Ærkebiskop Gabriels julebudskab 2009

Julebudskab 2009 fra Hans Eminence Ærkebiskop Gabriel af Comane

Det folk, som van­drer i mør­ket, skal se et stort lys. Du gør jube­len stærk, Du gør glæ­den stor (Es. 9:ff)

Hie­rar­ker, kære fædre
Kære brød­re og søstre

Julen er kom­met, Lysets tid, Frel­sens tid, og det er mig en glæ­de at ønske jer al Fred i anled­ning af den høj­tid, som fry­der vore hjer­ter.

Fred på jor­den, blandt men­ne­ske­ne god vil­je! (Hel­li­ge Johan­nes Chryso­st­o­mos’ Litur­gi)

Det er mere end 2000 år siden, at Lyset, som omta­les i Esa­jas’ pro­fe­ti, kom til ste­de blandt men­ne­sker for atter at give dem håb. Siden den­ne begi­ven­hed fejrer vi hvert år Kristus, ver­dens Lys. Men hvil­ken virk­ning har men­ne­ske­vor­del­sens myste­rie i vore liv? Hvil­ken ændring fin­der sted i vore hjer­ter, når vi atter gen­nem­le­ver den­ne mani­fe­sta­tion af Her­rens barm­hjer­tig­hed og med­li­den­hed? Er det kort sagt sådan, at vort liv for­vand­les ansigt til ansigt med det­te Mil­de Lys fra Fade­rens hel­li­ge her­lig­hed(Aftentje­ne­sten)?

Lader vi år efter år det­te Lys træn­ge ind i os og oply­se vort eget mør­ke? For net­op dét er målet for Kri­sti kom­me midt iblandt men­ne­ske­ne: At vi hver især, uan­set hvil­ken situ­a­tion vi måt­te befin­de os i, trø­stes og glæ­des dybest i vore hjer­ter.

Vi véd det godt, vi har vore mør­ke sider! De næres af vore fejl, vore svag­he­der og vor ufor­må­en­hed … Men da er det vig­tigt at huske på, at når vor Her­re Jesus kom­mer midt iblandt os, er det ikke som en dom­mer, der for­døm­mer og for­ka­ster os, men som Gud, der ER Kær­lig­hed, og som læger vore smer­ten­de sår med Sin barm­hjer­tig­heds bal­sam.

Der­for er det, at vi må glæ­des i vore hjer­ter: Guds Lys, som er blidt og leven­de­gø­ren­de, gør det muligt for os at se os selv, som vi er. Når vi føler os elsket af Gud, fryg­ter vi ikke læn­ge­re for at se vor egen elen­dig­hed og især ikke at lade Gud selv se os i den til­stand.

Lige­som solen oply­ser ver­den og jager mør­ket bort, sådan oply­ser Jesus hvert men­ne­skes hjer­te og gør, at enhver skyg­ge for­svin­der der­fra.

Men det­te fin­der ikke sted på én gang! Ofte er vi uimod­ta­ge­li­ge for den nåde, der til­by­des os. Eller vi tager imod den, men mister den så igen. Men Gud er tål­mo­dig og ved­hol­den­de. Han hol­der udkig lige­som den fortab­ts søns far, lige­som et lysen­de fyrtårn bli­ver Kristus os et håbets ken­de­mær­ke, som næres fra en uudtøm­me­lig kil­de ved navn Kær­lig­hed. Sådan er det, Lyset kom­mer til ste­de i vort mør­ke, sådan er det, der skaf­fes os Fred, sådan er det, Livet er til ste­de overalt i vor væren.

Når Kir­ken i sin hel­li­ge vej­led­ning fore­slår os hvert år atter at leve det­te myste­rie, er det for at vi, skridt for skridt, kan åbne døren for Ham, som har sagt: Jeg er ver­dens Lys!

Lad os da fry­de og glæ­de os sam­men med hyr­der­ne og de vise mænd: Kom, lad os til­be­de og fal­de ned for Kristus! (Den Lil­le Ind­gang under Litur­gi­en)

Jeg omfav­ner jer, brød­re og søstre, og jeg til­si­ger jer al min kær­lig­hed. Kristus fødes! Lov­pris Ham! Amen.

Paris, Hel­li­ge Ale­xan­der Nevskij Katedralen
Julen 2009

Sign. Ærke­bi­skop Gabri­el
Eks­ark for Den Øku­me­ni­ske Patri­ark