På dagen for vor Herres Fødsel har ”Retfærdighedens Sol taget mørkets datter til ægte” (den syriske liturgi).
Se, hvor daggryet bryder frem ved den mørke nats afslutning, når Kristus oplyser hele skabningen, hvis skønhed er beskadiget af mørket fra vore overtrædelser. Ligesom hyrderne ved Bethlehem i de dage fryder vi os i dag, når vi hører englene forkynde, også for os, at ”et Barn er født os, en Søn er os givet!” Den Søn, dette Barn, det er Gud selv, som besøger os og derfor antager vort kød.
Takket være Faderens Elskede, som viser Sig på jorden, er vi ikke længere alene i denne verdens kulde, ”hvor de, som mangler brød, har vilje til at leve, og de, som har brød, ikke længere véd, hvorfor de skulle leve” (Liturgiske prædikener — Jean Corbon).
Ja, vor verden er kold! Og vi søger at varme os ved kilder, som er overfladiske og til ingen nytte. Vi vil leve et kunstigt liv, hvis triste tomhed vi opdager for sent, og sammenkrøbne om os selv falder vi i søvn og glemmer Håbet, som banker på hjertets dør. Men denne verden, det er vor verden, dén, hvori vi lever alle de dage, som Gud giver os. Hvori mennesker accepterer at hade og dræbe hinanden. Hvori dén, som har alt, uden mindste bekymring eller medlidenhed går forbi dén, som intet har. Hvor en broder bestjæler sin broder for ”æren” ved at være rig, om det så blot er på nogle gamle sten, hvoraf der ved tidernes ende intet vil være tilbage …
”Fred på jorden, blandt menneskene god vilje!” Hvad gør vi som kristne med den nyhed, englene forkynder? Ved Kristi Fødsel er det tid til at vække vore hjerter og til at gøre os frie af vore vaner, selv om de måtte være fromme! Det er tid til at vække håbet, til at dele det og få vore brødre til at leve ved det: Ligesom hyrderne må vi med eftertryk forkynde for alle, at med Gud kan alting forandres, alt kan frelses!
Dette håb og den glæde, som det fører til, bør stråle ud fra os. Tænk, om hver af os gav et tegn — et virkeligt tegn! — som giver fred — sand fred! — dén fred, som verden ikke kan give … Om hver af os viste et kærligt smilende ansigt til den broder, som hungrer efter netop dét … Om hver af os lagde sin kølige hånd på den undertryktes feberhede pande … Om den kærlighed, som er i os, kunne strømme som dåbsvandet og bortvaske alle sår … Om tilgivelsen kunne hæve sig op over den vrede og det had, som er vakt i os af dem, som burde kaldes brødre …
Vi bør føle os ansvarlige for Guds gave her ved højtiden for vor Herre Jesu Kristi Fødsel, som aktualiseres på ny. Vi er af væsen forbundne med alle vore brødre og søstre på denne jord, for Herren har skabt os ”i Sit billede og til Sin lighed”, lige meget hvem vi er! Der resterer altid en smule af den oprindelige skønhed, Gud har skænket os!
Jul, det er den forundring, Gud frembringer, både hos hyrderne og de vise mænd! Jul, det er betagelsen, når vi står foran fødselsikonen, det er glæden hos børnene og deres fædre og mødre! Men jul, det er også sorgen over at være forladt og glemt … Det er også kulde og sult, som overmander legemet … Det er også den forkrøblede menneskehed, som ikke længere kan elske … Men jul, det er først og fremmest, at Faderen skænker os Sin elskede Søn! Og at Sønnen, Guds Ord, bliver Menneske, for at mennesket kan blive Gud (Athanasios af Alexandria). Og derfor fødes Han ligesom os, dog uden synd, men Han bærer alle syndens følger lige til døden på et Kors for så meget des bedre at kunne fri os fra synd og død.
Hvordan skal vi da gennemleve julen? Helt enkelt, lad os vedholdende og parate tage imod Guds kærlighed! Lad os ligeledes have et åbent blik for det menneske, som lider, ofte uskyldigt … Lad os simpelt hen være vedholdende i kærlighed!
Grotten i Bethlehem skænker os håb: ”Sæt dit håb til Herren, vær stærk, fat mod, sæt dit håb til Herren!” (Salme 26/27, 14). Det er med stor kærlighed, brødre og søstre, at jeg ønsker jer en glædelig fest for Herrens Fødsel.
Må vor Herre Jesus Kristus, Han hvis Fødsel i kødet vi fejrer i dag, må Han være alles glæde, og må Han sænke Sin frelsende nåde ned over os! Amen.
Paris, Hellige Alexander Nevskij Katedralen
Julen 2011
+ Ærkebiskop Gabriel af Comane
Eksark for Den økumeniske Patriark
Læs også Patriark Bartholomæos d. 1.‘s julebudskab 2011 (engelsk)