| ||
Til slut oplæses et uddrag af metropolit Josephs Julebudskab. Det fulde budskab kan læses her. Læsninger: ARCHPASTORAL NATIVITY GREETING Christ is born, glorify Him! Dearest Beloved Fathers, Brothers and Sisters, “Glory to God in the highest, and on earth peace, good will toward men” (Luke 2:14). It is with these words, that the angels joyfully praised the coming to earth of the Son of God on the Holy Eve of Nativity two thousand twenty-two years ago. The human race had long awaited the Savior of the world, and the shepherds of Bethlehem, pure in heart and filled with sincere faith, were the first to receive the message of the Birth of Christ. “I bring you good tidings of great joy”, the angel told them, “which shall be to all people. For unto you is born this day in the city of David a Savior, which is Christ the Lord.” (Luke 2:10–11). St. Apostle Paul calls this event “great is the mystery of godliness: God was manifest in the flesh” (1 Tim. 3:16). “He Who, being the brightness of His glory”, (Heb. 1:3) has become “the Son of man” (Luke 7:34). He has brought low the heavens, as the hymnist poetically describes the Birth of Christ, and has descended to earth. “But when the fullness of the time was come, God sent forth His Son, made of a Woman, made under the law, to redeem them that were under the law, that we might receive the adoption of sons.” (Gal.4:4–5). It was out of love, that the Son of God came down to earth and gave us reconciliation (2 Cor. 5:19), the word of life (Phil. 2:16), that He might lift us up to Heaven. (Phil.3:20). It is this Gospel message of Christ, which the Apostles spread to all the peoples of the world, and those who believed, they made members of the Church of Christ and children of God through the Mystery of Holy Baptism (1 John 3:1). Through the labors of the Apostles in preaching the Gospel, local Churches appeared in all parts of the world, much as oases in the desert, and these Churches in turn comprise the One, Holy, Catholic and Apostolic Church, whose Head is Christ. The Church history tells us, that in 988, at the moment when the people of Kiev were being baptized in the waters of the Dnieper River, the Equal-to-the-Apostles Prince Vladimir prayed: “O God, look dawn from heaven, and behold, and visit, bless and nourish this our vineyard, which You have planted with Your right hand.” Thanks to his ardent labors, the Faith of Christ spread throughout the lands of Kievan Rus and beyond. Along with it, the peoples’ education and culture flourished, and numerous beautiful temples and monasteries were built, where even today Orthodox Ukrainians and Russians praise and glorify The Lord. Now, that we have entered the 2nd Millennium of Orthodox Christian Faith in the Ukrainian and Russian Lands, to our deepest regret, we have become witnesses to a bloody fratricidal war. Despite of the constant military operations and attacks and the disruptions of the civilian life, Orthodox Christians in both countries, Ukraine and Russia, continue to worship the Coming of Our Lord, born of The Most Holy Virgin Mary, in Bethlehem. My Dearly Beloved in the Newborn Lord, we in our Bulgarian Orthodox Diocese, like all the Orthodox Ukrainians and Russians, are recipients of the same spiritual legacy and ecclesiastical traditions of our pious ancestors. Just as the branch cannot bring forth fruit, if it does not remain on the vine (John15:4), so too, we cannot embody in our lives the spiritual legacy of our ancestors, if we do not remain one in our spiritual Mother – the Orthodox Church of Christ. My warm request to all of you now is: “Please, let us pray to the Newborn God-Child for peace in Ukraine, in Russia, and among the nations in the entire world!” It is through the Holy Mysteries that we partake of the never- ending wellspring of Goodness, and it is through pious living that we deepen our roots in the soil of the Church. Just as a seed which has fallen on fertile soil brings forth a rich harvest, so too, we who have been grafted to the Church of Christ through the Sacrament of Holy Baptism, and who remain within the holy enclosure of the Orthodox Church, are to bring forth a rich harvest through the example of our lives. Dearly Beloved in the Lord, fathers, brothers and sisters! I sincerely greet you with this day of great joy – the Feast of the Birth of Christ. May the grace of the God-Child born to us today remain with each one of you throughout the year, and continually bring you spiritual joy, renewal and a Blessed Orthodox Christian Life. During these holy days, let us all bring forth our pure and steadfast faith as a gift to the newborn Christ, and likewise give witness to this faith with works of love and mercy. Let us continually “grow in grace, and in the knowledge of Our Lord and Savior Jesus Christ. To Him be glory both now and forever. Amen.” (2 Peter 3:18). Have a Happy and Blessed New 2023 Year! With love in the Newborn God-Child, + (S) Metropolitan JOSEPH Oplæst af f. Poul, den 25. december 2021. Således elskede Gud verden, at Han gav Sin Søn, den Enbårne, for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Mine kære elskede Sandelig, fordi den kærlige Gud forstod, at den menneskelige tanke ikke kan fatte Hans natur, tænkte Han, at det eneste, mennesket ville kunne begribe, ville være Gud i menneskelig skikkelse. Menneske kunne forstå menneske. Hvis de var fælles om lidelsen, ville de være fælles om forståelsen. I den gamle, hellige Skrift fortalte Gud Fader os, at vi er skabte i Hans billede, og dermed forberedte Han os på, at Hans Søn, Jesus Kristus, skulle fødes. Han gjorde os parate til at tro, at en dag ville Guds Søn komme og i sandhed være et Menneske, som vandrede på jorden sammen med os andre. Budskabet i Det Gamle Testamente fra Faderen om Sønnen gjorde Hans komme til en meget velkendt sag. Så Han sendte Sin Søn – den bedste repræsentant, Han havde – ned på jorden. Og da Han kom, var der ingen, som havde nogen undskyldning for at tvivle om, at Han var Guds Søn. For vi har aldrig manglet viden om, at Gud også ville blive Menneske: Han delte Sit billede med os. Faderen elskede Sin Søn inderligt. Men Han gav Ham til os, fordi Han også elskede os. Her vil jeg gerne, sammen med jer, gøre mig tanker om, hvordan det kunne være gået til dengang. Hvis vi et øjeblik kan forestille os Faderen og Sønnen ligesom en menneskelig søn og hans far, der taler sammen, før sønnen forlader hjemmet for at drage ud i verden. I det scenarie kunne Gud have sagt: Søn, jeg er virkelig ked af, at Du tager afsted, og jeg kommer helt bestemt til at savne Dig.Jeg elsker Dig af hele mit hjerte; men jeg ønsker virkelig, at Du skal tage ned på jorden for at minde folk om, at mennesket er skabt ved Dig, efter mit billede, og at mennesket også er skabt i Dit, Gud Sønnens, billede; for enhver ved, at ordene ”i vort billede, så de ligner os” blev sagt til Dig, min Søn. Du må tage af sted og lære de arme sjæle dernede, hvordan de skal leve; og Du må vise dem vejen, som vil lede dem hjem igen. – Det sidste, Faderen sagde til Sin Søn, var: Giv dem al min kærlighed! Sætningen lyder så enkel, men den giver også god mening, både på menneskeligt og guddommeligt niveau. Og det er, hvad vor Herre Jesu Kristi Fødsel betyder: Giv dem al min kærlighed! Det hellige Evangelium fortæller os nøjagtigt, hvad det var, Herren Jesus gjorde. Han så, at menneskene ødelagde deres egne liv, så Han steg ned fra Himlen for at hjælpe dem til at kunne bringe orden i det. Det er formålet med Hans Fødsel: at lære mennesker, hvordan de skal leve. Hvad lærte Han os? Vær gode, vær ærlige, vær rene, vær retfærdige, vær kærlige. – Lad os, som vi nærmer os højtiden for Kristi Fødsel, ydmyge os og huske på den ortodokse, kristne forståelse, at mennesket er skabt i Jesu billede med alle de fysiske, intellektuelle og åndelige egenskaber og evner, Jesus havde som Menneske. Hellige Johannes Chrysostomos sagde, at Gud ventede længe; og da menneskene efter enhver målestok klart stod til at dømmes for deres manglende formåen til at hjælpe sig selv, så frelste Han dem af Sin nåde ved Kristus. Det er grunden til, at før vi kan have nogen som helst mulighed for frelse og lykke, må vi alle sammen give afkald på enhver illusion om at kunne frelse os selv gennem denne eller hin form for lovlydighed eller god opførsel, ved begavede analyser eller social styring, eller ved lydighed over for en imponerende profet eller en hel gruppe af profeter, eller gennem noget som helst, som er blot og bart menneskeligt, og som af samme grund ikke har magt til at ændre den menneskelige natur. Gud søgte i os at skabe et sind, som var bevidst om retfærdighed, så at når vi var blevet overbeviste om vores uværdighed og havde gjorde det åbenlyst, at vi var ude af stand til at gå ind i Guds Rige af egen kraft, så kunne vi blive i stand til det ved Guds styrke. Hvad er dagens budskab? Jesus Kristus er Gud, i Hvis billede vi er skabt. Vores liv er er en forening af ånd, sjæl og legeme. Før Jesus havde mennesker deres samvittighed, og så fik de Loven. Men Loven kunne ikke frelse nogen. Af egen kraft kan vi ikke undslippe synd og død. ”Vi syndede som vore fædre, handlede ilde og gudløst” (Sl. 106,6). Kun Han, som er Gud og Menneske kan overvinde død og synd. Jesus er det eneste svar. Han er det eneste Menneske nogensinde, som ikke har nogen synd. Og fordi Han ikke har nogen synd i Sig, er Han immun overfor døden. Herren Jesus forsoner os med Gud. Han er den Eneste, som er fuldkommen som Gud og fuldkommen som Menneske. Han tog vor menneskelige natur på Sig. Han lever i mennesker og gør dem hellige. Det er alene Herren Jesus Kristus, som er vor Gud og Frelser. Mine kære elskede, i dag forvandler Herren Jesus Sig og påtager Sig vor natur. Så lad også os forvandle os, lad os blive Ham lig. Din dag, Herre, er stor! Lad den ikke være mindre for os; men lad alle vore dage være velsignede – sådan råbte hl. Efraim Syreren. Glædelig jul! Med kærlighed i den nyfødte Kristus, vor Frelser Sign. + Met. Joseph
Mine kære elskede børn Kristus fødes! Lovpris Ham! Det er dét, vi fejrer i dag: Messias’, Den Salvedes Fødsel i kødet. Jesus Kristus, vor Herre, Ham er det, som bringer helbredelse og fred, sådan som vi har hørt det fra Profeten Esajas’ mund. Dette er den ene, den ”store glæde”, som vi – de kristne – fejrer på denne dag! Vi glæder os, thi for vores skyld sendte Gud Sin énbårne Søn til verden for at genskabe os til en væren uden ende, som er det evige liv. — Men i denne Kirkens hellige tid, hvor kristne fejrer og tager del i vor Herre og Frelser Jesu Kristi Fødsel, må vi være klar over, at vi er omringede af den såkaldte ”verdens fred”, som afleder os og bringer os på afstand af den fred, Kristus bringer. Vi må styrke troen på, at vores menneskelige sjæls virkelig lever for evigt, og vi må styrke troen på frelsens gave. Vi må være opmærksomme, så vi ikke bliver forblændede af denne verdens funklende, blinkende og kunstige lys, så at vi taber det lys af syne, som stråler ud fra Kristus, Han, som oplyser alle. For på denne dag – sådan siger den hellige Johannes Chrysostomos i en prædiken juledag – bringes det gamle slaveri til ende, Djævelen gøres til skamme, dæmonerne jages på flugt, dødens magt brydes, porten til Paradis åbnes, forbandelsen ophæves, vi befries fra synden, al vildfarelse drives bort, og Sandheden bringes tilbage. Mine kære elskede, når vi samles for at lovsynge Den hellige Treenighed, lad da vores glæde vore ædruelig og inderlig. Lad os glæde os, ikke over mad og drikke og alt andet, som er her i dag og er borte i morgen; men lad os forberede os til at modtage vor Herre Jesu Kristi rene og hellige Legeme og Blod. Lad os fejre denne dag i bevidstheden om, at Gud er kærlighed, om at vi er Hans børn, og om at efter dette korte besøg på Jorden, i lighed med Hans enbårne Søns besøg, skal også vi fryde os i Ham og leve i lyset af Hans nærvær. I dag står vi sammen med engle og hyrder ved krybben; i morgen skal vi knæle for Ham i det evige Rige, Han har beredt for os før alle tider. Indtil da, lad os råbe det ud: Kristus fødes! Lovpris Ham! I ønskes et velsignet og lykkebringende Nytår 2020 Kærlig hilsen i det nyfødte Barn-Kristus Metropolit Joseph
”Og dette skal være jer et tegn: I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe” (Luk. 2,12) Kære brødre og søstre Det er mig en glæde i dag at ønske jer en rigtig smuk højtid ved Herrens Fødsel. Som på alle de store højtider er det et vigtigt øjeblik, vi er med i. Det er i dag, Herren kommer til stede midt iblandt os, klædt i fattigdom. Han valgte som Sit fødested en ubemærket landsby på en ukendt egn, og Han fødes af en fattig jomfru. Han, som er universets Skaber og gudernes Gud, den Almægtige, Han går ind på at åbenbare Sig for menneskers øjne på et sted, hvor fattige hyrder havde søgt ly med deres flok, i en simpel grotte. Dér er det, at Maria, som ikke havde kunnet finde ly noget sted, føder kongernes Konge, herrernes Herre. ”Thi eder er i dag en Frelser født i Davids by, Han er Kristus, Herren” (Luk. 2,11) ”Herren er Gud, og Han lod det lysne for os” (Sl. 117/118, 27), ikke i Guds skikkelse, som hellige Basilios den Store siger, men i en tjeners skikkelse for at skænke frihed til dem, som holdtes fangne i trældom. Hvem har da et hjerte, som sover så fast, hvem kunne være så utaknemlig ikke at fryde sig, juble og stråle af glæde ved en sådan begivenhed? Alt dette finder sted med en ydmyghed, som vi måske kun svagt er klare over: Han er Frelseren, Han er Kristus, Han er Herren, men hvad særligt er der ved at svøbes og lægges i en krybbe, hvori består dog dette tegn? Brødre og søstre, gennem dette tegn, dette mysterium, gives det os at begribe, at Gud i ydmyghed gør Sig til ét med os for vor frelses skyld. Og bedre endnu, vi anspores til at ydmyge os for at møde Herren. Ved Sit eksempel gør Han os begribeligt, at menneskets stolthed bringes til at vakle på grund af Guds sindelag, som lader os øse af Hans store ydmyghed for at blive frelste! Vi skal derfor tage imod Julens højtid som en nåde, nemlig Guds komme, Han som fornedrer Sig og bliver et lille barn. Han, som er Guds Ord, affinder Sig med blot at græde på samme måde som alle jordens børn … Han, som har sæde ved Faderens højre side, lægges på et fattigt leje af strå … Han, som er verdens Skaber, viser Sig for os i et svagt og skrøbeligt legeme for derved at tage del i vor smertefulde menneskelighed … Ja, vi anspores altså til at gøre os helt små for at leve af den sande glæde, som kommer fra Gud! Lad os prøve os selv, og lad os ændre vor måde at leve på! Lad os aflægge vore kjortler af skind og iføre os lysets kåbe. Lad os ophøre med altid at ville dominere vor broder med ord, med magt og med opvisning i styrke. Alt sådant tjener til intet! Hvad enten det er i vore familier, i vore menigheder, i stiftet eller i vore Kirker, lad os stoppe al upassende tale, al nedladende holdning, enhver demonstration af magt og dominans, og lad os i stedet blive Guds børn, virkelige mennesker, som spejler Herrens skønhed i Hans ydmyge nærvær. Således bliver vi frie, idet vi tilpasser os vort forbillede, Jesus, vor Frelser, som fødtes i en krybbe! Vor handlen vil da ikke længere være styret af nogen gruppemoral, ej heller af nogen social eller kirkelig konformitet! Vi vil ikke længere stræbe efter at tilintetgøre vore brødre og positionere os selv som en stærk Kirke med mange troende, som uophørligt skal bevise, at vi er de bedste … Lad os derfor ile hen til Herrens krybbe, men lad os ved nåden forberede os på at nærme os, så vidt vi formår, ved at åbne vore hjerter i en levende tro og med en bevidsthed, befriet for alle stolthedens lænker. På den måde, hvis vi ønsker at leve i ydmyghed og indser vore svagheder, hvis vi anbringer os ved Gudsbarnets fødder, sådan som vi i dyb sandhed er, så vil det blive os givet at smage dét, som englene forkynder for hyrderne i denne julenat: ”Fred på jorden, blandt menneskene god vilje!” Det er denne Fred, jeg ønsker for jer, kære Brødre og Søstre, og jeg forsikrer jer om al min kærlighed og om min bøn. Må Guds ydmyghed være jeres glæde! + Ærkebiskop Gabriel af Comane
Se, hvor daggryet bryder frem ved den mørke nats afslutning, når Kristus oplyser hele skabningen, hvis skønhed er beskadiget af mørket fra vore overtrædelser. Ligesom hyrderne ved Bethlehem i de dage fryder vi os i dag, når vi hører englene forkynde, også for os, at ”et Barn er født os, en Søn er os givet!” Den Søn, dette Barn, det er Gud selv, som besøger os og derfor antager vort kød. Takket være Faderens Elskede, som viser Sig på jorden, er vi ikke længere alene i denne verdens kulde, ”hvor de, som mangler brød, har vilje til at leve, og de, som har brød, ikke længere véd, hvorfor de skulle leve” (Liturgiske prædikener — Jean Corbon). Ja, vor verden er kold! Og vi søger at varme os ved kilder, som er overfladiske og til ingen nytte. Vi vil leve et kunstigt liv, hvis triste tomhed vi opdager for sent, og sammenkrøbne om os selv falder vi i søvn og glemmer Håbet, som banker på hjertets dør. Men denne verden, det er vor verden, dén, hvori vi lever alle de dage, som Gud giver os. Hvori mennesker accepterer at hade og dræbe hinanden. Hvori dén, som har alt, uden mindste bekymring eller medlidenhed går forbi dén, som intet har. Hvor en broder bestjæler sin broder for ”æren” ved at være rig, om det så blot er på nogle gamle sten, hvoraf der ved tidernes ende intet vil være tilbage … ”Fred på jorden, blandt menneskene god vilje!” Hvad gør vi som kristne med den nyhed, englene forkynder? Ved Kristi Fødsel er det tid til at vække vore hjerter og til at gøre os frie af vore vaner, selv om de måtte være fromme! Det er tid til at vække håbet, til at dele det og få vore brødre til at leve ved det: Ligesom hyrderne må vi med eftertryk forkynde for alle, at med Gud kan alting forandres, alt kan frelses! Dette håb og den glæde, som det fører til, bør stråle ud fra os. Tænk, om hver af os gav et tegn — et virkeligt tegn! — som giver fred — sand fred! — dén fred, som verden ikke kan give … Om hver af os viste et kærligt smilende ansigt til den broder, som hungrer efter netop dét … Om hver af os lagde sin kølige hånd på den undertryktes feberhede pande … Om den kærlighed, som er i os, kunne strømme som dåbsvandet og bortvaske alle sår … Om tilgivelsen kunne hæve sig op over den vrede og det had, som er vakt i os af dem, som burde kaldes brødre … Vi bør føle os ansvarlige for Guds gave her ved højtiden for vor Herre Jesu Kristi Fødsel, som aktualiseres på ny. Vi er af væsen forbundne med alle vore brødre og søstre på denne jord, for Herren har skabt os ”i Sit billede og til Sin lighed”, lige meget hvem vi er! Der resterer altid en smule af den oprindelige skønhed, Gud har skænket os! Jul, det er den forundring, Gud frembringer, både hos hyrderne og de vise mænd! Jul, det er betagelsen, når vi står foran fødselsikonen, det er glæden hos børnene og deres fædre og mødre! Men jul, det er også sorgen over at være forladt og glemt … Det er også kulde og sult, som overmander legemet … Det er også den forkrøblede menneskehed, som ikke længere kan elske … Men jul, det er først og fremmest, at Faderen skænker os Sin elskede Søn! Og at Sønnen, Guds Ord, bliver Menneske, for at mennesket kan blive Gud (Athanasios af Alexandria). Og derfor fødes Han ligesom os, dog uden synd, men Han bærer alle syndens følger lige til døden på et Kors for så meget des bedre at kunne fri os fra synd og død. Hvordan skal vi da gennemleve julen? Helt enkelt, lad os vedholdende og parate tage imod Guds kærlighed! Lad os ligeledes have et åbent blik for det menneske, som lider, ofte uskyldigt … Lad os simpelt hen være vedholdende i kærlighed! Grotten i Bethlehem skænker os håb: ”Sæt dit håb til Herren, vær stærk, fat mod, sæt dit håb til Herren!” (Salme 26/27, 14). Det er med stor kærlighed, brødre og søstre, at jeg ønsker jer en glædelig fest for Herrens Fødsel. Må vor Herre Jesus Kristus, Han hvis Fødsel i kødet vi fejrer i dag, må Han være alles glæde, og må Han sænke Sin frelsende nåde ned over os! Amen. Paris, Hellige Alexander Nevskij Katedralen + Ærkebiskop Gabriel af Comane
Læs også Patriark Bartholomæos d. 1.‘s julebudskab 2011 (engelsk) | ||
