Påskebudskab 2011 fra Hans Eminence Ærkebiskop Gabriel, Eksark for den økumeniske patriark

Kære brød­re og søstre i Kristus: Kristus er opstan­den!

”Hvis du kend­te Guds gave .…” (Joh. 4,10)

Det er med stor glæ­de, jeg slut­ter mig til jer alle på den­ne mor­gen, som ikke ken­der nogen aften, på den­ne høj­tid uden ende, i den­ne nye tid, som gen­nem­træn­ger ver­dens ælde, i det­te vel­sig­ne­de evig­he­dens øje­blik, som vi kan se det på iko­nen af Ned­far­ten til Døds­ri­get, hvor Kristus træk­ker Adam og Eva op fra gra­ven og sam­men med dem løf­ter os op i Opstan­del­sens bli­de og gud­dom­me­li­ge lys!

San­de­lig, dét som iko­nen af Ned­far­ten til Døds­ri­get åben­ba­rer for os, er noget vidun­der­ligt! Hvad er det, vi ser? Her­ren for­ned­rer Sig så langt som til at opsø­ge Adam, det fortab­te får. Og den­ne søgen trø­ster os, bero­li­ger os og giver os styr­ke, for det er også os, Han ven­der Sig mod, det er også os, Han opsø­ger. I Para­dis led­te Gud efter Adam, som gem­te sig efter at have syn­det. ”Hvor er du, Adam?” I dag gør Han mere end blot at kal­de på ham. Den inkar­ne­re­de, kors­fæ­ste­de og opstand­ne Gud sti­ger ned i men­ne­skets aller­dy­be­ste armod, i vor nød, for at sige til os: ”Giv mig din hånd, så jeg kan løf­te dig op!” Og det­te til­by­des hvert ene­ste men­ne­ske, lige meget hvor dyb hans elen­dig­heds afgrund er.

Hvad kan vi vide­re se på Påskei­ko­nen? Vi iagt­ta­ger Kri­sti lysen­de nedsti­gen i vort eget hjer­te. Det er dér, Han ven­ter på os, det er dér, Han skæn­ker os Sin barm­hjer­tig­hed. Her­ren ken­der udmær­ket den fare, vi er i dér, hvor vi gem­mer os med vore svag­he­ders elen­dig­hed, ste­det, hvor vi nog­le gan­ge lader som om, vi ikke er og såle­des næg­ter at ved­gå, hvil­ken afgrund vi befin­der os i på grund af vore syn­der. Ja, brød­re og søstre, det er der­hen, Kristus kom­mer: Han til­by­der Sig til os, Han bøjer Sig imod os, Han træk­ker os til Sig, Han vil, at vi skal ”gri­bes” af hans græn­se­lø­se Kær­lig­hed til os.

Men for at det kan ske – thi vi er frie – må vi ind­vil­li­ge i at ræk­ke hån­den frem, sådan som Han selv gør det. Det er også hele vort væsen, vi må ræk­ke frem imod Ham! Men bemærk, det gæl­der hele vort væsen, sådan som det er, fortabt ved sin svag­hed og elen­dig­hed, sår­et ved sin synd. Såle­des kan også vi råbe: ”Jeg er et fortabt får, kald på mig, Frel­ser, og frels mig!” (Bøn­nen for de hen­sov­ne).

I dage­ne for­ud for Påske har vi påny gen­nem­le­vet Kri­sti lidel­se. Og i dag sku­er vi en Kristus, som søger os ”liden­ska­be­ligt”. – Kære brød­re og søstre, det er ikke bare et ord­spil, vi befin­der os ved sel­ve vor frel­ses vir­ke­lig­hed: I sam­me grad som vi ikke er fyld­te af Frel­se­rens liden­skab for hver enkelt af os, i sam­me grad som vi ikke ved os ønske­de og opsøg­te af Ham, elske­de ud over al for­stand, i sam­me grad er vi udsluk­te. … Lad os tvær­ti­mod være væse­ner af ild, sådan som sal­mi­sten siger: ”Du gør ild­slu­er til Dine tje­ne­re.” ((Sl. 103/104:4). Lad os ledes af Opstan­del­sens vidun­der­li­ge lys, og lad os gå ind i den­ne længsel efter Gud med liden­skab og til­lid!

”Fred være med jer!” siger Her­ren til Sine apost­le Påske­dags aften (Joh. 20,19). Lad os tage imod den Fred, som føl­ger af Guds græn­se­lø­se kær­lig­hed til os alle, og lad os være fre­dens ska­be­re. Lad os der­for væl­ge den gode vej, lad os gri­bes af Kri­sti længsel, lad os gen­nem­træn­ges af Hans med­fø­lel­se, lad os bli­ve befri­e­de fra vor grav!

Her­ren er Liv, og i dag siger Han endog til os: ”Jeg er dit Liv!” Hvis vi ind imel­lem er fortviv­le­de, siger han til os: ”Jeg er dit Håb!” Han giver os glæ­den til­ba­ge. Lad Ham gen­for­e­nes med os i vore søn­der­knu­ste hjer­ter, lad Ham ned­tram­pe og søn­der­bry­de vort hel­ve­des por­te. Ja, san­de­lig, ”ved døden besej­red’ Han døden, og til dem i gra­ve­ne gav Han liv!” (Påskens tro­pa­rion).

Elske­de brød­re og søstre, med al den kær­lig­hed, jeg nærer til jer, opfor­drer jeg jer til at beva­re ”alt det­te” i jeres hjer­ter og at leve og dele det med alle men­ne­sker på jord! Må den opstand­ne Her­res vel­sig­nel­se være med jer alle!

Kristus er opstan­den! – Han er san­de­lig opstan­den!

Paris, Ale­xan­der Nevskij Katedralen, den 24. april 2011.

+ Ærke­bi­skop Gabri­el, Eks­ark for Den Øku­me­ni­ske Patri­ark.