Ærkebiskop Jobs Julebudskab 2013

Jule­bud­skab fra hans Emi­nen­ce Ærke­bi­skop Job
Eks­ark for Den Øku­me­ni­ske Patri­ark
Til præ­ste­skab, mun­ke og tro­en­de i
Det Vest­eu­ro­pæ­i­ske Eks­ar­kat

Du gjor­de Dig lig vor skik­kel­se af muld. Du påtog Dig vort lave kød og gav os der­ved del i gud­dom­me­lig natur. For selv om Du blev jor­disk men­ne­ske, for­blev Du dog Gud. Du har oprejst vort horn, hel­lig er Du, Her­re! (3. Sang fra høj­ti­dens kanon)

Kære Fædre, elske­de Brød­re og Søstre i Kristus

Med dis­se ord min­der den hel­li­ge Kos­mas af Maiou­ma, som har for­fat­tet den før­ste kanon, der syn­ges til mor­gentje­ne­sten, om at den begi­ven­hed, vi fejrer, er dybt for­bun­det med ska­bel­sen af men­ne­sket og med sel­ve målet for vor væren til, sådan som det i al evig­hed har været det gud­dom­me­li­ge For­syns vil­je. I sand­hed, helt fra begyn­del­sen skab­te Gud men­ne­sket til at tage del i det gud­dom­me­li­ge liv. Iføl­ge 1. Mose­bog blev men­ne­sket skabt i Guds bil­le­de og til Hans lig­hed (1. Mos. 1, 26 — 27). Hel­li­ge Ire­næ­os fra Lyon kom­men­te­rer den pas­sa­ge fra det Gam­le Testa­men­tes før­ste bog og siger, at Guds bil­le­de, det er Søn­nen, i Hvis bil­le­de men­ne­sket er skabt. Der­for har Han åben­ba­ret Sig i de sid­ste tider for at gøre det klart, at bil­le­det var Ham lig (Apost­le­nes Præ­di­ken 22). Men Kristus har ikke blot gra­ve­ret Guds bil­le­de i os, Han har også givet os den evne vir­ke­lig at lig­ne Gud, hvil­ket gør det muligt for os at vir­ke­lig­gø­re men­ne­ske­li­vets yder­ste mål, som ikke ale­ne er for­løs­ning fra synd, men også del­ta­gel­se i det gud­dom­me­li­ge liv.

Såle­des er længs­len efter at få del i det gud­dom­me­li­ge liv og at bli­ve Gud hver­ken nogen dår­skab eller nogen synd i og for sig, for den er vil­let af Ska­be­rens selv på det vil­kår, at den bli­ver til vir­ke­lig­hed af nåde, og at den udfol­des efter Guds vil­je og ikke efter men­ne­skets egoi­sti­ske og stol­te vil­je. Iføl­ge den hel­li­ge Symeon af The­s­sa­lo­niki bestod men­ne­sket synd ikke i sel­ve målet for vor væren til, men i den måde, det blev rea­li­se­ret på, det fak­tum at vi er ble­vet for­før­te af længs­len efter at være Guds lige og har stræbt efter at bli­ve udø­de­li­ge guder før tiden, det vil sige før tiden var moden, alt­så inden Guds Ord blev Men­ne­ske, Ham, ved Hvem vi nu er oprej­ste, og i Hvem vi lever og har del i Guds gaver og er guder. Det er såle­des vor længsel efter at bli­ve guder gen­nem at over­træ­de Guds bud, som var en tåbe­lig­hed, for det var ikke muligt for os skab­nin­ger at bli­ve guder, men tak­ket være Guds Ords men­ne­ske­vor­del­se, som vi fejrer i dag, så bli­ver vor frel­se og vor værens mål til vir­ke­lig­hed, for­di Han har for­e­net Sig inder­ligt med os gen­nem dét, Han har gjort for os, Han døde køde­ligt for os, hvil­ket var høj­de­punk­tet af Hans god­hed, og Han har skæn­ket os udø­de­lig­hed og gud­dom­me­lig her­lig­hed (De sacra Litur­gi­ca 99, PG 155, 297D300A).

Der­fra hen­ter dagens høj­tid sin betyd­ning og beva­rer sin ful­de aktu­a­li­tet. Den er såle­des ikke blot en min­de­høj­ti­de­lig­hed for en histo­risk hæn­del­se fra for­ti­den, den er den uaf­brud­te fejring af den gud­dom­me­li­ge ind­gri­ben for at frel­se hver og én af os. Men, som den hel­li­ge Nico­las Caba­silas skri­ver, det­te er net­op virk­nin­gen af den ind­gri­ben, som er for­be­redt til gode for men­ne­sker. For her har Gud ikke nøje­des med at med­dele det­te eller hint gode til den men­ne­ske­li­ge natur og beholdt det meste for Sig selv, men Han har givet men­ne­ske­ne hele gud­dom­mens fyl­de (Kol. 2,9), hvori Han har ind­g­ydt hele Sin naturs rig­dom (La vie en Christ I, 28 – 29).

Når vi fejrer Kri­sti Fød­sel, inde­bæ­rer det for os i dag et svar og en ansvar­lig hold­ning, så at vi und­vi­ger det onde og syn­den og al split­tel­ses ånd for at for­e­ne os om Kristus i Hans Kir­ke, som er Hans Lege­me, gen­nem fejrin­gen af de hel­li­ge myste­ri­er. Som den hel­li­ge Nico­las Caba­silas min­der os om: Enhed i Kristus er mulig for dem, som gen­nem­går alt dét, Frel­se­ren har gen­nem­gå­et, som mær­ker alt dét, han har mær­ket, og som bli­ver alt dét, Han er ble­vet. Han har såle­des for­e­net Sig med ét kød og ét blod, fri for al synd. Han, som selv var Gud af natur og fra begyn­del­sen, har gud­dom­me­lig­gjort alt dét, Han der­på er ble­vet, det vil sige den men­ne­ske­li­ge natur. Ende­lig døde Han efter kødet, og Han er opstan­den. Den, som ønsker at for­e­nes med Ham, må da tage del i Hans kød, del­ta­ge i Hans gud­dom­me­lig­gø­rel­se og dele Hans begra­vel­se og Hans opstan­del­se (La Vie en Christ II,2).

Alt det­te blev muligt tak­ket være Guds men­ne­ske­vor­del­se og Kir­kens sakra­men­ter, som fort­sæt­ter og aktu­a­li­se­rer den­ne. Det er tak­ket være Ham, som fød­tes i Bet­hle­hem for vor frel­ses skyld, at vi kan rej­se os fra vor lave men­ne­ske­lig­hed og udbed­re vor liden­heds mang­ler for at arve de sto­re løf­ter og fuldt ud vir­ke­lig­gø­re målet med vor eksi­stens. For, som den hel­li­ge apo­stel Peter opmun­trer og påmin­der os: Alt, hvad der behø­ves til liv og gudsfrygt,har Hans gud­dom­me­li­ge kraft skæn­ket os gen­nem erken­del­sen af Ham, der kald­te os med Sin her­lig­hed og styr­ke; og der­med har Han også skæn­ket os Sine sto­re, dyre­ba­re løf­ter, så I ved dem kan slip­pe fri af for­kræn­ke­lig­he­den i den­ne ver­den med dens begær og få del i gud­dom­me­lig natur. Sæt net­op der­for al jeres iver ind på, at I til jeres tro føjer dyd, til dyden erken­del­se, til erken­del­sen selv­be­her­skel­se, til selv­be­her­skel­sen udhol­den­hed, til udhol­den­he­den gud­s­frygt, til gud­s­fryg­ten bro­der­sind, og til bro­der­sin­det kær­lig­hed (2. Pet. 1, 3–7).

Kære Fædre, elske­de Brød­re og Søstre i Kristus, det er af den grund, at jeg i dag ved den­ne høj­tid for min del for­ma­ner jer til imel­lem jer at beva­re Kir­kens Lege­mes énhed og til i jeres hjer­te at opdyr­ke kær­lig­hed til Gud og Næsten. Ved sam­me lej­lig­hed giver jeg jer mine bed­ste ønsker ved Kri­sti Fød­sel og for det Nye År. Jeg bøn­fal­der Gud om at vel­sig­ne jer alle og ønsker for jer, at Fre­dens Gud må hel­li­ge jer helt og hol­dent og fuldt ud beva­re jeres ånd og sjæl og lege­me lyde­frie ved vor Her­re Jesu Kri­sti kom­me (1. Thes. 5,23).

Sign.
+ Job, Ærke­bi­skop af Tel­mes­sos
Eks­ark for Den Øku­me­ni­ske Patri­ark
Den 25. decem­ber 2013