”I efteråret 1977 læste min præstekollega Gerald Crawford og jeg ”The Orthodox Church” af Timothy Ware og forskellige andre ortodokse bøger, og de gjorde et så stort indtryk på os, at vi besluttede os for at besøge en ortodoks kirke for første gang. Jeg var noget betænkelig ved at tage afsted, eftersom mine erfaringer med det højkirkelige miljø var overvejende negative. Til min glædelige overraskelse havde jeg straks en tydelig følelse af at være i Guds nærvær, fra det øjeblik jeg kom ind i kirken. Det var som at bevæge sig tilbage i tiden sammen med Kristus og træde ind i det gamle jødiske Tempel i Jerusalem. Alt i gudstjenesten var centreret om tilbedelsen af den Allerhøjeste Gud.
Musikken adskilte sig meget fra, hvad jeg var vant til at høre i protestantiske kirker. Den var mere dæmpet og besad en mystisk kvalitet. Visuelt mindede kirkens indre mig om det gamle Tempel – det var overvældende. Foran stod et alter med en jødisk udseende kandelaber ovenpå. Efter tjenesten gik jeg hjem og opdagede, at den søde aroma fra røgelsen havde gennemtrængt mine klæder. Det var, som havde jeg bragt noget af den himmelske tilstedeværelse med mig hjem.” (p. 179)
Ovenstående passage står at læse i f. James’ medrivende selvbiografi, der beskriver, hvordan hans kamp for at lære Gud at kende førte ham fra Jødedom til Ortodoks Kristendom. Han blev født den 6. maj, 1946 i Michigan, men voksede op i New York City i skyggen af Holocaust, gik på college i Quens, spillede skak på højt niveau, var i Israel under Seksdages Krigen, var med i Jesus-bevægelsen og hippiekulturen i San Francisco Bay Area i begyndelsen af 1970’erne, kom sammen med en gruppe trosfæller og venner med i EOC (den Evangelisk Ortodokse Kirke i Amerika), som nærmede sig den Ortodokse Tradition, og som førte til, at han blev modtaget i OCA (den Ortodokse Kirke i Amerika). Derefter læste han teologi på St.Vladimirs Seminarium, overgik til Antiokias Ærkestift, blev præsteordineret i 1988 som 42 årig, hvorefter han tjente ved St. Anthony’s Orthodox Church i Bergenfield, New Jersey, mens han færdiggjorde sine teologiske studier.
Undervejs havde han mødt Bonnie Lynn Halström, der var af svensk afstamning og sammen med sine forældre engageret i Baptistkirken. De blev gift i 1971 i Tilden Park i Berkeley Hills – et hippiebryllup, forestået af grundlæggeren af bevægelsen ”Jøder for Jesus” Moishe Rosen! Siden fulgtes de ad ind i Den Ortodokse Kirke sammen med de fire børn, de fik fra 1975 – 1982.
F. James blev ”overrasket af Kristus” som 16-årig, med en åndelig styrke der vendte op og ned på hans liv, og som fik ham til at se Jesus som den Messias, der profeteres om i det Gamle Testamente. Det var ikke nemt at bryde med den fædrene tro! ”Som jøder lærte vi, at vi ikke kunne tro på Jesus, fordi det er blasfemi at tro på, at et menneske kan være Gud. Som 16-årig, da jeg alvorligt overvejede Kristendommen, kæmpede jeg med spørgsmål som: ’Hvad hvis Gud ønskede at manifestere Sig Selv som Menneske? Hvem er vi, at vi kan sige ’Nej, Gud, du har ikke lov til og kan heller ikke blive Menneske’. At acceptere den mulighed, at Gud kan gøre, hvad end Han ønsker, også at manifestere Sig Selv som Menneske, var et kæmpe paradigmeskift for mig.” (s.277 f.)
Efter paradigmeskiftet læser f. James Gammel- og Ny Testamente med nye briller og får øjnene op for, at Moses oplyser jøderne om, hvem Messias vil være, og hvad Han vil gøre fx: ”Herren din Gud vil lade en profet som mig fremstå af din midte, af dine brødre; ham skal I høre på…(5.Mos: 18:15 – 19). Og i Joh.Ev. (5:39, 46) hedder det:
”I gransker skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig. (…) Havde I troet Moses, ville I have troet mig; for det var mig, han skrev om.”
Den videre vej til ortodoksien går for ham gennem den vestlige kristendom i adskillige versioner, men ingen steder føler han sig hjemme, samtlige kirkeretninger forekommer ham udefinerbart spirituelle og rodløse eller forvrængede i deres teologi. Det tog ham 16 år at finde/blive fundet af Kristus, og det tog ham 19 år at finde Kirken. I dag tjener han som præst ved Saint Paul Orthodox Church, Lynnwood, Washington.
F. James beskriver tid og sted, så læseren ser det for sig og lever sig ind i begivenhederne. I det sidste af bogens tre hovedafsnit gør han mere systematisk rede for den ortodokse tro og teologi, idet han afgrænser den fra den vestlige kristendom. Han tager afstand fra Augustins arvesyndslære og dennes store påvirkning på Vesten og den Romersk Katolske Kirke, der, som han ser det, ligger meget langt fra ånden i både Jødedom og Ortodoks Kristendom. Kristus inkarneredes ikke med det formål at lide døden på Korset som et stedfortrædende offer og således tilfredsstille en vred og hævngerrig Gud, men for at frelse os fra en falden tilstand og forvandle os ved at gøre os i stand til at blive guddommelige – ”Gud blev Menneske, for at mennesket kunne blive Gud”.
Han giver klare ortodokse svar på vigtige teologiske spørgsmål:
Hvad er Kirken, hvordan skal vi forstå Frelsen, og hvad er Synd?
Synd er at vende sig bort fra Gud, sige nej til Ham.
Guds rensende ild er for alle, men ikke alle vil vide af den!
F. James udfolder dette med et citat fra den hellige Maximos Bekenderen (7.årh):
”Sjælen er som voks, hvis den holder fast ved Gud, men som ler hvis den holder fast ved materien. Hvad den gør afhænger af dens egen vilje og hensigt. Ler bliver hårdt i solen, mens voks bliver blødt. På samme måde bliver enhver sjæl, der trods Guds formaninger bevidst holder fast ved den materielle verden, hårdt som ler og driver sig ud i selvdestruktion (…) Mens enhver sjæl, der holder fast ved Gud, bliver blødgjort som voks ’…opbygget til en Guds bolig i Ånden’ (Efes. 2:22) ved at modtage indtrykket og mærket af den guddommelige virkelighed.”
F. James’ beretning om at konvertere fra Jødedom til Ortodoks Kristendom – ad mange omveje! – er spændende og lærerig, interessant er det at høre om hans vedholdende kamp for at nå frem til Sandheden gennem de mange kristne tilbud i USA fra 1960’erne og frem.
Et særligt træk ved denne konvertithistorie er jo f. James’ jødiske baggrund, og jeg vil fremhæve den vægt, han lægger på slægtskabet mellem det jødiske og det ortodokse jf. det indledende citat samt bogens dedikation:
Denne bog er dedikeret
til den største Jøde,
Jesus Kristus
og til den største jødinde
Jomfru Maria
og også
til ”folket af deres kød”
Jøderne.
”Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed.” (1 Joh 4:8)
Inger Birgitte Bjerg
17.12.2016
