22. august: Hellige Alexis af Ugine (1934)

Læs om hel­li­ge Ale­xis

31. marts: Hellige moder Maria Skobtsova af Paris (1945)

Ikon af hellige moder Maria Skobtsova

Ikon af hel­li­ge moder Maria Skob­tsova

Ny-mar­tyr i Ravens­brück

Næstens Sakra­men­te

Evan­ge­liets Andet Bud

Præsteordination

Den nye præst.

Den nye præst.

Søn­dag den 13. novem­ber 2016 fandt en vig­tig begi­ven­hed sted i katedralen i Rue Daru i Paris. F. dia­kon Lazarus Kold blev ordi­ne­ret som præst af Ærke­bi­skop Johan­nes (Ren­ne­teau).

Ordi­na­tio­nen blev gen­nem­ført under vær­di­ge og fest­li­ge for­mer i katedralen. For­u­den ærke­bi­skop­pen med­vir­ke­de ni præ­ster, to pro­to­di­a­ko­ner og tre ”almin­de­li­ge” dia­ko­ner i den høj­ti­de­li­ge litur­gi. Det betød, at man i den stop­fyld­te rus­si­ske kated­ral kun­ne høre ekte­ni­er og ekfo­ne­ser på fransk, engelsk, geor­gisk og dansk. Lige­som den nye præst som sin før­ste tje­ne­ste læste ambon­bøn­nen på sit eget sprog.

F. Lazarus ordi­na­tion er en afgø­ren­de milepæl i Guds­mo­ders Beskyt­tel­ses Menig­heds liv og udvik­ling. Fra en spæd begyn­del­se til­ba­ge i år 2001, hvor en fåtal­lig grup­pe dan­ske blev knyt­tet til Hl. Niko­lai Menighet i Oslo som kir­ke­for­e­ning, har menig­he­den udvik­let sig til en selv­stæn­dig enhed med nu to præ­ster og én dia­kon. En menig­hed, der som basis benyt­ter dansk, men også er åben over for andre sprog og natio­na­li­te­ter. Såle­des læses Fader Vor ved hver ene­ste Litur­gi på en ræk­ke for­skel­li­ge sprog.

Med ordi­na­tio­nen af f. Lazarus er der åbnet mulig­hed for end­nu fle­re akti­vi­te­ter i Den Orto­dok­se Kir­ke i Dan­mark sam­ti­digt med, at ind­sæt­tel­sen af en ung præst peger på stør­re bred­de og med Guds hjælp kan sik­re fort­sat udvik­ling i frem­ti­den.

Vi ønsker f. Lazarus lyk­ke til med ordi­na­tio­nen.

AXIOS, AXIOS, AXIOS!

Ny ærkebiskop

Biskop Johannes (Jean Renneteau)

Biskop Johan­nes (Jean Ren­ne­teau)
Kil­de

Eks­ar­ka­tet afholdt Ekstra­or­di­nær Gene­ral­for­sam­ling i Paris man­dag den 28. marts. Ene­ste punkt på dags­or­den var valg af ny Ærke­bi­skop. Der var to per­so­ner på kan­di­dat­lis­ten: Den fun­ge­ren­de locum tenens, Biskop Johan­nes (Jean Ren­ne­teau) og den engel­ske præ­stemunk Porp­hy­rios (Plant).

Biskop Johan­nes (Jean Ren­ne­teau) blev valgt i før­ste run­de med det nød­ven­di­ge fler­tal.

Den vide­re pro­ce­du­re er, at Eks­ar­ka­tet frem­sen­der det­te resul­tat til Den Hel­li­ge Syno­de i Kon­stan­ti­nopels Patri­ar­kat med anbe­fa­ling af, at Syno­den, som har det sid­ste ord, ved deres valg bekræf­ter Gene­ral­for­sam­lin­gens valg.

Ærkebiskop Job udnævnt i Istanbul

Ærkebiskop Job (Getcha) af Telmessos

Ærke­bi­skop Job (Get­cha) af Tel­mes­sos. Kil­de

Den hid­ti­di­ge arke­man­drit Job (Get­cha) blev på Gene­ral­for­sam­lin­gen i Paris den 1. novem­ber udpe­get som Ærke­bi­skop Gabri­els efter­føl­ger. Job blev den 30. novem­ber af Patri­ark Bart­ho­lo­mæ­os ophø­jet til biskop i Pha­nar i Istan­bul. Han intro­ni­se­res i katedralen i Rue Daru i Paris den 5. decem­ber. Ærke­bi­skop Job leder sin før­ste litur­gi i Paris dagen der­ef­ter, den 6. decem­ber.

Hyr­de­brev fra Ærke­bi­skop Job – 30. novem­ber 2013

Ærkebiskop Gabriel er død

Ærkebiskop Gabriel

* 13 juni 1946 — ☦ 26 okt. 2013

Ærke­bi­skop Gabri­el er død. Må Gud tage imod ham i Sit Rige!

Bed for ham!

In memo­ri­am: Arch­bis­hop Gabri­el of Coma­na (1946–2013)

Bil­le­der fra ærke­bi­skop Gabri­els begra­vel­se

 

Russisk salat i Paris

Sådan lyder over­skrif­ten på en blog fra marts måned 2011 i den fran­ske avis Libe­ra­tion. Orde­ne hen­ty­der til, at borg­me­ster og bysty­re i Paris ikke er gla­de for udsig­ten til det kom­bi­ne­re­de kir­ke- og kul­tur­cen­ter, som den rus­si­ske stat og Moskvas Patri­ar­kat i fæl­les­skab har plan­lagt i den fran­ske hoved­stad.

Model af russisk kirke- og kulturcenter i Paris

Model af rus­sisk kir­ke- og kul­tur­cen­ter i Paris. Bil­led­kil­de: Le Pari­si­en

For­hi­sto­ri­en er dén, at den rus­si­ske stat for­ri­ge år erhver­ve­de en grund på den for­nem­me adres­se Quai Bran­ly i Paris’ 7. aron­dis­se­ment, lige neden for Eif­feltår­net. Købet fandt sted i 2010 til den net­te sum af 60 mil­li­o­ner €. Der­på blev der udskre­vet en kon­kur­ren­ce om bebyg­gel­sen af det kir­ke­li­ge cen­ter. Og det er vin­der­pro­jek­tet her­fra, bysty­ret i almin­de­lig­hed og Paris’ borg­me­ster i sær­de­les­hed er util­fred­se med. Byen var gan­ske vist repræ­sen­te­ret i jury­en, men i min­dre­tal og der­for uden reel ind­fly­del­se. Anne Hidal­go, byens ansvar­li­ge for ”urba­nis­me” (byplan­læg­ning) beskri­ver i den nævn­te blog de fol­ke­valg­tes hold­ning til det valg­te pro­jekt sådan her: ”Der er ingen over­strøm­men­de begej­string”.

I en blog fra den 27. Febru­ar 2012, også fra avi­sen Libe­ra­tion, hed­der det, at borg­meste­ren i Paris siden 2001, Ber­trand Dela­noë, føler sig ”kræn­ket over rus­ser­nes kitch-kir­ke under Eif­feltår­net”. Borg­meste­ren siger i en udta­lel­se, at når den fran­ske stat har givet til­la­del­se til det­te byg­ge­ri, er det for­di ”sta­ten har forskan­set sig bag en diplo­ma­tisk og finan­si­el posi­tur, som er ven­ska­bet mel­lem Paris og det rus­si­ske folk uvær­dig”.

Sam­me dag cite­res borg­meste­ren i den fran­ske udga­ve af avi­sen Metro for, at den kom­men­de kir­kes ”pasti­che-arki­tek­tur frem­vi­ser et pra­le­ri, som slet ikke er til­pas­set hver­ken den loka­li­tet, som er klas­si­fi­ce­ret som ver­dens­arv af Unesco eller nær­he­den til Eif­feltår­net”. Vide­re skri­ver Metro, at ”Det kom­men­de monu­ment har alle­re­de fle­re gan­ge frem­pro­vo­ke­ret reak­tio­ner fra for­sva­re­re af den­ne arv, men også fra tro­en­de orto­dok­se, som er mere vant til klas­si­ske byg­nin­ger.

På den arki­tekt-fag­li­ge hjem­mesi­de Bati­a­ctu med­del­es den 28 febru­ar i år, at Paris’ borg­me­ster, Dela­noë, appel­le­rer til Unesco om, at der ikke bli­ver givet byg­ge­til­la­del­se på Quai Bran­ly uden at der er ind­hen­tet støt­te fra inter­na­tio­na­le eks­per­ter. Det­te krav frem­sæt­tes med hen­blik på ”beskyt­tel­se af Sei­nens bred­der”. Og borg­meste­ren til­fø­jer, at hele det­te pro­jekt er udtænkt af den rus­si­ske og den fran­ske stat i for­e­ning, men ”uden Byen Paris’ til­slut­ning”.

Lige­le­des den 28. Febru­ar brin­ger avi­sen Le Pari­si­en det lako­ni­ske svar fra Moskvas Patri­ar­kat på borg­meste­rens pro­te­ster. Ærke­bi­skop Nestor, som repræ­sen­te­rer rus­ser­ne i Paris siger: ”Vi er ikke for­bav­se­de, for vi ken­der godt borg­meste­rens stil­ling. Han har en sær­lig smag for arki­tek­tur.” Og ads­purgt, om borg­meste­rens mod­stand stil­ler spørgs­måls­tegn ved arki­tekt­kon­kur­ren­cens resul­tat, sva­rer ærke­bi­skop Nestor: ”Det er et dri­stigt pro­jekt, som ikke fal­der i alles smag.”

Moskvas magtdemonstrationer

Moskvas Patri­ar­kat og den rus­si­ske stat arbej­der mål­ret­tet sam­men på at skaf­fe sig fuld kon­trol med alle orto­dok­se menig­he­der, som har histo­risk for­bin­del­se med Rusland, men befin­der sig uden for rus­sisk ter­ri­to­ri­um. Det omfat­ter den tid­li­ge­re Syno­dal­kir­ke eller Udland­skir­ke, og Moskva søger også at kon­trol­le­re vort eget stift, Det vest­eu­ro­pæ­i­ske Eks­ar­kat.

I sep­tem­ber 2009 åbne­de Moskvas patri­ar­kat et teo­lo­gisk semi­nar i Paris. Et sådant fin­des gan­ske vist alle­re­de dér i byen, Insti­tut Saint-Ser­ge, som siden 1925 har uddan­net teo­lo­ger og præ­ster på orto­dokst grund­lag; men det lader ikke til at have holdt det rus­si­ske patri­ar­kat til­ba­ge.

Nu plan­læg­ger moskva­pa­tri­ar­ka­tet så, i tæt par­løb med den rus­si­ske stat, end­nu et mas­sivt og skræm­men­de kir­ke­ligt frem­stød i Frank­rig. Nyheds­bu­reau­et AFP cite­rer et kom­mu­niké fra det rus­si­ske finans­mi­ni­ste­ri­um den 8. febru­ar for, at Den rus­si­ske Føde­ra­tion har købt en grund i cen­trum af Paris, på Quai Bran­ly, ikke langt fra Eifeltår­net, for dér at byg­ge en rus­sisk orto­doks kated­ral.

Ruslands ambas­sa­dør i Frank­rig, Ale­xan­der Orlov, oply­ser på den rus­si­ske TV-sta­tion ”Kanal 24” den 10. febru­ar, at der vil bli­ve udskre­vet en inter­na­tio­nal arki­tekt­kon­kur­ren­ce for, hvad han beteg­ner som ”det rus­si­ske kir­ke­li­ge cen­ter i Paris”, og at opfø­rel­sen her­af ikke vil begyn­de før­end i 2012. Kil­der i det rus­si­ske finans­mi­ni­ste­ri­um anslår,at købspri­sen for grun­den på Quai Bran­ly andra­ger 60 mil­li­o­ner €, andre kil­der taler om 80 mil­li­o­ner €.

Dag­bla­det ”Novaia Gaze­ta”, som udgi­ves i Moskva, er stærkt kri­tisk over for pro­jek­tet. Avi­sen skri­ver i sin udga­ve den 19. febru­ar 2010, at hver­ken Moskvas Patri­ar­kat eller leder­ne i Kreml læg­ger skjul på, at ”det­te beko­ste­li­ge ind­køb ikke har mind­ste ånde­li­ge for­mål, men er rent poli­tisk.” Og avi­sen uddy­ber: ”Byg­nin­gen af den nye kated­ral på Quai Bran­ly har som sit ene­ste for­mål at styr­ke Moskva­pa­tri­ar­ka­tets over­le­gen­hed blandt orto­dok­se i Frank­rig og at bli­ve et syn­ligt tegn på dét mes­si­an­ske pro­jekt, som kal­des ’den rus­si­ske ver­den’, som pre­mi­er­mi­ni­ster Putin og patri­ark Kyril så ofte taler om.”

Vide­re skri­ver Noi­vaia Gaze­ta: ”Hoved­for­må­let med pro­jek­tet består i at bru­ge Kir­kens mulig­he­der på den mest akti­ve måde for at frem­me rus­si­ske uden­rigs­po­li­ti­ske inter­es­ser og for at neut­ra­li­se­re ’antirus­si­ske’ brænd­punk­ter blandt rus­si­ske emi­gran­ter og i den orto­dok­se ver­den i almin­de­lig­hed. Den stør­ste suc­ces med det­te pro­jekt var, da Moskvas Patri­ar­kat i 2007 opslug­te Udland­skir­ken, som ind­til da hav­de været uaf­hæn­gig. … Nu er tiden kom­met til at neut­ra­li­se­re ’Ærke­stif­tet af rus­sisk Tra­di­tion’ [hvor­til Guds­mo­ders Beskyt­tel­ses Menig­hed hører, red.], som har hoved­sæ­de i Paris, og som ikke er en del af Moskvas Patri­ar­kat.”

Novaia Gaze­ta oply­ser end­vi­de­re, at de sene­ste 10 – 12 år har Moskvas Patri­ar­kat og det rus­si­ske uden­rigs­mi­ni­ste­ri­um arbej­det sam­men på at over­ta­ge en hel serie kir­ker i udlan­det, ikke mindst i Frank­rig. ”Moskvas Patri­ar­kat er”, skri­ver avi­sen, ”på trods af alle hen­vis­nin­ger til For­fat­nin­gen [som defi­ne­rer Rusland som ikke-kon­fes­sio­nelt, red.] ble­vet Den rus­si­ske Føde­ra­tions offi­ci­el­le kir­ke.” Og det hed­der vide­re: ”Ingen undrer sig over, at mil­li­ar­der af rub­ler fos­ser ud af statskas­sen for at rej­se en kir­ke­byg­ning for den­ne reli­gi­øse insti­tu­tion i den fjer­nt­lig­gen­de by Paris.”

Avi­sen i Moskva under­stre­ger sin kri­tik med føl­gen­de bit­re kon­sta­te­ring: ”Sam­ti­digt fort­sæt­ter hund­red­vis af kir­ker i rus­si­ske lan­d­om­rå­der med at syn­ke i rui­ner; og hund­re­de tusind­vis af tro­en­de i Moskvas Patri­ar­kat lever i den aller­stør­ste fat­tig­dom.”

Så vidt byg­ge­pla­ner­ne i Paris. Desvær­re tyder intet på, at Moskvas præten­tio­ner stop­per med det­te. Vor egen kated­ral, hel­li­ge Ale­xan­der Nevskij Kir­ken i Rue Daru i Paris figu­re­rer også blandt de byg­nin­ger, som Moskvas Patri­ar­kat ger­ne vil­le skaf­fe sig kon­trol over. Det oply­ste så tid­ligt som i 2001 davæ­ren­de metro­po­lit, nuvæ­ren­de patri­ark, Kyril på et kol­lokvi­um, ”Reli­gion og diplo­ma­ti”, som blev afholdt i Moskva. De sene­ste års histo­rie, inklu­si­ve den tri­ste rets­sag om katedralen i Nice, som den rus­si­ske stat har vun­det ved under­ret­ten, og som nu er appel­le­ret til høje­re instans, peger på, at Moskas Patri­ar­kat og den rus­si­ske rege­ring i for­e­ning vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at skaf­fe sig kon­trol med alt orto­dokst liv i Vesten, som har histo­risk for­bin­del­se til Rusland. Inklu­si­ve de menig­he­der, som for længst har lagt det rus­si­ske bag sig og er ble­vet helt og hol­dent loka­le.

Kil­de: Ser­vi­ce Ort­ho­doxe de pres­se (SOP) nr. 346, marts 2010.

Hans Hellighed Bartholomæos den 1., økumenisk patriark af Konstantinopel, på besøg i Frankrig

Hans Hel­lig­hed Bart­ho­lo­mæ­os den 1., øku­me­nisk patri­ark af Kon­stan­ti­nopel, ankom den 9. april 2009 til Frank­rig i anled­ning af åbnin­gen af udstil­lin­gen “Athos­b­jer­get og det byzan­tin­ske rige, det hel­li­ge bjergs skat­te” i Petit Palais i Paris. Fer­ni­se­rin­gen fandt sted den 9. april og udstil­lin­gen er åben for offent­lig­he­den fra den 10. april til den 5. juli 2009.

Det­te besøg i Frank­rig giver sam­ti­dig Hans Hel­lig­hed mulig­he­den for at effek­tu­e­re en ræk­ke gen­syn med den fran­ske stats øver­ste lede­re samt at mødes med de orto­dok­se biskop­per i Frank­rig, der er med­lem­mer af AEOF (Assem­blée des évêques ort­ho­doxes de Fran­ce), hvori­blandt man fin­der vores Ærke­bi­skop Gabri­el. Han mødes lige­le­des med Tyr­ki­et og Græken­lands ambas­sa­dø­rer og mødes med den romersk-katol­ske ærke­bi­skop af Paris, André Vingt-Trois.

Kil­de: orthodoxie.com