Læsninger:
Heb. 9: 1–7
Luk. 10: 38–42 + 11: 27–28
Sådan lyder overskriften på en blog fra marts måned 2011 i den franske avis Liberation. Ordene hentyder til, at borgmester og bystyre i Paris ikke er glade for udsigten til det kombinerede kirke- og kulturcenter, som den russiske stat og Moskvas Patriarkat i fællesskab har planlagt i den franske hovedstad.
Model af russisk kirke- og kulturcenter i Paris. Billedkilde: Le Parisien
Forhistorien er dén, at den russiske stat forrige år erhvervede en grund på den fornemme adresse Quai Branly i Paris’ 7. arondissement, lige neden for Eiffeltårnet. Købet fandt sted i 2010 til den nette sum af 60 millioner €. Derpå blev der udskrevet en konkurrence om bebyggelsen af det kirkelige center. Og det er vinderprojektet herfra, bystyret i almindelighed og Paris’ borgmester i særdeleshed er utilfredse med. Byen var ganske vist repræsenteret i juryen, men i mindretal og derfor uden reel indflydelse. Anne Hidalgo, byens ansvarlige for ”urbanisme” (byplanlægning) beskriver i den nævnte blog de folkevalgtes holdning til det valgte projekt sådan her: ”Der er ingen overstrømmende begejstring”.
I en blog fra den 27. Februar 2012, også fra avisen Liberation, hedder det, at borgmesteren i Paris siden 2001, Bertrand Delanoë, føler sig ”krænket over russernes kitch-kirke under Eiffeltårnet”. Borgmesteren siger i en udtalelse, at når den franske stat har givet tilladelse til dette byggeri, er det fordi ”staten har forskanset sig bag en diplomatisk og finansiel positur, som er venskabet mellem Paris og det russiske folk uværdig”.
Samme dag citeres borgmesteren i den franske udgave af avisen Metro for, at den kommende kirkes ”pastiche-arkitektur fremviser et praleri, som slet ikke er tilpasset hverken den lokalitet, som er klassificeret som verdensarv af Unesco eller nærheden til Eiffeltårnet”. Videre skriver Metro, at ”Det kommende monument har allerede flere gange fremprovokeret reaktioner fra forsvarere af denne arv, men også fra troende ortodokse, som er mere vant til klassiske bygninger.
På den arkitekt-faglige hjemmeside Batiactu meddeles den 28 februar i år, at Paris’ borgmester, Delanoë, appellerer til Unesco om, at der ikke bliver givet byggetilladelse på Quai Branly uden at der er indhentet støtte fra internationale eksperter. Dette krav fremsættes med henblik på ”beskyttelse af Seinens bredder”. Og borgmesteren tilføjer, at hele dette projekt er udtænkt af den russiske og den franske stat i forening, men ”uden Byen Paris’ tilslutning”.
Ligeledes den 28. Februar bringer avisen Le Parisien det lakoniske svar fra Moskvas Patriarkat på borgmesterens protester. Ærkebiskop Nestor, som repræsenterer russerne i Paris siger: ”Vi er ikke forbavsede, for vi kender godt borgmesterens stilling. Han har en særlig smag for arkitektur.” Og adspurgt, om borgmesterens modstand stiller spørgsmålstegn ved arkitektkonkurrencens resultat, svarer ærkebiskop Nestor: ”Det er et dristigt projekt, som ikke falder i alles smag.”
