“Kristus har givet Sin Kirke ganske bestemte, veldefinerede rammer for at kunne opretholde livet i og med Ham. Han har givet os en række konkrete, genkendelige måder, på hvilke vi bliver delagtige i Hans liv tillige med Faderens og Helligåndens liv; og disse måder er først og fremmest de hellige mysterier, blandt hvilke Dåben samt Eukaristien eller Nadveren, hvor de troende modtager Kristi Legeme og Blod, er i centrum. Omkring Eukaristien grupperer Kirkens øvrige mysterier sig.
Ofte hører man tallet 7 nævnt: Dåb, Myronsalvning (myron er en særligt indviet olie), Skriftemål, Præsteordination, Ægtevielse, Sygesalvelse og så altså Eukaristien. Men mange ortodokse teologer er betænkelige ved i det hele taget at sætte tal på mysterierne (7‑tallet er overtaget fra Vesten i det 17. århundrede, hvor en vestlig indflydelse gjorde sig gældende i Den Ortodokse Kirke). Det giver bedre teologisk mening at tænke på Kirkens samlede liv som ét altomfattende mysterie med Eukaristien som det absolutte kraftcenter. Med andre ord, vi tænker på Kirken, på Trosbekendelsens ene hellige, katolske og apostolske Kirke som ét alt omfattende mysterie/sakramente i og for sig.”
Fra bogen “Kristus er Opstanden — Ortodoks Kristendom”
Dåben
En kort gennemgang af den Ortodokse Kirkes forståelse af Dåbssakramentet.
Skriftemålet
Skriftemålets opståen og historiske udvikling.
Skriftemålets formål, rammer og indhold.
Menneskets guddommeliggørelse
Guddommeliggørelsen begynder, leves og fuldendes i Guds kirke. At være kristen er ikke en abstrakt overbevisning, det er et konkret liv. Det gælder først og fremmest vor deltagelse i de hellige mysterier eller sakramenter.
“Det er tid for Herren at gribe ind!”
Nadvergudstjenesten eller den jordiske himmel.
Liturgien — hellighedens kilde
Udtrykket hellighedens kilde optræder i de bønner om nådens virke, vi læser efter at have modtaget Kristi legeme og blod. Men hvad er i virkeligheden denne hellighed? Og hvordan kan vi øse af dén kilde?