Patriarkens julehilsen 2009
Bartholomæos, ærkebiskop af Konstantinopel, det nye Rom, og økumenisk patriark sender til hele Kirken nåde, fred og barmhjertighed fra Kristus, vor Frelser, som fødes i Bethlehem.
Afstanden og modsætningen mellem Gud og mennesker, som er et resultat af synden, blev fjernet, da Den Enbårne Søn, Han, som er født af Faderen før alle tider, fuldt og helt iklædte Sig menneskelig natur. Guds gode vilje, det fremmeste og fulde Guds råd, blev åbenbaret, da Hans Søn blev Menneske og derved udviskede al afstand, forenede Himmel og Jord og atter forbandt skabningen med Skaberen.
”I dag foregribes Guds gode vilje, og menneskeslægtens frelse forkyndes”; sådan sang Kirken ved højtiden for Gudsmoders indføring i Templet. Allerede her, ved Indføringen i Templet, blev vejen banet for Guds virke ved den hellige Marias helliggørelse. Ved Guds menneskevordelse blev hun bærer af den uudsigelige Gud og den første forudsigelse af vor frelse.
Igen ved højtiden for Maria Bebudelse sang Kirken: ”I dag er det morgengryet for vor frelse, det evige mysterie åbenbares: Guds Søn bliver Jomfruens Søn!” Ved Helligåndens virke undfangedes Den Uudsigelige uden sæd i Jomfruens hellige skød. Den guddommelige natur begyndte således at leve sammen med den menneskelige natur. Gud blev Menneske for at vi mennesker, med den hellige Athanasios’ ord, måtte blive guddommeliggjorte.
Således bliver ”Guds gode vilje”, som vi sang om ved Indføringen i Templet, sammen med ”morgengryet for vor frelse” fra Bebudelsen til virkelighed på denne store og hellige juledag. I dag ”blev Ordet Kød og tog bolig iblandt os”, og englene jubler over denne hændelse, mens de synger: ”Ære være gud i det højeste, blandt menneskene god vilje!”
Ved Guds Ords menneskevordelse er menneskeslægtens frelse allerede potentielt afsluttet. De, som tror på Jesus og lever efter denne tro ifølge Jesu bud og anvisninger, de ophøjes ved dette liv, de bliver Guds venner og får del i Hans eget liv. De bliver ”deltagere i guddommelig natur”, de bliver guder af nåde! Men dette finder kun helt og fuldt sted i Kirken, for dér genfødes mennesket i Kristus og antages således af Faderen takket være den hellige dåb.
Efterfølgende fyldes de, gennem de hellige mysterier og ved at øve sig i dyden, af Guds og Helligåndens nåde. De vokser, indtil de bliver ”fuldvoksne mennesker, som kan rumme Kristi fylde”, indtil de med den hellige apostel Paulus kan sige: ”Jeg lever, dog ikke længere jeg, men Kristus i mig!” De, som opnår en sådan grad af fuldkommenhed, kalder Kristus ikke blot for Sine venner, Han gør dem til lemmer på Sit eget Legeme. Derfor er det, at Han, da han var løftet op på Korset, sagde til Sin alhellige Moder om evengelisten Johannes: ”Kvinde, dér er din søn”, og til Johannes: ”Der er din moder!”
På denne måde åbner julen på vid gab døren til menneskets forvandling i Kristus og dets guddommeliggørelse af nåde, og netop derfor er det, at ”hele skabningen fryder sig, og Himlen jubler sammen med os” på denne vor frelses højtidsdag.
Vi bærer i vore hænder disse glædens og håbets gaver, og fra den alhellige økumeniske patriarks hellige trone i Phanar sender vi vore bedste hilsner i anledning af denne højtid tillige med vore inderligste patriarkale ønsker ved denne ”højtidernes moder” til alle vore elskede børn i hele verden, til dem i den hellige Moderkirke, til præsteskabet af alle grader, til munke og lægfolk, til hyrder og menghedsmedlemmer, til store og små, og særligt til alle, som møder modstand, lidelse, nød og prøvelse. Må Guds Søn fra før alle tider, Han, som for vor frelses skyld blev Menneskesøn, gøre os alle værdige til Hans kærlighed, som ydmygede sig helt til Hans hellige og tilbedelsesværdige menneskevordelse.
Phanar, julen 2009
+ Bartholomæos af Konstantinopel
Brændende forbeder for jer alle hos Gud
Publiceret 28. december 2009