Gudsmoders Beskyttelse er en ortodoks, kristen menighed. Menighedens forstander og præst er fader Poul Sebbelov.
Menigheden er en del af Det Skandinaviske Provsti under ledelse af fader Johannes Johansen fra Oslo i Norge.
Provstiet er en del af Det Vesteuropæiske Eksarkat under ledelse af Hans Eminence Ærkebiskop Gabriel, som har hovedsæde i Paris, Frankrig.
Eksarkatet er en del af Konstantinopels Patriarkat under ledelse af Hans Hellighed Patriark Bartholomæos I.
Gudsmoders Beskyttelse fejrer gudstjenester ifølge Den Ortodokse Kirkes kalender (se gudstjenestelisten). Menighedens liturgiske sprog er dansk.
Formålet med en menighed er at give mulighed for regelmæssigt gudstjenesteliv. Centralt står naturligvis den ugentlige fejring af Den hellige Liturgi eller nadvergudstjeneste samt det ortodokse kirkeårs højtider og fester for Kristus, Gudsmoder og Kirkens hellige.
Som den første og eneste ortodokse menighed benytter vi alene dansk som gudstjenestesprog. Flertallet af menighedens medlemmer er danske eller dansktalende; og vi lægger afgørende vægt på at være lokale.
I artiklen nedenfor er der gjort mere udførligt rede for Gudsmoders Beskyttelses historie tilbage fra etableringen i januar 2002 samt for de afgørende grunde til, at denne menighedsdannelse fandt sted.
1. Gudsmoders Beskyttelse er en selvstændig menighed. Den blev oprindeligt etableret i januar 2002 som filial af en større menighed i Oslo, Norge. Gennem fire år har dette initiativ vist sin bæredygtighed; og i december 2005 besluttede ærkebiskop Gabriel at tildele den hidtidige filial status af egentlig menighed med egen ledelse. Menigheden er en del af den kirkelige enhed, som kaldes Det Vesteuropæiske Eksarkat. Dette er kirkeretligt knyttet til Konstantinopels Patriarkat, men ejer en betydelig grad af selvstyre i sit kirkelige liv. Perspektivet for stiftet er etableringen af en egentlig, selvstændig ortodoks Kirke i Vesteuropa. Det forekommer os naturligt og rigtigt, at danske og skandinaviske ortodokse bringer sig inden for dette perspektivs rammer.
2. Gudsmoders Beskyttelses menighed og medlemmer er ikke gæster i denne eller hin ”udlandskirke”. Det er afgørende for initiativtagerne at arbejde for, at vort kirkelige liv bliver tæt knyttet til vor egen kulturelle og sproglige baggrund. Vi tror, at hvis vi ikke tager hul på denne udvikling, så risikerer vi på det overordnede niveau, at Ortodoksien i al fremtid vil være noget delvist fremmed og eksotisk; og på det personlige plan vil mange fortsat opleve en spaltning mellem kirkelivet på den ene side og “resten af livet”, familiært, kulturelt, politisk o.s.v. på den anden. For slet ikke at tale om alle dem, der på forhånd opgiver at nærme sig Den Ortodokse Kirke p.g.a. problemer med sprog og kultur.
3. Gudsmoders Beskyttelse vil med andre ord gerne medvirke til at basere den videre ortodokse udvikling her i landet på et allerede eksisterende fællesskab, nemlig det, der naturligt eksisterer mellem kristne, der taler nogenlunde samme sprog og har stort set samme historiske og kulturelle baggrund. Disse grundlæggende elementer konstituerer langt hen ad vejen selve vor måde at opfatte alle ting på, både de verdslige og de kirkelige. Det betyder naturligvis ikke, at disse elementer så har “fortrinsret” for den kristne tro; men det betyder, at vi kun virkeligt kan begribe og udtrykke kristendommen gennem vort modermål. Derfor er det vigtigt for os efter bedste evne at fremme en proces, der gerne skulle gøre Ortodoksien til en naturlig del af den danske og nordiske kristendom.
4. Gudsmoders Beskyttelses virksomhed er del af et endog meget langsigtet perspektiv. Vi befinder os, og vil i mange år fremover befinde os, i et afhængighedsforhold til den russiske tradition, som i dette århundrede har bragt Ortodoksien tilbage til Vesten. I mangt og meget vil vi nødvendigvis længe endnu fremstå som en “minimaludgave” af den fuldt orkestrerede Ortodoksi. Vi har den opfattelse, at denne mangel kan opvejes af engagement, inderlighed og hårdt arbejde. Og så kan vi, trods manglerne, glæde os over, at f. Johannes’ store arbejde i Hl. Nikolai Menighet gennem mere end 20 år med at oversætte Kirkens liturgiske tekster til norsk nu også kan komme os i Danmark til gode.
5. Dannelsen af Gudsmoders Beskyttelse er ikke et udtryk for fjendskab mod allerede eksisterende, ortodokse menigheder i Danmark. Disse består hovedsageligt af russere og har på forskellig vis tæt tilknytning til Rusland og den russiske kulturkreds. De har derfor, af helt naturlige årsager, ikke den store interesse i udviklingen hen imod en lokalt baseret, dansksproget menighed. Og omvendt kan det for danske ortodokse være forbundet med store vanskeligheder at skulle leve størstedelen af deres gudstjenesteliv i et udenlandsk miljø og på et fremmed sprog. Vi kender flere, der har givet op af netop disse grunde.
6. En fransk klosterforstander spurgte sidst i 1980-erne sin åndelige fader, hvad denne mente om mulighederne for at etablere et fransksproget, ortodokst kloster på landet i det nordlige Frankrig. “Det er et fuldkommen urealistisk projekt”, lød svaret,”bare se at komme i gang”. Klostret lever nu, mere end ti år derefter, i bedste velgående og vækst. Uden sammenligning i øvrigt håber initiativtagerne, at der med Guds hjælp og Gudsmoders forbønner må kunne rapporteres noget tilsvarende om Gudsmoders Beskyttelse efter en årrække.
