ønske, at Kristus Jesus, som fødtes i en grotte af kærlighed og for vor frelses skyld, at Han må høre forbønnerne fra Sin jomfruelige Moder, fra vor forgænger Johannes Chrysostomos, hvem det forgangne år var helliget, fra vor forgænger, den hellige Niphon, som genskabte og for anden gang grundlagde det hellige, patriarkale, stavropegiske Dionysios Kloster på Athos, og hvis 500-års dødsdag vi mindes i år, fra de hellige apostle Johannes og Paulus, de fremtrædende budbringere om Guds kærlighed, og fra alle Sine hellige, og gøre hvert hjerte til Sin krybbe, og at Han vil åbenbare alle Sin kærligheds ansigt; og vi påkalder over jer alle Hans nåde og uendelige barmhjertighed.
Vi ønsker for jer, at I må have en glædelig jul, en fredfyldt og velsignet tid mellem jul og Herrens Dåb, og et godt nytår med rige frugter, både åndeligt og materielt.
Sign. Phanar, julen 2007
+ Bartholomæos af Konstantinopel
Jeres brændende forbeder hos Gud