I Kvæld blev der banket paa Helvedes Port

Kristus er opstanden!

I Kvæld blev der ban­ket paa Hel­ve­des Port,
Saa dun­drer den rul­len­de Torden:
Her­ol­den var stærk og hans Bud­skab fuld stort,
Thi lyt­te­de alt under Jorden

Fra Him­len jeg mel­der nu Hel­ve­des Kryb:
Fra Jor­den nedsti­ger en Kæmpe,
Han sprin­ger i Gry over svæl­gen­de Dyb,
For Graad selv i Hel­ved at dæmpe.

I Hel­ve­de skin­ned Guds Her­lig­heds Glans,
Guld­far­ved de Djæv­le kulsorte,
Men Mure­ne rev­ned for Strå­ler i Dans,
Af Hængsel fløj Hel­ve­des Porte.

Sig rej­ste de Fan­ger nu alle paa Stand,
Men dog kun for dybt at nedknæle:
Vel­kom­men, vel­sig­net, vor Frelser-Mand,
Det lød fra utal­li­ge Sjæle.

Fra Hel­ve­de steg nu den Her­re saa bold,
Ham fulg­te saa fager en Skare:
Som Solen paa Sky­er, han sat­tes paa Skjold,
Pro­fe­ter­ne alle ham bare.

Tri­umf blev der nu, hvor kun Graad hør­tes før,
Kun Død sad i Hel­ved bedrøvet,
Keru­ben oplod den for­seg­le­de Dør,
Skjold-Vag­ten sig kasted i Støvet.

Saa her­lig opstod paa den tred­je Dag,
Vor Frel­ser, uskyl­dig korsfæstet;
Thi er det paa Jord nu en Saligheds-Sag:
Guds Søn haver Hel­ve­de gæstet!

N.F.S. Grundtvig.

HAN ER SANDELIG OPSTANDEN.