Russisk salat i Paris

Sådan lyder over­skrif­ten på en blog fra marts måned 2011 i den fran­ske avis Libe­ra­tion. Orde­ne hen­ty­der til, at borg­me­ster og bysty­re i Paris ikke er gla­de for udsig­ten til det kom­bi­ne­re­de kir­ke- og kul­tur­cen­ter, som den rus­si­ske stat og Moskvas Patri­ar­kat i fæl­les­skab har plan­lagt i den fran­ske hovedstad.

Model af russisk kirke- og kulturcenter i Paris

Model af rus­sisk kir­ke- og kul­tur­cen­ter i Paris. Bil­led­kil­de: Le Parisien

For­hi­sto­ri­en er dén, at den rus­si­ske stat for­ri­ge år erhver­ve­de en grund på den for­nem­me adres­se Quai Bran­ly i Paris’ 7. aron­dis­se­ment, lige neden for Eif­feltår­net. Købet fandt sted i 2010 til den net­te sum af 60 mil­li­o­ner €. Der­på blev der udskre­vet en kon­kur­ren­ce om bebyg­gel­sen af det kir­ke­li­ge cen­ter. Og det er vin­der­pro­jek­tet her­fra, bysty­ret i almin­de­lig­hed og Paris’ borg­me­ster i sær­de­les­hed er util­fred­se med. Byen var gan­ske vist repræ­sen­te­ret i jury­en, men i min­dre­tal og der­for uden reel ind­fly­del­se. Anne Hidal­go, byens ansvar­li­ge for ”urba­nis­me” (byplan­læg­ning) beskri­ver i den nævn­te blog de fol­ke­valg­tes hold­ning til det valg­te pro­jekt sådan her: ”Der er ingen over­strøm­men­de begejstring”.

I en blog fra den 27. Febru­ar 2012, også fra avi­sen Libe­ra­tion, hed­der det, at borg­meste­ren i Paris siden 2001, Ber­trand Dela­noë, føler sig ”kræn­ket over rus­ser­nes kitch-kir­ke under Eif­feltår­net”. Borg­meste­ren siger i en udta­lel­se, at når den fran­ske stat har givet til­la­del­se til det­te byg­ge­ri, er det for­di ”sta­ten har forskan­set sig bag en diplo­ma­tisk og finan­si­el posi­tur, som er ven­ska­bet mel­lem Paris og det rus­si­ske folk uværdig”.

Sam­me dag cite­res borg­meste­ren i den fran­ske udga­ve af avi­sen Metro for, at den kom­men­de kir­kes ”pasti­che-arki­tek­tur frem­vi­ser et pra­le­ri, som slet ikke er til­pas­set hver­ken den loka­li­tet, som er klas­si­fi­ce­ret som ver­dens­arv af Unesco eller nær­he­den til Eif­feltår­net”. Vide­re skri­ver Metro, at ”Det kom­men­de monu­ment har alle­re­de fle­re gan­ge frem­pro­vo­ke­ret reak­tio­ner fra for­sva­re­re af den­ne arv, men også fra tro­en­de orto­dok­se, som er mere vant til klas­si­ske bygninger.

På den arki­tekt-fag­li­ge hjem­mesi­de Bati­a­ctu med­del­es den 28 febru­ar i år, at Paris’ borg­me­ster, Dela­noë, appel­le­rer til Unesco om, at der ikke bli­ver givet byg­ge­til­la­del­se på Quai Bran­ly uden at der er ind­hen­tet støt­te fra inter­na­tio­na­le eks­per­ter. Det­te krav frem­sæt­tes med hen­blik på ”beskyt­tel­se af Sei­nens bred­der”. Og borg­meste­ren til­fø­jer, at hele det­te pro­jekt er udtænkt af den rus­si­ske og den fran­ske stat i for­e­ning, men ”uden Byen Paris’ tilslutning”.

Lige­le­des den 28. Febru­ar brin­ger avi­sen Le Pari­si­en det lako­ni­ske svar fra Moskvas Patri­ar­kat på borg­meste­rens pro­te­ster. Ærke­bi­skop Nestor, som repræ­sen­te­rer rus­ser­ne i Paris siger: ”Vi er ikke for­bav­se­de, for vi ken­der godt borg­meste­rens stil­ling. Han har en sær­lig smag for arki­tek­tur.” Og ads­purgt, om borg­meste­rens mod­stand stil­ler spørgs­måls­tegn ved arki­tekt­kon­kur­ren­cens resul­tat, sva­rer ærke­bi­skop Nestor: ”Det er et dri­stigt pro­jekt, som ikke fal­der i alles smag.”

Ærkebiskop Gabriels brev til den nye patriark i Moskva

Paris, den 28. janu­ar 2009

Deres Hel­lig­hed!

Metropolit Kirill, Patriark Alexis II og Ærkebiskop Gabriel i oktober 2007.

Metro­po­lit Kirill, Patri­ark Ale­xis II og Ærke­bi­skop Gabri­el i okto­ber 2007.

Mod­tag mine var­me lykønsk­nin­ger ved Deres valg til den patri­ar­ka­le Tro­ne i byen Moskva under Guds beskyt­tel­se. Ved Guds vil­je og den kir­ke­li­ge for­sam­lings valg er De ble­vet betro­et ror­pin­den på den rus­si­ske, orto­dok­se Kir­kes skib. Jeg tviv­ler ikke om, at Hel­li­gån­dens nåde vil være med Dem i den van­ske­li­ge opga­ve, der ven­ter Dem som førstemand.

Jeg ønsker for Deres Hel­lig­hed, at De må have fysisk og ånde­lig styr­ke og kraft til­li­ge med rige­lig gud­dom­me­lig hjælp i Deres tje­ne­ste for den utal­li­ge flok af den rus­si­ske orto­dok­se Kir­kes ånde­li­ge børn.

Som De er klar over, er der en kom­pleks histo­rie, når det gæl­der rela­tio­ner­ne mel­lem det ærke­stift, som Guds for­syn har betro­et mig, og så den sto­re rus­si­ske Kir­ke, som jeg nærer dyb respekt for.

Jeg er over­be­vist om, at Deres omsorg for at sik­re den kir­ke­li­ge enhed og de gode rela­tio­ner mel­lem alle orto­dok­se tro­en­de, som bor i Vest­eu­ro­pa, efter en kort tid vil gøre det muligt at defi­ne­re de måder, hvor­på vi i fæl­les­skab kan ord­ne de spørgs­mål, som end­nu for­mør­ker vore relationer.

Jeg for­sik­rer Dem, at jeg er rede til, i en kon­struk­tiv og respekt­fuld dia­log, at gøre alt, hvad der er muligt for atter at søge gen­si­dig for­stå­el­se og for at regu­le­re de spørgs­mål og van­ske­lig­he­der, som fort­sat består.

Jeg ønsker for Dem, at Her­ren, ved for­bøn­ner­ne fra de hel­li­ge hie­rar­ker og under­gø­re­re fra Moskva, må skæn­ke Dem et langt liv i spid­sen for den ånde­li­ge flok, Kristus har betro­et Dem.

Jeg befa­ler mig til Deres hel­li­ge bøn­ner for den høje­ste Guds alter.

Med respekt­fuld kær­lig­hed i Herren

Sign. + Gabri­el, ærke­bi­skop af Comane
Eks­ark for Den Øku­me­ni­ske Patriark

Fra vort ærke­stifts hjem­mesi­de: www.exarchat.eu
over­sat fra fransk