Metropolit Josephs Påskebudskab 2022, oplæst af f. Poul, Påskemorgen, Søndag den 24. april 2022.
| ||
 Hellige Johannes Chrysostomos’ Påskeprædiken, oplæst af f. Poul, Påskemorgen, Søndag den 24. april 2022.
Hellige Johannes Chrysostomos’ Påskeprædiken, oplæst Påskemorgen, søndag den 19. april 2020:
Tirsdag den 16. april 2019 medvirkede f. Poul i radioprogrammet “De Højere Magter” på Danmarks Radios P1. Programmet omtales således på DRs hjemmeside: “Kan ikonerne hjælpe til at gøre Gud nærværende? Skal de være fremstillet på en særlig måde for at virke? Og hvordan binder ikonernes verden sig ind i påskens fortælling?” Lyt til programmet via dette link Se også dette indlæg på bloggen, som relaterer til radioprogrammets emne: Lyt til Hellige Johannes Chrysostomos’ Påskeprædiken: Video: Den Ortodokse Kirkes Kalender
An article by f. deacon Irakli with the title of “Historical, Canonical, Mathematical and Astronomical Aspects of the Paschalion Question” was recently published in a a scientific, peer-review and open access journal – International Journal of Orthodox Theology, issue 8/1, 2017. Abstract: Nedenfor kan høres et foredrag som f. diakon Irakli Tsakadze holdt lørdag den 15. maj 2010 i Gudsmoders Beskyttelses Menighed om Den Ortodokse Kirkes kalender. Under lydafspilleren kan man læse nogle noter til særlige emner i foredraget. Tropical year Egyptian calendar Julian calendar Gregorian calendar Revised Julian calendar Based on an article by Fr. Dr. V.F. Khulap. Her følger en række udvalgte billeder fra lidelsesugens Store Fredag frem til Påskesøndag, 5. maj, og til sidst billeder fra Den Lyse Uges åbne kirke.  Kristus er opstanden! Kære fædre, Kære brødre og søstre Kristus er opstanden! Større kærlighed har ingen end dén at sætte livet til for sine venner (Joh. 15,13) Når jeg som overskrift har valgt de ord, Kristus siger til Sine apostle nogle timer inden Sin lidelse, sådan som den hellige Johannes beretter, skyldes det to nøgleord deri, som begge henviser til Herrens Opstandelse: kærlighed og liv! For når vi på den dag glæder os sammen med vore familier, vore menigheder og i klostrene, så er det fordi, Jesus nærer stor kærlighed til hver enkelt af os og skænker os adgang til livet. Vi har alle brug for kærlighed, og vi er kaldede til livet! Det er en universel virkelighed, som deles af alle mennesker på jorden. Faktisk er et liv uden kærlighed meningsløst. Vi, som er kristne, må være vidner om kærligheden. Det er et emne, vi bestemt kan tale om, men endnu meget mere bør vi leve det. Det er den mest overbevisende måde, vi kan udtrykke os på i den sammenhæng. Det er dét, Herren gjorde: Han elskede os så meget, at Han gav Sit liv for os. Hans Død og Hans Opstandelse er to sider af det samme segl, hvormed Han én gang for alle har mærket vore hjerter. Ja, Påsken er en meget smuk og stor højtid, for den markerer en ”passage”, en overgang, det er betydningen af ordet ”Pessah” på hebraisk. Det er en glædens højtid, vi oplever, for Kristus går sejrrig tværs gennem døden, og den ”passage” er endelig! Men vi skal være opmærksomme på, at selv om Jesu Opstandelse er en begivenhed, som er historisk bevidnet, er den ikke statisk og ej heller stivnet i tiden. Fra den dag ”passerer” Herren hele tiden gennem vore liv, og Han tilbyder os Sin kærlighed, her på jorden og i det evige liv. Ved hver hændelse i vor hverdag rækker Herren os hånden os siger til os: Hvis du vil, giver jeg dig min kærlighed! Men lad os konkret se på, hvad det vil sige. Når vi betragter vore liv, alle menneskers liv på jorden, fristes vi af mismod, og vi ville kunne sige som Prædikeren: Det er alt sammen tomhed og jag efter vind (Pr. 2,17). Så mange ulykker, så megen knust kærlighed! Alvorlig sygdom, det uventede uheld, aldringen, hvori alting er i aftagende, er alle elementer, som kan gøre os nedtrykte. Mange unge nærer tvivl om deres fremtid og gribes af ængstelse, og nogle gange søger de erstatninger uden fremtid. Stillet over for en sådan frygt og sådanne ængstelser må vi huske på, at inden Påske kommer Store Fredag med dens lidelse. Vi må atter tænke på Gethsemane — Min sjæl er dybt bedrøvet til døden — og på Korsfæstelsen — Min Gud, hvorfor har Du forladt mig? Da forstår vi, at Opstandelsen ikke blot er en hyggelig familiefest, som vi kan glemme igen i morgen, men et sandt kildevæld, en hymne til livet og kærligheden. Når Kristus tog imod lidelse, fornedrelse (kenosis) udelukkelse, afvisning, den frygtelige ensomhed, apostlenes svigt og endelig døden på Korset, så er det for, at vi, gennem Opstandelsens mysterium, som fulgte, ikke mere skal nære frygt. Senere bliver Thomas opfordret af Frelseren til at lægge hånden på det sår, lansen havde forårsaget under Korsfæstelsen. Den gestus gøres på vegne af hver eneste af os: Ved at berøre Kristi side modtog apostlen som en gave Guds uendelige kærlighed og fik adgang til livet. Al tvivl, som stammer fra mange ængstelser og genvordigheder, forvandler sig da til et stort håb og til en trosakt: Min Herre og min Gud! (Joh. 20,28) Ja, ligesom til Thomas siger Herren til hvert menneske: Hvis du vil, skænker jeg dig min kærlighed og mit liv. Og det er til os Kristus siger: Salige er de, som ikke har set, og dog tror! (Joh. 20,29). Frelserens Opstandelse åbenbarer da for os det sande mål for Korsets mysterium, nemlig vor Herre Jesu overmåde store kærlighed til os, til alle mennesker på jorden. Kære fædre, brødre og søstre Ved denne store og lysende højtid omfavner jeg jer alle med megen kærlighed og glæde! Nu er vi opstandne med Kristus, vi har set det sande Lys, og fra nu af er det det guddommelige liv, som strømmer i vore årer. Kristus er opstanden! Paris den 2. / 15. April 2012 + Ærkebiskop Gabriel af Comane | ||
