15. august: Gudsmoders Hensoven

Hvor­dan skal jeg for­stå pro­fe­ter­nes for­ud­si­gel­ser? Er det ikke menin­gen, at jeg skal se, at de peger på dig, så vi kan påvi­se, at de er san­de? Hvad er det Davids skind, som mod­ta­ger Den Almæg­ti­ges Søn, evig og lige med Sin Fader, som jor­den tager imod reg­nen, der fal­der? Er det ikke dig i din strå­leg­lans? Hvem er den jom­fru, som Esa­jas pro­fe­te­re­de skul­le bli­ve frugtsom­me­lig og føde en søn, Gud evin­de­lig med os, det vil sige Han, som blev født som men­ne­ske og dog for­bli­ver Gud? Hvad er det Dani­els bjerg, hvor­fra Kristus rej­ste sig, Hjør­ne­ste­nen, som ikke er frem­stil­let af men­ne­ske­hånd? Er det ikke dig, som und­fan­ger uden mand og for­bli­ver jom­fru? Lad den inspi­re­re­de Ezeki­el stå frem og vise os den luk­ke­de port for­seg­let af Her­ren, fast og urør­ligt, iføl­ge hans pro­fe­ti – lad ham pege på dens ful­den­del­se i dig. Alles Her­re kom til dig, og i Sin men­ne­ske­vor­del­se åbne­de Han ikke din jom­fru­e­lig­heds port. Seg­let for­bli­ver intakt. Såle­des for­ud­si­ger pro­fe­ter­ne dig. Eng­le og Apost­le­ne tje­ner dig, O Guds Moder, evin­de­lig Jom­fru, med Johan­nes den jom­fru­e­li­ge Apo­stel. Eng­le og de ret­fær­di­ges ånder, patri­ar­ker og pro­fe­ter omkran­ser dig den­ne dag, hvor du går til din Søn. Apost­le­ne vog­te­de over den tal­lø­se ska­re af hel­li­ge, som var sam­let fra alle ver­dens­hjør­ner på gud­dom­me­ligt bud, som en sky omkran­ser det gud­dom­me­li­ge og leven­de Jeru­sa­lem, og de syn­ger din pris, du, som er ophav til vor Frel­sers liv­gi­ven­de legeme.

Hl. Johan­nes af Damaskus

Læs hel­li­ge Johan­nes af Dama­s­kus’ præ­di­ken over Guds­mo­ders Hensoven