Zakæus' Søndag – Den Store Faste – Kirkelig imperialisme

Præ­di­ken af f. Poul, 37. Søn­dag efter Pin­se, 18. febru­ar 2024:

Læs­nin­ger:
1. Tim. 4: 9–15
Luk. 19: 1–10

Prædiken af f. Poul, Hellige Maria af Ægypten, 5. Søndag i Fasten, 2. april 2023

Læs­nin­ger:
Gal. 3:23 – 4:5
Lukas 7:36 – 50

Prædiken af f. Poul, 4. Søndag i Fasten, Hellige Johannes af Stigen, 26. marts 2023

Læs­nin­ger:
Ef. 5:9 — 19
Matt. 4:25 — 5:12

Prædiken af f. Poul, 3. Søndag i Fasten, Det Hellige Kors, 19. marts 2023

Læs­nin­ger:
Heb. 4:14 – 5:6
Mar­kus 8:34 – 9:1

Prædiken af f. Poul, 2. Søndag i Fasten - Hl. Gregor Palamas, 12. marts 2023

Læs­nin­ger:
Heb. 7:26 — 8:2
Joh 10: 9–16

Prædiken af f. Poul, Ortodoksiens Søndag, 5. marts 2023

Læs­nin­ger:
Heb. 11: 24 – 26 + 32 – 12:2
Joh. 1: 43 — 51

Prædiken af f. Poul, Uddrivelsen af Paradis - Tilgivelsens Søndag, 26. februar 2023

Læs­nin­ger:
Rom. 13:11 – 14:4
Matt. 6: 14 – 21

Illu­stra­tio­nen er lånt fra The Ortho­dox Church in Ame­ri­ca.

Prædiken, Tilgivelsens Søndag, 6. marts 2022

Præ­di­ken af f. Poul:

Læs­nin­ger:
Rom. 13:11–14:4
Matt. 6: 14–21

Ærkepastoral hilsen fra Metropolit Joseph inden Den Store Faste (2022)

Metro­po­lit Joseph

This Arch­pa­sto­ral Mes­sa­ge on the Eve of Lent can also be read in Eng­lish here and in Bul­ga­ri­an here. (ed.)

Kære elske­de fædre, brød­re og søstre i Kristus, vor Her­re og Frelser!

Som jeres Stifts Metro­po­lit gen­nem mere end tre årti­er, og som én, der ken­der jer godt, benyt­ter jeg lej­lig­he­den til, her lige inden Den Sto­re Faste, at opfor­dre jer til at begyn­de at for­be­re­de jer på faste­ti­dens rej­se, sådan at vi gen­nem faste, bøn, omven­del­se og for­so­ning må bli­ve skæn­ket frelsen.

Iføl­ge de sene­ste medi­cin­ske resul­ta­ter er COVID-19 med vari­an­ter­ne Del­ta og Omi­kron ikke på vej til at for­svin­de når som helst i nær­me­ste frem­tid; den ser ud til at for­bli­ve mel­lem os på ube­stemt tid. Ikke desto min­dre er det i Her­ren vi lever og røres og er, for vi er også af Hans slægt (ApG 17:28); vi er rede til at føl­ge Ham uden frygt, for Gud er med os alle dage ind­til ver­dens ende (Matt. 28:20).

Gen­nem alle åre­ne har vi etab­le­ret et nært for­hold gen­nem at dele, utal­li­ge inspi­re­ren­de beret­nin­ger med hin­an­den, beret­nin­ger, som har berørt og ændret man­ge tro­en­des liv. Det giver mig til­lid og tro på, at I, mine elske­de fædre, brød­re og søstre, har alt, hvad der skal til, for at vin­de den ånde­li­ge kamp gen­nem Den Sto­re Faste. I er klo­ge, I er bega­ve­de og fuldt ruste­de til den opgave.

Det­te er tiden, hvor jeg udfor­drer jer til at gå ran­ke og med hove­d­et højt og hol­de blik­ket ret­tet mod jeres ånde­li­ge mål for­u­de. Stræb efter at leve jeres tro ud og efter bedst muligt at bli­ve sådan, som Gud har skabt jer til at være. Anstreng jer, og Hans god­hed og nåde vil være med jer. Stå op med tro, og mød hver dag med glæ­de. Vær posi­ti­ve, sæt tin­ge­ne i per­spek­tiv, lyt i jeres hjer­te til, hvad Gud siger til jer; og tro på, at Han vil gøre noget stort i jeres liv.

Tro mig, I vil udret­te mere, end I nogen­sin­de hav­de fore­stil­let jer. I vil over­vin­de for­hin­drin­ger, der fore­kom jer umu­li­ge; og I vil føle jer mere lyk­ke­li­ge og sun­de end nogen sin­de tid­li­ge­re. Det vil I, for­di I kan det.

Vi lever i et sam­fund, hvor mid­del­må­dig­hed er ble­vet nor­men. Hvis vi ikke pas­ser på, kan vi bli­ve truk­ket ind i sam­me men­ta­li­tet. Men Gud vel­sig­ner ikke mid­del­må­dig­hed. Han vel­sig­ner det frem­ra­gen­de. Som tro­en­de er vi kal­de­de til at beken­de os til Hans høje­ste måle­stok. Et liv levet i ypper­lig­hed er til Guds pris og det bed­ste vid­nes­byrd om din tro.

Der er men­ne­sker, som ikke går i kir­ke og ikke lyt­ter til præ­di­ke­ner; de læser ikke Den Hel­li­ge Skrift, sna­re­re ”læser” de dit liv og betrag­ter, hvor­dan du lever som tro­en­de og som ambas­sa­dør for vor Her­re Jesus Kristus. Så lad os stræ­be efter det ypper­ste. Vi er Den Høje­stes Tem­pel. Pas på jer selv, fædre, brød­re og søstre! Pas på jeres Kir­ke og jeres menig­hed på ypper­lig vis, for Gud har skabt os som ypper­li­ge per­so­ner. I et mid­del­må­digt mil­jø har Gud kal­det os til at sæt­te nye standarder.

Som jeres ældre ånde­li­ge bro­der vil jeg ger­ne min­de jer om, at I aldrig hol­der op med at lære. Gud har ikke skabt os til at nå et vist niveau og så stand­se dér. Hvad enten vi er 9 eller 99 år gam­le skal vi hele tiden lære og for­bed­re vores kun­nen og bli­ve bed­re til alt, hvad vi gør.

Vækst kom­mer ikke auto­ma­tisk. Vi skal tage kon­trol, udnyt­te de talen­ter, Gud har givet os, og lære, hvor­dan vi bedst kan bru­ge dem til at nå nye høj­der i vores ånde­li­ge stræ­ben. – Når vi læser om Kong David, der står for­an Goli­ath og kaster ste­nen, så tæn­ker vi måske, at det var Guds hånd, der var i spil … og på én måde var det også Gud, men det var ikke Ham, der kaste­de ste­nen. Det var ikke Gud, der for­år­sa­ge­de, at ste­nen ram­te Goli­ath på ret­te sted; det var fak­tisk Kong David, som udvik­le­de og brug­te de gaver, Gud hav­de givet ham. Og hvis vi føl­ger hans eksem­pel, vil Gud åbne en dør og lede os der­hen, hvor Han vil, at vi skal være, så at vi alle kan glæ­de os og bli­ve vid­ner til Hans her­li­ge Opstandelse.

Og mere end­nu: Her­ren har sagt, at hvis vi vil være sto­re i Hans Rige, hvis vi vil leve et vel­sig­net liv, så er der en enkel nøg­le: Vi skal tje­ne andre men­ne­sker! Her­ren tal­te om en måde at leve på, hvor vi lever for at hjæl­pe andre og altid er på udkig efter måder, hvor­på vi kan tje­ne. Som vi alle ved, gen­nem den­ne sær­li­ge tid på året lever vi ikke for at mod­ta­ge, men for at give. Fader igou­men Tri­fon skrev sådan her: Når vi ven­der opmærk­som­he­den mod andres behov, bli­ver vi ikke læn­ge­re for­tæ­ret af sel­visk­hed. Når vi ven­der vore hjer­ter til dem i nød, ven­der vi hjer­ter­ne til Gud (jf. Matt 25:40).

Når vi faster, når vi bru­ger vores tid på bøn og på at hjæl­pe de fat­ti­ge, får vi styr­ke til kam­pen mod liden­ska­ber­ne, og vore hjer­ter fin­der hvi­le i Kristus. Ingen bli­ver frelst uden at give almis­se og uden at have omsorg for de fat­ti­ge iføl­ge hl. Johan­nes Chryso­st­o­mos. Hvis vi opløf­ter andre, vil Gud opløf­te os. Det har ikke nødig at være meget, bare et enkelt ord til opmun­tring kan nog­le gan­ge gøre en stor for­skel i et men­ne­skes liv. Hold øje med andre, som I kan vel­sig­ne. Når vi våg­ner om mor­ge­nen bør vi bede sådan her: Gud, vis mig, hvad der er min opga­ve i dag! Hjælp mig, så jeg kan være opmærk­som på de behov, men­ne­sker omkring mig har! – Husk på, hvis I lever i tje­ne­ste for andre, vil Gud tage imod jer og ønske jer vel­kom­men hjem! I vil bli­ve mæt­te, for­fri­ske­de og styr­ke­de; og Gud lover, at I vil bli­ve sto­re i Hans Rige.

Som jeres Metro­po­lit beder jeg til og tror jeg på, at som give­re vil I fortje­ne beløn­nin­ger fra Guds god­hed: sund­hed, styr­ke, mulig­he­der og fremgang!

Jeg ønsker jer en vel­sig­net faste­tid … LEKI VELI POSTI

Kær­lig hil­sen i Kristus, vor Gud og Frelser

+ Met. Joseph

Og så kom fre­dag den 25. 2. 22. det­te brev fra Met. Joseph:

Kære elske­de fædre, brød­re og søstre i vores stift.

Med den­ne mail vil jeg ger­ne opmun­tre jer alle til yder­li­ge­re for­dy­bel­se og vil­jestyr­ke, når I for­be­re­der jer på at ind­le­de Den Sto­re Faste med fokus på at enga­ge­re og til­træk­ke fami­lie og ven­ner i Kristus, vor Frelser.

Jeg anmo­der jer også om at bede for Hans Hel­lig­hed, vores Metro­po­lit Neofit, som fejrer sit 9‑års jubilæum som Bul­ga­ri­ens Patri­ark og Metro­po­lit for stif­tet i Sofia.

Til sidst vil jeg ind­træn­gen­de anmo­de jer om, at I styr­ker jeres bøn og beder til Her­ren, for at fre­den må vin­de frem i Øst­eu­ro­pa og for vore brød­re og søstre i Kristus, som er tru­e­de i Ukraine.

Kær­lig hil­sen i vor Her­re og Frelser

+ Met. Joseph

Aarhus: Den lange vej mod Opstandelsen

Oplæg til sam­ta­le, fre­dag den 9. marts 2018, kl. 16.00 i Vor Frue Kir­kes Kloster­kir­ke, Vor Frue Kir­ke­plads 2, 8000 Aar­hus C

Den Orto­dok­se Kir­kes Tra­di­tion anvi­ser en bestemt, vel­de­fi­ne­ret og mar­kant vej frem mod Påske, hvor vi får del i Kri­sti Opstan­del­se, Hans sejr over døden og spræng­nin­gen af døds­ri­gets por­te. Ram­men for de tro­en­des for­be­re­del­se til høj­ti­den er de 40 dage, som udgør Den Sto­re Faste; men vi ind­le­der alle­re­de ind­flyv­nin­gen til Påske gen­nem de 4 søn­da­ge, der lig­ger for­ud for sel­ve Fasten. Vi skal tale om, hvad faste i det hele taget bety­der og om nog­le af tema­er­ne for de enkel­te søn­da­ge gen­nem mere end 2 måne­ders forberedelse.

Guds­tjenester i Aarhus