Ny bog på dansk om
Den Ortodokse Kirkes
Tro, Tradition og Liturgi

Den 1. oktober 2022 udkom en ny bog på dansk om ortodoks kristendom.

Titlen er:

KRISTUS ER OPSTANDEN
–
ORTODOKS KRISTENDOM

og forfatteren er f. Poul Sebbelov, præst i Den Ortodokse Kirke i Danmark.

Bogen, der er udgivet på Gudsmoders Beskyttelses Forlag, er en indføring i centrale sider af Den Ortodokse Kirkes Tro, Tradition og Liturgi. Den er på 161 sider, garnhæftet og med stift bind.

14. september: Det Dyrebare og Livgivende Kors’ Ophøjelse

Prædiken af f. Poul, 14. september 2022:

Watch this video on YouTube

Læsninger:
1. Kor. 1: 18–24
Joh. 19: 6–11 + 13–20 + 25–28 + 30–35

Fra Synaxariet:

Det Dyrebare og Livgivende Kors’ Ophøjelse.

Hl. Konstantin den Store forberedte sig på at marchere mod Rom for at konfrontere sin rival til kejsermagten Maxentius, da det Livgivende Kors’ tegn viste sig for ham på middagshimlen omgivet af inskriptionen: ”Ved dette tegn skal Du sejre”. Han fik derfor sine standarter smykket med Korsets Tegn og vandt en formidabel sejr, der satte ham i stand til at tage magten over hele den Romerske verden og sikre Kristendommens triumf.

I sin regerings 20. År (326) sendte Konstantin sin moder Hl. Helena til Jerusalem for at tilbede på de hellige steder og for at finde stederne for Den Hellige Grav og det Hellige Kors, som var dækkede af brokker og rester fra byggepladser fra Kejser Hadrians tid, da han udvidede byen. Hl. Helena forlod sig på de troendes mundtlige overleveringer og fandt det dyrebare Trofæ sammen med de kors, hvorpå de to røvere havde hængt og de tre nagler, som havde gennemboret Frelserens livgivende krop, men hun kunne ikke se, hvilket af de fundne kors, der var Kristi Kors.

Macarius, der var Patriark af Jerusalem, identificerede Kristi Kors på følgende måde: en døende kvinde blev helbredt ved at berøre det hellige Træ. De to andre kors udvirkede ingen undere. Dronningen og hele hendes hof ærede så det hellige Kors med stor hengivenhed. Folket, som var forsamledes i store tal på stedet ønskede ligeledes at få del i nåden, eller i det mindste – så brændende var deres kærlighed til Kristus – at se dette Vor Forløselses Tegn på afstand, så Patriarken steg op på ambon’en med Korset i hænderne og løftede det højt op, så alle kunne se det, men forsamlingen udbrød: ”Kyrie eleison!” Dette var hændelsen, der udvirkede i alle Kirker fejringen af det dyrebare Kors’ Ophøjelse; ikke blot som ihukommelse, men også for at vise, at dette skammens redskab var blevet vores glæde og stolthed. Ved at genkalde os Patriarkens handling og ved at hæve Korset mod alle kompassets verdenshjørner og synge ”Kyrie eleison!” viser kristne i dag, at ved at bestige Korset forsonede Kristus alle ting med sig og forenede hele skabelsen i Sit Legeme, så vi gennem Ham har fået adgang til Faderen.

Kors af typen ‘Konstantin den Stores Kors’, som findes i Vatopediklostret på Athos. Det aktuelle kors her minder mest om den serbiske Kejserinde Helenas Kors, som findes i Dionysiou Klostret.