Hyrdebrev fra Ærkebiskop Job – 30. november 2013

Job
Ved Guds nåde Ærke­bi­skop af Tel­mes­sos
Eks­ark for den Øku­me­ni­ske Patri­ark

HYRDEBREV
Til præ­ste­skab, mun­ke og tro­en­de
Ærke­stif­tet for Orto­dok­se Kir­ker af rus­sisk tra­di­tion i Vest­eu­ro­pa

Kære Fædre, elske­de Brød­re og Søstre i Kristus

Det er med stor bevæ­gel­se, jeg hen­ven­der mig til jer her på høj­tids­da­gen for den hel­li­ge Apo­stel Andreas, den Først Kal­de­de, sam­ti­digt med at jeg mod­ta­ger epi­sko­pa­tets nåde fra hæn­der­ne af Hans Hel­lig­hed den Øku­me­ni­ske Patri­ark og de biskop­per, der kon­ce­le­bre­rer med ham, sådan som det for­dum var til­fæl­det for metro­po­lit­ter i Ruslands Kir­ke. Når jeg nu fra Moder­kir­ken har mod­ta­get den­ne tje­ne­ste med stort ansvar, som af mig kræ­ver meget arbej­de, stor ind­sats og sto­re evner, så håber jeg at få den nød­ven­di­ge støt­te og hjælp fra jer alle. Der­for befa­ler jeg mig til jeres bøn­ner, for at jeg må bli­ve en vær­dig arv­ta­ger til mine for­gæn­ge­re i salig ihukom­mel­se, metro­po­lit­ter­ne Eulo­ge og Vla­di­mir og ærke­bi­skop­per­ne Georg, Georg, Ser­gij og Gabri­el.

Fra og med i aften [30. novem­ber 2013] pas­ser det sig, iføl­ge de hel­li­ge kano­ni­ske for­skrif­ter, at ihukom­me mit navn ved alle litur­gi­ske fejrin­ger i alle kir­ker­ne i vort eks­ar­kat. Om nog­le dage skal jeg intro­ni­se­res i Paris, i Ale­xan­der Nevskij Katedralen, hvor jeg har haft den glæ­de at tje­ne som dia­kon gen­nem 7 år under afdø­de Ærke­bi­skop Ser­gij, inden jeg blev præ­ste­o­r­di­ne­ret af afdø­de Ærke­bi­skop Gabri­el. Alle dis­se år i vort ærke­stifts tje­ne­ste har gjort det muligt for mig at lære en stor del af præ­ste­ska­bet og de tro­en­de at ken­de per­son­ligt, og jeg ser med glæ­de frem til, ved mine kom­men­de pasto­ra­le besøg, at gen­se man­ge af jer og at stif­te bekendt­skab med dem, jeg end­nu ikke ken­der.

Tid­li­ge­re har vort eks­ar­kat spil­let en vig­tig rol­le blandt de orto­dok­se, som er spredt ud over Vest­eu­ro­pa. Det blev først dan­net for at tje­ne den rus­si­ske emi­gra­tion, men det har fra begyn­del­sen, inspi­re­ret af Metro­po­lit Eulo­ge i salig ihukom­mel­se, for­må­et at vid­ne om Orto­dok­si­en i Vest­eu­ro­pa og at være åbent over for andre krist­ne kir­ker i en sand­he­dens dia­log. Vor pligt i dag er at for­bli­ve tro mod den arv og ved­bli­ven­de tje­ne den orto­dok­se dia­sporas enhed. Da vi befin­der os i det Øku­me­ni­ske Patri­ar­kats juris­dik­tion, bør vi i den­ne tje­ne­ste arbej­de tæt sam­men andre orto­dok­se stif­ter, som er til ste­de i Vest­eu­ro­pa, inden for ram­mer­ne af de biskop­pe­li­ge råd og i ånden fra den IV Før­kon­ci­liæ­re Panor­to­dok­se Kon­fe­ren­ce. Men for at kun­ne tje­ne enhe­den i Den Orto­dok­se Kir­ke, må vi selv, inter­nt, for­bli­ve for­e­ne­de og udfø­re Her­rens vil­je, som den udtryk­kes i hans bøn: at de alle må være ét, lige­som Du, Fader i mig og jeg i Dig, at de også må være i os, for at ver­den skal tro, at Du har udsendt mig (Joh. 17,21).

Først og frem­mest er jeg opta­get af at tage vare på den flok, som er mig betro­et, og at våge over flok­kens ånde­li­ge udvik­ling. Iføl­ge vor Frel­ser, er én men­ne­skesjæls frel­se mere dyre­bar end at vin­de den hele ver­den (cf Matt 16,26). Fak­tisk er Kir­ken og dens hyr­ders før­ste pligt at se til, at men­ne­skesjæ­le­nes ånde­li­ge liv bærer frugt ved at styr­ke dem i Kri­sti urok­ke­li­ge sand­hed. Det er grun­den til, at det pas­ser sig sær­ligt at våge over vore menig­he­ders liv, hvor mænd og kvin­der af for­skel­lig her­komst og med for­skel­li­ge menin­ger gen­nem det litur­gi­ske og sakra­men­tale liv omkring Alte­ret bli­ver for­e­ne­de i Kristus og udgør ét Lege­me gen­nem den fæl­les tro og den fæl­les bøn, sådan som den hel­li­ge Apo­stel Paulus lærer os det: Her kom­mer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand eller kvin­de, for I er alle én i Kristus Jesus (Ga. 3,28) Til den ende er det nød­ven­digt med et tæt sam­ar­bej­de mel­lem biskop­pen, præ­ste­ska­bet, mun­ke­ne og de tro­en­de for bedst muligt at kun­ne mod­sva­re vor kal­del­se og over­vin­de den nuti­di­ge ver­dens udfor­drin­ger.

Vor Her­re Jesu Kri­sti nåde Gud Faders kær­lig­hed og Hel­li­gån­dens sam­fund være med jer alle! (2. Kor. 13,13)

Sign:
+ Job, Ærke­bi­skop af Tel­mes­sos, Eks­ark for den Øku­me­ni­ske Patri­ark
Pha­nar, den 30. novem­ber 2013