Den dan­ske, orto­dok­se munk Foti­us, af nog­le bed­re kendt under sit bor­ger­li­ge navn Ole Fre­de­rik Stjer­n­felt, døde tirs­dag den 10. juli 2018 på Parak­le­tens Klo­ster i Græken­land. Han blev 79 år.

Munk Foti­us frem­stod gen­nem hele sit voks­ne liv som et helt usæd­van­ligt men­ne­ske og en gan­ske ene­stå­en­de per­son­lig­hed i dansk kir­ke­liv; og på trods af, at han de sene­ste 35 år har opholdt sig langt fra Dan­mark, har han haft stor betyd­ning for krist­ne mil­jø­er her i landet.

Ole Fre­de­rik Stjer­n­felt blev født den 24. juli 1938 i Viborg. Han var en efter­nø­ler og alle­re­de som barn noget af en enspæn­der. Han udtryk­ker det selv sådan her: ”Jeg vir­ke­de gam­melklog fra tid­lig Alder”. Og der­til: ”Jeg var sær og vil­de ikke Mangt og Meget”.

Stjer­n­felts barn­dom­hjem var ikke påfal­den­de kri­stent. Selv beskri­ver han det som ”afsvæk­ket gam­mel Kir­ke­lig­hed”, hvor ”Kir­ke­gang var sjæl­den, men ikke utæn­ke­lig”. Imid­ler­tid blev kri­sten­tro­en alvor for unge Ole Fre­de­rik, da han var 16 år gam­mel. Atter en gang med hans egne ord: ”Det betød et mæg­tigt For­år for mig”.

Her­ef­ter var det natur­li­ge valg af stu­di­um teo­lo­gi­en. Stu­den­ten blev i Aar­hus hur­tigt del af den såkaldt høj­kir­ke­li­ge bevæ­gel­se og knyt­tet til grup­pe­rin­gen The­o­lo­gisk Ora­to­ri­um. Han for­dy­be­de sig i tidebøn­ner, og han knyt­te­de sig til nog­le af pro­fes­so­rer­ne på det teo­lo­gi­ske faku­l­tet, ikke mindst Regin Prenter.

I året 1964 blev den øku­me­ni­ske Faith-and-Order kom­mis­sions møde afholdt i Aar­hus. Stu­dent Stjer­n­felt med­vir­ke­de som assi­stent, og her stif­te­de han bekendt­skab med repræ­sen­tan­ter for Den Orto­dok­se Kir­ke, ikke mindst den græ­ske Metro­po­lit Emi­li­a­nos, hvil­ket man­ge år sene­re skul­le vise sig at få afgø­ren­de betydning.

Ole Fre­de­rik Stjer­n­felt blev teo­lo­gisk kan­di­dat i maj 1966 og gen­nem­før­te Pasto­ral­se­mi­na­ri­et sam­me efter­år. I 1967 blev han ordi­ne­ret i Viborg Dom­kir­ke af Biskop Chri­sti­an Baun, den ene­ste dan­ske biskop, som fort­sat afvi­ste at ordi­ne­re kvin­der til præ­ste­lig tje­ne­ste. Efter ordi­na­tion blev Stjer­n­felt til­sat som præst i fol­kekir­ken, nær­me­re bestemt Taar­n­by Sogn på Amager.

Stjer­n­felt vare­tog præ­ste­tje­ne­sten på Ama­ger gen­nem 17 år. Gen­nem alle åre­ne var hans bestræ­bel­se at med­vir­ke til at ”genop­li­ve Apost­le­nes Tro og Til­be­del­se”, som det hed i et brev til Metro­po­lit Emi­li­a­nos i 1981. Metro­po­lit­ten hav­de siden 1964 være Stjer­n­felts råd­gi­ver og kon­takt til den orto­dok­se ver­den. I sam­me brev hed det, at den­ne bestræ­bel­se ”fore­kom­mer mig ikke at have Udsigt til at lyk­kes, for der mang­ler God­ken­del­se og For­stå­el­se, både fra mine kir­ke­li­ge Fore­sat­te og fra Folket”.

Fru­stra­tio­nen og skuf­fel­sen over udvik­lin­gen i fol­kekir­ken tog til de føl­gen­de år; og efter 3 måne­ders ophold i Græken­land i som­me­ren 1984, på anbe­fa­ling af Metro­po­lit Emi­li­a­nos, skrev Stjer­n­felt til Køben­havns davæ­ren­de biskop, Ole Ber­tel­sen: ”Efter elle­ve Ugers Ophold i Parak­le­tens Klo­ster i Oro­pos på Atti­ka står det klart, at jeg vil søge mig fri­gjort fra mit Embe­de i Taar­n­by for at rej­se til Kloste­ret og dér ind­gå i Den Orto­dok­se Kirke”.

Resten er histo­rie: Den 29. decem­ber 1985 blev Ole Fre­de­rik Stjer­n­felt mod­ta­get ved dåb i Den Orto­dok­se Kir­ke og modt­og nav­net Foti­us. De føl­gen­de to år hav­de han fort­sat gæste­sta­tus, men den 2. febru­ar 1988 blev han ton­su­re­ret som munk i Parak­le­tens Klo­ster, hvor han siden har boet, kun afbrudt af kor­te­re besøg i Dan­mark, hvor han dels gen­nem alle åre­ne beva­re­de kon­tak­ten til sin tid­li­ge­re menig­hed og til sine man­ge, gam­le ven­ner i de (høj-)kirkelige mil­jø­er, dels og ikke mindst støt­te­de og var til stor hjælp for det orto­dok­se mil­jø, sær­ligt ved etab­le­rin­gen af Den Orto­dok­se Kir­ke i Dan­mark – Guds­mo­ders Beskyt­tel­ses Menig­hed, først i Lyng­by, nu på Øster­bro i København.

Munk Foti­us har gen­nem alle åre­ne arbej­det med over­sæt­tel­ser af Den Orto­dok­se Kir­kes tek­ster til dansk. Og han har skre­vet en lang ræk­ke små og stør­re teo­lo­gi­ske trak­ta­ter, hvori han udfol­der for­skel­li­ge aspek­ter af den orto­dok­se tro og teo­lo­gi. I 2013 udkom, hvad han selv betrag­te­de som sit livs­værk: En dansk over­sæt­tel­se af det græ­ske Synaxa­rion, et ”hel­gen-lek­si­kon” med lev­neds­be­skri­vel­ser af de hel­li­ge, som vi min­des hver dag i kir­ke­å­ret. En skat for den dan­ske kristenhed!

Gen­nem de næsten 35 år, hvor Munk Foti­us var bor­te fra Dan­mark, opret­holdt han en omfat­ten­de brev-kor­re­spon­dan­ce med et stort antal men­ne­sker. Han num­me­re­re­de omhyg­ge­ligt sine bre­ve; det sid­ste brev, jeg selv modt­og, var nr. 20.657! Hans bre­ve var altid hånd­skrev­ne, lige­som i øvrigt de nævn­te trak­ta­ter (som så kun­ne kopi­e­res), med sir­lig skrift og med stæ­dig beva­rel­se af den sta­ve­må­de, som var gæl­den­de før 1948, hvor ét mar­kant træk er at skri­ve alle nav­ne­ord med stort begyn­del­ses­bog­stav. Man var ingen moder­nist, hel­ler ikke i sprogbrugen.

Munk Foti­us blev begra­vet dagen efter sin hen­soven, ons­dag den 11. juli kl. 8.00 i Parak­le­tens Klo­ster. På sam­me tids­punkt blev der læst Para­stos (bøn for hen­sov­ne) for ham i Dan­mark i Guds­mo­ders Beskyt­tel­ses Menig­hed. Et antal præ­ster og andre gam­le ven­ner rundt i Dan­mark hav­de givet udtryk for, at de vil­le del­ta­ge i bøn­nen på sam­me tids­punkt fra dér, hvor de hver især befandt sig rundt i lan­det, sådan at Munk Foti­us / Ole Fre­de­rik Stjer­n­felt blev ledsa­get af bøn­ner, ikke ale­ne fra sine kloster­brød­re i Græken­land, men også fra ven­ner i Dan­mark, ledsa­get på sin vej fra den­ne ver­den til den næste.

Må Gud tage imod Munk Foti­us i Sit Rige!

af f. Poul

Præ­di­ken af munk Foti­us, Pin­se­søn­dag, 23. juni 2013: