Ærkepastoral hilsen fra Metropolit Joseph inden Den Store Faste (2022)

Metro­po­lit Joseph

This Arch­pa­sto­ral Mes­sa­ge on the Eve of Lent can also be read in Eng­lish here and in Bul­ga­ri­an here. (ed.)

Kære elske­de fædre, brød­re og søstre i Kristus, vor Her­re og Frelser!

Som jeres Stifts Metro­po­lit gen­nem mere end tre årti­er, og som én, der ken­der jer godt, benyt­ter jeg lej­lig­he­den til, her lige inden Den Sto­re Faste, at opfor­dre jer til at begyn­de at for­be­re­de jer på faste­ti­dens rej­se, sådan at vi gen­nem faste, bøn, omven­del­se og for­so­ning må bli­ve skæn­ket frelsen.

Iføl­ge de sene­ste medi­cin­ske resul­ta­ter er COVID-19 med vari­an­ter­ne Del­ta og Omi­kron ikke på vej til at for­svin­de når som helst i nær­me­ste frem­tid; den ser ud til at for­bli­ve mel­lem os på ube­stemt tid. Ikke desto min­dre er det i Her­ren vi lever og røres og er, for vi er også af Hans slægt (ApG 17:28); vi er rede til at føl­ge Ham uden frygt, for Gud er med os alle dage ind­til ver­dens ende (Matt. 28:20).

Gen­nem alle åre­ne har vi etab­le­ret et nært for­hold gen­nem at dele, utal­li­ge inspi­re­ren­de beret­nin­ger med hin­an­den, beret­nin­ger, som har berørt og ændret man­ge tro­en­des liv. Det giver mig til­lid og tro på, at I, mine elske­de fædre, brød­re og søstre, har alt, hvad der skal til, for at vin­de den ånde­li­ge kamp gen­nem Den Sto­re Faste. I er klo­ge, I er bega­ve­de og fuldt ruste­de til den opgave.

Det­te er tiden, hvor jeg udfor­drer jer til at gå ran­ke og med hove­d­et højt og hol­de blik­ket ret­tet mod jeres ånde­li­ge mål for­u­de. Stræb efter at leve jeres tro ud og efter bedst muligt at bli­ve sådan, som Gud har skabt jer til at være. Anstreng jer, og Hans god­hed og nåde vil være med jer. Stå op med tro, og mød hver dag med glæ­de. Vær posi­ti­ve, sæt tin­ge­ne i per­spek­tiv, lyt i jeres hjer­te til, hvad Gud siger til jer; og tro på, at Han vil gøre noget stort i jeres liv.

Tro mig, I vil udret­te mere, end I nogen­sin­de hav­de fore­stil­let jer. I vil over­vin­de for­hin­drin­ger, der fore­kom jer umu­li­ge; og I vil føle jer mere lyk­ke­li­ge og sun­de end nogen sin­de tid­li­ge­re. Det vil I, for­di I kan det.

Vi lever i et sam­fund, hvor mid­del­må­dig­hed er ble­vet nor­men. Hvis vi ikke pas­ser på, kan vi bli­ve truk­ket ind i sam­me men­ta­li­tet. Men Gud vel­sig­ner ikke mid­del­må­dig­hed. Han vel­sig­ner det frem­ra­gen­de. Som tro­en­de er vi kal­de­de til at beken­de os til Hans høje­ste måle­stok. Et liv levet i ypper­lig­hed er til Guds pris og det bed­ste vid­nes­byrd om din tro.

Der er men­ne­sker, som ikke går i kir­ke og ikke lyt­ter til præ­di­ke­ner; de læser ikke Den Hel­li­ge Skrift, sna­re­re ”læser” de dit liv og betrag­ter, hvor­dan du lever som tro­en­de og som ambas­sa­dør for vor Her­re Jesus Kristus. Så lad os stræ­be efter det ypper­ste. Vi er Den Høje­stes Tem­pel. Pas på jer selv, fædre, brød­re og søstre! Pas på jeres Kir­ke og jeres menig­hed på ypper­lig vis, for Gud har skabt os som ypper­li­ge per­so­ner. I et mid­del­må­digt mil­jø har Gud kal­det os til at sæt­te nye standarder.

Som jeres ældre ånde­li­ge bro­der vil jeg ger­ne min­de jer om, at I aldrig hol­der op med at lære. Gud har ikke skabt os til at nå et vist niveau og så stand­se dér. Hvad enten vi er 9 eller 99 år gam­le skal vi hele tiden lære og for­bed­re vores kun­nen og bli­ve bed­re til alt, hvad vi gør.

Vækst kom­mer ikke auto­ma­tisk. Vi skal tage kon­trol, udnyt­te de talen­ter, Gud har givet os, og lære, hvor­dan vi bedst kan bru­ge dem til at nå nye høj­der i vores ånde­li­ge stræ­ben. – Når vi læser om Kong David, der står for­an Goli­ath og kaster ste­nen, så tæn­ker vi måske, at det var Guds hånd, der var i spil … og på én måde var det også Gud, men det var ikke Ham, der kaste­de ste­nen. Det var ikke Gud, der for­år­sa­ge­de, at ste­nen ram­te Goli­ath på ret­te sted; det var fak­tisk Kong David, som udvik­le­de og brug­te de gaver, Gud hav­de givet ham. Og hvis vi føl­ger hans eksem­pel, vil Gud åbne en dør og lede os der­hen, hvor Han vil, at vi skal være, så at vi alle kan glæ­de os og bli­ve vid­ner til Hans her­li­ge Opstandelse.

Og mere end­nu: Her­ren har sagt, at hvis vi vil være sto­re i Hans Rige, hvis vi vil leve et vel­sig­net liv, så er der en enkel nøg­le: Vi skal tje­ne andre men­ne­sker! Her­ren tal­te om en måde at leve på, hvor vi lever for at hjæl­pe andre og altid er på udkig efter måder, hvor­på vi kan tje­ne. Som vi alle ved, gen­nem den­ne sær­li­ge tid på året lever vi ikke for at mod­ta­ge, men for at give. Fader igou­men Tri­fon skrev sådan her: Når vi ven­der opmærk­som­he­den mod andres behov, bli­ver vi ikke læn­ge­re for­tæ­ret af sel­visk­hed. Når vi ven­der vore hjer­ter til dem i nød, ven­der vi hjer­ter­ne til Gud (jf. Matt 25:40).

Når vi faster, når vi bru­ger vores tid på bøn og på at hjæl­pe de fat­ti­ge, får vi styr­ke til kam­pen mod liden­ska­ber­ne, og vore hjer­ter fin­der hvi­le i Kristus. Ingen bli­ver frelst uden at give almis­se og uden at have omsorg for de fat­ti­ge iføl­ge hl. Johan­nes Chryso­st­o­mos. Hvis vi opløf­ter andre, vil Gud opløf­te os. Det har ikke nødig at være meget, bare et enkelt ord til opmun­tring kan nog­le gan­ge gøre en stor for­skel i et men­ne­skes liv. Hold øje med andre, som I kan vel­sig­ne. Når vi våg­ner om mor­ge­nen bør vi bede sådan her: Gud, vis mig, hvad der er min opga­ve i dag! Hjælp mig, så jeg kan være opmærk­som på de behov, men­ne­sker omkring mig har! – Husk på, hvis I lever i tje­ne­ste for andre, vil Gud tage imod jer og ønske jer vel­kom­men hjem! I vil bli­ve mæt­te, for­fri­ske­de og styr­ke­de; og Gud lover, at I vil bli­ve sto­re i Hans Rige.

Som jeres Metro­po­lit beder jeg til og tror jeg på, at som give­re vil I fortje­ne beløn­nin­ger fra Guds god­hed: sund­hed, styr­ke, mulig­he­der og fremgang!

Jeg ønsker jer en vel­sig­net faste­tid … LEKI VELI POSTI

Kær­lig hil­sen i Kristus, vor Gud og Frelser

+ Met. Joseph

Og så kom fre­dag den 25. 2. 22. det­te brev fra Met. Joseph:

Kære elske­de fædre, brød­re og søstre i vores stift.

Med den­ne mail vil jeg ger­ne opmun­tre jer alle til yder­li­ge­re for­dy­bel­se og vil­jestyr­ke, når I for­be­re­der jer på at ind­le­de Den Sto­re Faste med fokus på at enga­ge­re og til­træk­ke fami­lie og ven­ner i Kristus, vor Frelser.

Jeg anmo­der jer også om at bede for Hans Hel­lig­hed, vores Metro­po­lit Neofit, som fejrer sit 9‑års jubilæum som Bul­ga­ri­ens Patri­ark og Metro­po­lit for stif­tet i Sofia.

Til sidst vil jeg ind­træn­gen­de anmo­de jer om, at I styr­ker jeres bøn og beder til Her­ren, for at fre­den må vin­de frem i Øst­eu­ro­pa og for vore brød­re og søstre i Kristus, som er tru­e­de i Ukraine.

Kær­lig hil­sen i vor Her­re og Frelser

+ Met. Joseph

Metropolit Josephs Pinsebudskab 2020

Belo­ved Fat­hers and Fait­h­ful in Christ,

Gre­e­tings and bles­sings to you and your fami­lies as we pre­pa­re to cele­bra­te the Holy Pentecost!

As we see the ima­ges of so many pla­ces set afla­me, let us con­tem­p­la­te the ima­ges of fire that our Ortho­dox Church will offer us this wee­kend. On Sun­day mor­ning, we will chant festal hymn: “All the nations in the city of David beheld won­ders, when the Holy Spi­rit des­cen­ded in fie­ry tongu­es.” This hymn and many others spe­ak to the tea­ching that the feast of Pen­tecost hea­led the divi­sion of huma­ni­ty into com­pe­ting nations as a result of the Tower of Babel. In the Old covenant, God fashi­on­ed for Him­self a peop­le to recei­ve the Law. In the New Covenant, God brings all the nations into uni­ty through the gift of the Holy Spi­rit – as Christ fore­told to the Sama­ri­tan Woman a few short weeks ago that all would wors­hip God “in spi­rit and truth.”

We live in a time when events have pro­vo­ked us to burn with the pas­sions of anger and divi­si­ve­ness. This wee­kend, the Church will call us to burn with love and recon­ci­li­a­tion towards all.

I would like to pose question: Which fire will you welco­me into your hearts?

The­re is an instructi­ve note pla­ced befo­re the Pray­ers of Pre­pa­ra­tion of Holy Com­mu­ni­on that reads: “If thou desi­rest, O man, to eat the Body of the Master, appro­ach with fear, lest thou be scor­ched; for it is fire. And, befo­re drinking the divi­ne Blood into com­mu­ni­on, recon­ci­le thy­self to them that have wron­ged thee. Then dare to eat the “Mysti­cal Food.” To recei­ve the fire that is com­mu­ning with our Cre­a­tor, we must put out the fla­mes of our anger and jud­g­ments of others and seek recon­ci­li­a­tion – even with tho­se who have wron­ged us.

As we cele­bra­te Pen­tecost in the midst of the­se tumul­tuous days, let us as Ortho­dox Chri­sti­ans quench the fla­mes of our hatred and pas­sions that we may be set afi­re with the Gift of the Holy Spirit.

Let us cul­ti­va­te the fru­its of the Holy Spi­rit – love, joy, pea­ce, long suf­fe­ring, kind­ness, good­ness, fait­h­ful­ness, and self con­trol – and work towards the love and recon­ci­li­a­tion of all.

Amen.

May you have a bles­sed Feast of Pen­tecost – the Bir­t­h­day of Christ’s Church!

With fer­vent pray­ers for hea­ling and peace,

( S) + Metro­po­li­tan JOSEPH