1. september - Det Ny Kirkeår

Kir­kens litur­gi­ske år indram­mes af Maria, Guds­mo­der: Den før­ste af de sto­re høj­ti­der er Guds­mo­ders Fød­sel (den 8. sep­tem­ber), og den sid­ste er Guds­mo­ders Hen­soven (den 15. august). Det er ikke noget til­fæl­de. For vi tæn­ker på Kir­ken, og på vort liv i dén, i Jom­fru­ens bil­le­de. Vort liv lig­ner hen­des liv: Lige­som Maria fødes vi under syn­dens vil­kår. Som Maria mod­ta­ger også vi Guds sen­de­bud; og som Maria siger vi ”ja” til Guds plan med os, selv om vi langt fra for­står den. Som Maria siger vi ”ja” til, at Kristus tager Sin bolig i os; og som Maria gem­mer vi livet igen­nem Guds ord i vore hjer­ter, og vi grun­der over dem, ind­til den dag, vi for­la­der det jor­di­ske liv for med Kristus at træ­de ind i Guds Rige.

Vi tager hul på et nyt kir­ke­år. Kir­ke­å­ret er alt andet og uen­de­ligt mere omfat­ten­de end et antal dato­er i vor civi­le kalen­der, hvor der sådan til­fæl­digt er blan­det nog­le kir­ke­li­ge høj­tids­da­ge ind imel­lem for­ret­nings­af­ta­ler, tand­læ­ge­ti­der og fami­lie­fød­sels­da­ge. Kir­ke­å­ret er Kir­kens virk­som­hed på stor ska­la: Kir­kens ryt­me og veks­len mel­lem bøn og faste, mel­lem hver­dag og høj­tid er en hel­lig­gø­rel­se af sel­ve tiden, dage­nes her­lig­gø­rel­se og for­kla­rel­se. Lige­som for­gæn­ge­lig­he­dens jor­di­ske rum i Kir­ken for­vand­les til him­melsk her­lig­hed, sådan for­vand­les den jor­di­ske tid, som svin­der bort, til him­melsk evig­hed og her­lig­hed gen­nem kir­ke­å­rets kæde af høj­ti­der.

Et nåde­år fra Her­ren! Årets ryt­me er Kir­kens måde at orga­ni­se­re dens fæl­les bøn og lov­pris­ning på. Det er en struk­tur, som gør det muligt for hver enkelt af os at bli­ve podet på et meget gam­melt træ, et træ med dybe rød­der, hvis kro­ne og gre­ne bæres oppe af Kri­sti Kir­kes årtu­sind­lan­ge erfa­ring med, hvor­dan vi kan frem­bæ­re vor bøn for Gud, og hvor­dan der kan ska­bes gen­ken­de­li­ge ram­mer for vort møde med Her­ren. Kir­ke­å­rets gang og litur­gi­ske indret­ning har der­for det dob­bel­te for­mål, at det lader os leve med i Kri­sti fød­sel, liv, død og opstan­del­se, og at det knyt­ter tro­en­de i alle gene­ra­tio­ner til Kir­kens ufor­an­der­li­ge Tra­di­tion og lader hver enkelt af os erfa­re Hel­li­gån­dens vir­ke.

Vi har til­lid til Kir­kens dybe, litur­gi­ske erfa­ring. Der­for har vi ikke travlt med at brin­ge nyska­bel­ser til torvs, vi har ingen hast med, som man siger, at til­pas­se Kir­kens liv og ryt­me til såkaldt ”moder­ne men­ne­skers” vaner og krav, sprog og skik­ke. Sna­re­re tæn­ker vi os det lige omvendt: At vi selv, efter­hån­den som vi dra­ges ind i Kir­kens liv og ryt­me, bli­ver  for­vand­le­de til Kri­sti bil­le­de. Gen­nem kir­ke­å­ret får vi del i Kri­sti eget liv, vi gen­nem­le­ver med Ham und­fan­gel­se og fød­sel, lidel­se og død, opstan­del­se og sejr over døden. Vi får del i alt det­te, og ikke som til­sku­e­re eller uden­for­stå­en­de, men som lem­mer på Kri­sti mysti­ske Lege­me. Det bety­der, at ved hver bøn, vi beder i Kir­kens fæl­les­skab, har vi del i Kri­sti egen bøn, så sandt Han er Hove­d­et og vi lege­met. Vor del­ta­gel­se og med­le­ven i kir­ke­å­rets litur­gi­ske for­løb og i Kir­kens myste­ri­er udvir­ker Kri­sti und­fan­gel­se og vækst, død og opstan­del­se, inden i os, i vore hjer­ters dyb.

 

Tro­pa­rion ved kir­ke­å­rets begyn­del­se, 2. tone:

Du, som skab­te hele ver­den;
Du, som beher­sker vej­r­lig og tider,
vel­sign årets kro­ne og begyn­del­se,
som Du i god­hed giver os del i.
Giv fred til det tro­en­de folk, som til­hø­rer Dig,
og frels os, Her­re, for Guds­mo­ders for­bøn­ners skyld.

 

Kon­takion ved kir­ke­å­rets begyn­del­se, 4. tone:

Tider­nes Ska­ber og Her­re, Gud for hele ver­den,
Du, som over­går al skab­ning i sand­hed,
vel­sign Du årets gang og frels i Din sto­re kær­lig­hed
alle dem, der tje­ner Dig, vor ene­ste Her­re,
alle, som i gud­s­frygt råber til Dig, vor For­lø­ser:
Skænk os alle et år i vel­gang og vel­sig­nel­se.

Kirkeårets Fester

Udover Påsken er der 12 såkaldt Sto­re Høj­ti­der eller Fester:

Guds­mo­ders Fød­sel den 8. sep­tem­ber

Kors­op­hø­jel­sen den 14. sep­tem­ber

Guds­mo­ders ind­fø­ring i Temp­let den 22. novem­ber

Kri­sti Fød­sel (Jul) den 25. decem­ber

Kri­sti Dåb i Jor­dan den 6. janu­ar

Her­rens frem­bæ­rel­se i Temp­let den 2. febru­ar (”kyn­del­mis­se”)

Bebu­del­sen den 25. marts

Her­rens ind­t­og i Jeru­sa­lem (Pal­me­søn­dag) – ugen inden Påske

Kri­sti Him­mel­fart – 40 dage efter Påske

Pin­se – 50 dage efter Påske

Kri­sti For­kla­rel­se på Tabor den 6. august

Guds­mo­ders Hen­soven den 15. august