6. august: Kristi Forklarelse

Mat­t­hæus 17:1–9

Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og hans bror Johan­nes med sig og før­te dem op på et højt bjerg, hvor de var ale­ne. Og han blev for­vand­let for øjne­ne af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæ­der blev hvi­de som lyset. Og se, Moses og Eli­as kom til syne for dem og tal­te med ham. Så udbrød Peter og sag­de til Jesus: »Her­re, det er godt, at vi er her. Hvis du vil, byg­ger jeg tre hyt­ter her, én til dig og én til Moses og én til Eli­as.« Mens han end­nu tal­te, se, da over­skyg­ge­de en lysen­de sky dem, og der lød en røst fra sky­en: »Det er min elske­de søn, i ham har jeg fun­det vel­be­hag. Hør ham!« Da discip­le­ne hør­te det, faldt de ned på deres ansigt og blev gre­bet af stor frygt. Men Jesus gik hen og rør­te ved dem og sag­de: »Rejs jer, og frygt ikke!« Og da de løf­te­de deres blik, kun­ne de kun se Jesus ale­ne. Mens de gik ned fra bjer­get, befa­le­de Jesus dem: »For­tæl ikke nogen om det­te syn, før Men­ne­ske­søn­nen er opstå­et fra de døde.«

Præ­di­ken ved Kri­sti For­kla­rel­se, opta­get 6. august 2012: