Ærkebiskop Gabriels påskebudskab 2004

Elske­de brød­re og søstre i Her­ren!

KRISTUS ER OPSTANDEN !

Hvil­ken glæ­de læg­ger vi ikke i dis­se ord, når vi råber dem ud! Med hvil­ken entu­si­as­me gen­ta­ger vi dem ikke utal­li­ge gan­ge i påske­da­ge­ne! Hvil­ken ånde­lig begej­string strøm­mer ikke gen­nem hele vor påskefej­ring og dens hym­ner!

Atter og atter syn­ger den hel­li­ge Kir­ke om glæ­den; og Kir­ken kal­der os til glæ­den. Det er med en helt sær­lig inspira­tion, vi syn­ger de hel­li­ge ord fra Sal­men: “Den­ne er dagen, som Her­ren har gjort, lad os jub­le og glæ­de os på den!” (Sl 117,24).

Evan­ge­li­et beret­ter, hvor­dan den opstand­ne Her­re siger til sine bedrø­ve­de discip­le: “Glæd jer”. Og skul­le ikke også vi glæ­de os over, at Her­ren ved Sin opstan­del­se skæn­ker os livet og lyset! Det liv, Han ejer fra evig­hed af, gives nu til men­ne­sker i Ham, som er opstan­den fra de døde. “I Ham var liv, og livet var men­ne­ske­nes lys”, hed­der det hos de hel­li­ge apo­stel Johan­nes Teo­lo­gen (1,4).

Kristus døde, og ved Sin død træng­te Han ned i hel­ve­des dyb, hvor der hver­ken er lys, glæ­de eller håb. Han blev men­ne­ske, og som men­ne­ske døde Han – ikke Sin egen død, men vor død. Kristus er den leven­de Gud, og Han kun­ne ikke dø den død, som hører til vor natur. Som Gud kun­ne Han ikke dø; men af kær­lig­hed til os del­te Han vor skæb­ne med os. Kristus besej­re­de døden, og fra det øje­blik har døden ikke læn­ge­re magt over men­ne­skeslæg­ten. Kristus er opstan­den, og den krist­ne død er ikke læn­ge­re nogen død, men en søvn. Der­for er påske­fe­sten en sej­rs­fest. Påskeg­læ­den er en sej­re­ns tri­umf. Der­for glæ­der alle tro­en­de sig påske­dag.

I glæ­de over vor opstand­ne Her­re Jesus Kristus lykøn­sker jeg jer, kære brød­re og søstre, med den hel­li­ge påskefej­ring.

 

Kristus er opstan­den! Han er san­de­lig opstan­den!

Sign. Gabri­el
Biskop (sted­fortræ­den­de ærke­bi­skop)

Paris