Patriark Bartholomæos’ julehilsen 2009

Patriarkens julehilsen 2009

Bart­ho­lo­mæ­os, ærke­bi­skop af Kon­stan­ti­nopel, det nye Rom, og øku­me­nisk patri­ark sen­der til hele Kir­ken nåde, fred og barm­hjer­tig­hed fra Kristus, vor Frel­ser, som fødes i Bet­hle­hem.

Afstan­den og mod­sæt­nin­gen mel­lem Gud og men­ne­sker, som er et resul­tat af syn­den, blev fjer­net, da Den Enbår­ne Søn, Han, som er født af Fade­ren før alle tider, fuldt og helt iklæd­te Sig men­ne­ske­lig natur. Guds gode vil­je, det frem­me­ste og ful­de Guds råd, blev åben­ba­ret, da Hans Søn blev Men­ne­ske og der­ved udvi­ske­de al afstand, for­e­ne­de Him­mel og Jord og atter for­bandt skab­nin­gen med Ska­be­ren.

”I dag fore­gri­bes Guds gode vil­je, og men­ne­skeslæg­tens frel­se for­kyn­des”; sådan sang Kir­ken ved høj­ti­den for Guds­mo­ders ind­fø­ring i Temp­let. Alle­re­de her, ved Ind­fø­rin­gen i Temp­let, blev vej­en banet for Guds vir­ke ved den hel­li­ge Mari­as hel­lig­gø­rel­se. Ved Guds men­ne­ske­vor­del­se blev hun bærer af den uud­si­ge­li­ge Gud og den før­ste for­ud­si­gel­se af vor frel­se.

Igen ved høj­ti­den for Maria Bebu­del­se sang Kir­ken: ”I dag er det mor­gen­gry­et for vor frel­se, det evi­ge myste­rie åben­ba­res: Guds Søn bli­ver Jom­fru­ens Søn!” Ved Hel­li­gån­dens vir­ke und­fan­ge­des Den Uud­si­ge­li­ge uden sæd i Jom­fru­ens hel­li­ge skød. Den gud­dom­me­li­ge natur begynd­te såle­des at leve sam­men med den men­ne­ske­li­ge natur. Gud blev Men­ne­ske for at vi men­ne­sker, med den hel­li­ge Atha­na­sios’ ord, måt­te bli­ve gud­dom­me­lig­gjor­te.

Såle­des bli­ver ”Guds gode vil­je”, som vi sang om ved Ind­fø­rin­gen i Temp­let, sam­men med ”mor­gen­gry­et for vor frel­se” fra Bebu­del­sen til vir­ke­lig­hed på den­ne sto­re og hel­li­ge jule­dag. I dag ”blev Ordet Kød og tog bolig iblandt os”, og eng­le­ne jub­ler over den­ne hæn­del­se, mens de syn­ger: ”Ære være gud i det høje­ste, blandt men­ne­ske­ne god vil­je!”

Ved Guds Ords men­ne­ske­vor­del­se er men­ne­skeslæg­tens frel­se alle­re­de poten­ti­elt afslut­tet. De, som tror på Jesus og lever efter den­ne tro iføl­ge Jesu bud og anvis­nin­ger, de ophø­jes ved det­te liv, de bli­ver Guds ven­ner og får del i Hans eget liv. De bli­ver ”del­ta­ge­re i gud­dom­me­lig natur”, de bli­ver guder af nåde! Men det­te fin­der kun helt og fuldt sted i Kir­ken, for dér gen­fø­des men­ne­sket i Kristus og anta­ges såle­des af Fade­ren tak­ket være den hel­li­ge dåb.

Efter­føl­gen­de fyl­des de, gen­nem de hel­li­ge myste­ri­er og ved at øve sig i dyden, af Guds og Hel­li­gån­dens nåde. De vok­ser, ind­til de bli­ver ”fuld­voks­ne men­ne­sker, som kan rum­me Kri­sti fyl­de”, ind­til de med den hel­li­ge apo­stel Paulus kan sige: ”Jeg lever, dog ikke læn­ge­re jeg, men Kristus i mig!” De, som opnår en sådan grad af fuld­kom­men­hed, kal­der Kristus ikke blot for Sine ven­ner, Han gør dem til lem­mer på Sit eget Lege­me. Der­for er det, at Han, da han var løf­tet op på Kor­set, sag­de til Sin alhel­li­ge Moder om even­ge­li­sten Johan­nes: ”Kvin­de, dér er din søn”, og til Johan­nes: ”Der er din moder!”

På den­ne måde åbner julen på vid gab døren til men­ne­skets for­vand­ling i Kristus og dets gud­dom­me­lig­gø­rel­se af nåde, og net­op der­for er det, at ”hele skab­nin­gen fry­der sig, og Him­len jub­ler sam­men med os” på den­ne vor frel­ses høj­tids­dag.

Vi bærer i vore hæn­der dis­se glæ­dens og håbets gaver, og fra den alhel­li­ge øku­me­ni­ske patri­arks hel­li­ge tro­ne i Pha­nar sen­der vi vore bed­ste hils­ner i anled­ning af den­ne høj­tid til­li­ge med vore inder­lig­ste patri­ar­ka­le ønsker ved den­ne ”høj­ti­der­nes moder” til alle vore elske­de børn i hele ver­den, til dem i den hel­li­ge Moder­kir­ke, til præ­ste­ska­bet af alle gra­der, til mun­ke og læg­folk, til hyr­der og meng­heds­med­lem­mer, til sto­re og små, og sær­ligt til alle, som møder mod­stand, lidel­se, nød og prø­vel­se. Må Guds Søn fra før alle tider, Han, som for vor frel­ses skyld blev Men­ne­ske­søn, gøre os alle vær­di­ge til Hans kær­lig­hed, som ydmy­ge­de sig helt til Hans hel­li­ge og til­be­del­ses­vær­di­ge men­ne­ske­vor­del­se.

Pha­nar, julen 2009
+ Bart­ho­lo­mæ­os af Kon­stan­ti­nopel
Bræn­den­de for­be­der for jer alle hos Gud

Publi­ce­ret 28. decem­ber 2009