AEOF (Assemblée des Evêques Orthodoxe de France) meddeler i et communiqué:
Paris, den 16. januar 2009 — Den ortodokse, franske teolog og historiker Oliviér Clément er kaldt hjem til Herren.
Den Ortodokse Kirke i Frankrig er i sorg i dag!
Det er med stor smerte, de ortodokse biskopper i Frankrig har modtaget meddelelsen om den ortodokse, franske teolog og historiker Oliviér Cléments fødsel i Himmelen. Han døde i går (den 15. januar, red.) i Paris efter en lang og svær, men modig og afklaret kamp imod sygdommen.
Det er vanskeligt at gøre fuldt rede for Oliviér Cléments omfattende og kraftfulde virke i og for Den Ortodokse Kirke.
( … )
De ortodokse biskopper i Frankrig deler hans hustrus og hele familiens sorg og sender dem, tillige med alle ortodokse troende, broderlig kondolence.
Må han være i evigt minde!
Olivier Cléments bog ‘Sources’ (med en lang række kommenterede citater fra kirkefædre) er i 2008 udkommet på dansk under titlen ‘Kilder’.
Clément blev 87 år gammel.