Elskede fædre, brødre og søstre i Kristus, Han som fødes
Gud, som til forskellige tider og på forskellige måder i forgangne tider talte til fædrene ved profeterne (Heb. 1:1), forudsagde Messias’ komme, Han, som skulle fri os fra den fædrene synd. Denne forudsigelse kom gradvist. Allerede i Paradis, da Gud talte til de faldne Adam og Eva, foregreb Han Forløseren, der skulle fødes som kvindens afkom: Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved’, og du skal bide hendes afkom i hælen (1. Mos. 3:15).
Forberedelsen af Israel til Herrens komme blev gjort på mange måder, men særlig vigtig var de hellige profeters rolle i folkets oplysning. Profeterne forudsagde og skildrede på levende vis billedet af Messias århundreder inden Hans Fødsel og virke blandt folk – så levende, at man fyldes af ærefrygt for Gud og Hans tjenere, profeterne fra Den Gamle Pagt.
Kristi Fødsel og det vidunderlige mysterie om Ham, der fødes i grotten i Bethlehem, blev forudskikket på en hjerte-gribende måde af Profeten Esajas: Men Herren vil selv give jer et tegn: Se, Jomfruen skal blive med Barn og føde en Søn, og hun skal give Ham navnet Immanuel (Es. 7:14) Og dog glemmer vi ofte det Store Lys – Guds Søn – som samme profet beskriver i begyndelsen af Kapitel 9 : Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lys stråler frem over dem,der bor i mørkets og dødens land (Es. 9:2)
Lyset er en guddommelig egenskab. I Den Hellige Skrift benævnes Gud selv som Det Sande Lys: Herren er mit Lys og min Frelse, for hvem skulle jeg da frygte? (Sl. 26/27:1) Og igen: Og Lyset skinner i mørket; og mørket fik ikke bugt med det (Joh. 1:5). Dette Lys vil, at folket tager del i det, tager imod det og følger det. Således frelser Gud Sit folk, ikke alene fra fremmedes indtrængen, men også Sit nye folk – de ret troende kristne – fra Dødsrigets mørke og synd.
Tiden for Lysets nærvær er oprunden, og Gud proklamerer en glædens tid – en glæde, der kommer fra Ham. Den store og sande glæde er kommet til verden ved Barne-Kongens Fødsel i kongelig pragt. En Konge, som hidbringer den længe ventede frisætning fra synd og død. Den Konge er det menneskevordne Guds Ord, vor Herre Jesus Kristus, som for vor frelses skyld blev os lig i alle ting, undtagen synd (Rom. 8:3)
Hans herredømme er evigt, og selv om Han ydmygede Sig og antog en tjeners skikkelse ved Sin Fødsel (Fil 2: 7–8), mistede han på ingen måde Sin guddommelige værdighed og majestæt: Thi et Barn er født os, en Søn er os givet, på Hans skulder skal herredømmet hvile; og Hans Navn skal være: Underfuld-Rådgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Freds-Fyrste (Es: 9:6).
Fred er ikke blot og bart fravær af krig, men en guddommelig gave – forsoningen af syndige mennesker med Gud ved Kristi offer på Golghata. Det er grunden til, at Hans fred skal være uden ende, og Hans herredømme skal vare evigt. Barnet er den sande Salvede, som til fulde ejer Helligåndens gaver: Den Herre, Herrens Ånd er over mig, fordi Herren salvede mig; Han sendte mig med glædesbud til ydmyge, med lægedom for sønderbrudte hjerter, for at udråbe frihed for fanger, og blinde skal få synet tilbage (Es. 61:1). Modsat præster, konger og profeter i Den Gamle Pagts tid, som var salvede til at virke som mellemmænd mellem Gud og mennesker, så er Kristus selv Den Guddommelige, den sande Mellemmand.
Som Profet udråber Herren Jesus Kristus et nådens år fra Herren – den Nye Pagt (Es. 61:2). Som Ypperstepræst gav Han Sig selv hen som et rent og lydefrit offer for vore synders skyld. Som sand Konge er Han Kirkens Hovede, og Han skal regere for evigt i Sit Rige. Hans herredømme må begynde her på jorden i vore hjerter, så at vi må være delagtige i Ham i Hans evige Rige.
Kristus regerer med retfærd og retfærdighed. Han alene er retfærdig, og Han skal dømme på Den Yderste Dag: Når Menneske sønnen kommer i Sin herlighed, og alle englene med Ham, da skal Han sætte Sig på Sin herligheds trone. Og alle folkeslag skal samles foran Ham … (Matt. 25: 31–32). Foersoningen udvirkes af Herren Jesus Kristus, om Hvem der er skrevet: Hærskarers Herres nidkærhed skal udvirke dette (Es. 9:7)
I Det Gamle Testamente beskrives Gud ofte som en nidkær Gud: … Thi jeg, Herren din Gud, er en nidkær Gud (2. Mos. 20:5). Han vogter nidkært over Sit folk, når de falder bort fra den sande tilbedelse af den ene Gud og begynder at tjene afguder: Folkens billeder er sølv og guld, værk af menneskehænder (Sl. 134/135:15). Guds nidkærhed er nært knyttet til Hans guddommelige magt, hvorved Han åbenbares som Den Almægtige, Den Sejerrige. For os er den største af Hans sejre dén på Korset – sejren over synd og død – en sejr, i hvilken også vi med Guds hjælp må blive delagtige i vore jordiske liv.
Folkene i Den Gamle Pagts tid afventede med frygt og bæven fremkomsten af det underfulde guddommelige Lys – Lyset, om hvilket den hellige apostel og evangelist Johannes Teologen skriver: Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det (Joh. 1:5) Tilsynekomsten af dette uskabte Lys, som var til før verden blev til, blev forudsagt af Profeten Esajas. Lyset er Underfuld-Rådgiver, Barne-Kongen, vor Herre Jesus Kristus.
Det Bulgarske Ortodokse Stift for USA, Canada og Australien afventer ligeledes i ærbødighed dagen for Kristi Fødsel. I disse forfestens dage forbereder vi os, så at vore hjerter må blive grotter i Bethlehem, hvori Kristus må fødes, så Han kan oplyse os med Sit aldrig svindende forklarelsens Lys og gøre os Ham lige.
En velsignet Kristi Fødsel og et glædesfyldt Nytår 2026!
sign. Met. Joseph
Metropolit for USA, Canada og Australien

