8. september: Gudsmoders Fødsel - Prædiken

Gudsmoders Fødsel

Læs om Guds­mo­ders Fød­sel

Præ­di­ken af f. Lazarus, 8. sep­tem­ber 2019:

Epi­stel: Filip­per­bre­vet, kap. 2:5–11.
Evan­ge­li­um: Lukas, kap. 10:38–42, 11:27–28.

Prædiken, 11. søndag efter Pinse - Det nye Kirkeår - 1. september 2019

Den 1. sep­tem­ber ind­le­der vi det nye kir­ke­år. — 15. august fejrer vi høj­ti­den for Guds­mo­ders Hen­soven som den sid­ste fest i det ‘gam­le’ kir­ke­år, og 8. sep­tem­ber fejrer vi Guds­mo­ders Fød­sel som den før­ste i det nye. Kir­ke­å­ret indram­mes såle­des af Guds­mo­der, Maria og af hen­des liv fra fød­sel til død.

Læs mere om kir­ke­å­ret

Præ­di­ken af f. Poul, 1. sep­tem­ber 2019:

Epi­stel: 1. Timo­t­heus­brev, kap. 2:1–7.
Evan­ge­li­um: Lukas, kap. 4:16–22.

Prædiken, 14. Søndag efter Pinse, 2. september 2018

Præ­di­ken af f. Poul:

Epi­stel: 1. Timo­t­heus­brev, kap. 3:1–7.
Evan­ge­li­um: Lukas, kap. 4:16–22.

Prædiken, 13. Søndag efter Pinse, 3. september 2017

Præ­di­ken af f. Poul:

Epi­stel: 1. Kor­int­her­brev, kap. 16:13–24.
Evan­ge­li­um: Mat­t­hæus, kap. 21:33–42.

14. september: Det Dyrebare og Livgivende Kors’ Ophøjelse

8. september: Gudsmoders Fødsel

Læs om Guds­mo­ders Fød­sel

Bartholomæos, Ærkebiskop af Konstantinopels budskab ved indledningen af det nye kirkeår og dagen for miljøet, den 1. september 2012

Patriark Bartholomæos d. 1.

Patri­ark Bart­ho­lo­mæ­os d. 1.

Mine elske­de brød­re og børn i Her­ren

Gud, som skab­te uni­ver­set og dan­ne­de jor­den som den fuld­kom­ne bolig for men­ne­sket, gav men­ne­sket påbud og evne til at bli­ve fle­re, til at mang­fol­dig­gø­re sig, til at opfyl­de og under­læg­ge sig jor­den, til at være her­re over dens dyre- og plan­te­ver­den (1. Mos. 1, 28 – 30).

Den ver­den, som omgi­ver os, er ble­vet os skæn­ket af Ska­be­ren som ste­det for men­ne­ske­lig fore­tagsom­hed, men også til hel­lig­gø­rel­se, så vi kan arve den kom­men­de æras for­ny­e­de ska­bel­se. Moder­kir­ken, Kri­sti sto­re og hel­li­ge Kir­ke, har altid levet iføl­ge den­ne teo­lo­gi­ske tan­ke. Såle­des er det almin­de­ligt kendt, at vor højhel­li­ge Øku­me­ni­ske Tro­ne har sat min ydmy­ge per­son i spid­sen for dén øko­lo­gi­ske ind­sats, som sig­ter på at beskyt­te vor pla­net, som vi har påført man­ge lidel­ser, bevidst eller ube­vidst.

Den bio­di­ver­si­tet, som er ble­vet til ved Guds almagt, er selv­føl­ge­lig ikke over­ladt til men­ne­skets for­godt­be­fin­den­de. At under­læg­ge sig jor­den og alt, hvad den inde­hol­der, det bety­der, at men­ne­sket for­stan­digt og med glæ­de gør brug af de goder, vi får skæn­ket, ikke at vi i grå­dig­hed øde­læg­ger eller udtøm­mer natu­rens res­sour­cer.

Alli­ge­vel ser man, sær­ligt i vor tid, en ekstrem udnyt­tel­se af de natur­li­ge res­sour­cer, hvil­ket fører til øde­læg­gel­se af mil­jø­ba­lan­cen i øko­sy­ste­mer­ne og de mil­jø­mæs­si­ge vil­kår i almin­de­lig­hed, med det resul­tet, at de betin­gel­ser, Gud har givet for men­ne­skers liv på jor­den, for­rin­ges. For eksem­pel kan vi alle kon­sta­te­re – viden­skabs­folk, reli­gi­øse lede­re og poli­ti­ke­re – alt­så alle men­ne­sker, at tem­pe­ra­tu­ren i atmos­fæ­ren er sti­gen­de, at vi udsæt­tes for vold­som­me regn­skyl, at øko­sy­ste­mer­ne, både på jor­den og i have­ne, er foru­re­ne­de, og i det hele taget at livet vis­se ste­der på jor­den for­styr­res og nog­le gan­ge gøres helt umu­ligt.

Moder­kir­ken indså og vur­de­re­de alle­re­de i min for­gæn­gers tid, Patri­ark Deme­trios i evigt min­de, de farer, en sådan for­rin­gel­se af mil­jø­ets vil­kår udgør for men­ne­ske­he­den, og der­for indstif­te­de Kir­ken den 1. sep­tem­ber hvert år som dagen, hvor vi beder for mil­jø­et.

Dog må vi indrøm­me, at de smerte­li­ge for­an­drin­ger i mil­jø­et ikke er for­år­sa­get af Gud, men af men­ne­sker. Der­for beder Kir­ken og vi til Gud, her­rer­nes Her­re og Her­ske­ren over alle ting, om at for­bed­re mil­jø­ets vil­kår. Og den inder­li­ge påkal­del­se er først og frem­mest en bøn i anger over men­ne­ske­he­dens synd, nem­lig at vi øde­læg­ger jor­dens gaver frem for at bru­ge dem med for­stand og omtan­ke, så at vi kan beva­re dis­se res­sour­cer frem­over.

Når vi beder til Gud om at beva­re jor­dens mil­jø som egnet for men­ne­sker, så beder vi i grun­den Gud om at for­an­dre men­ta­li­te­ten hos den­ne ver­dens mæg­ti­ge, og at Han vil oply­se dem, så de ikke øde­læg­ger jor­dens øko­sy­stem på grund af øko­no­misk pro­fit og flyg­ti­ge inter­es­ser. Men det gæl­der også for hvert enkelt men­ne­ske, for hver især for­år­sa­ger vi små mil­jøø­de­læg­gel­ser i takt med vor egen man­gel på for­stå­el­se.

Der­for, når vi beder for mil­jø­et, beder vi for, at hver enkelt af os må angre sin lil­le eller sto­re andel i den ska­de eller øde­læg­gel­se af mil­jø­et, som vi erfa­rer i sin hel­hed som en sum af små ska­de­li­ge hæn­del­ser, som lig­ger til grund for udløs­nin­gen af afgø­ren­de og kata­stro­fa­le fæno­me­ner for­skel­li­ge ste­der og på ufor­ud­si­ge­li­ge tids­punk­ter.

Vi hen­ven­der den­ne appel, bøn og opfor­dring fra Orto­dok­si­ens hel­li­ge cen­trum til ver­den og hele men­ne­ske­he­den. Vi bøn­fal­der Gud, alle gode gavers Giver, Han, som har skæn­ket os den gave på vor pla­net at ken­de det jor­di­ske para­dis, at Han vil tale til men­ne­ske­nes hjer­ter, så at vi må respek­te­re lige­væg­ten i det mil­jø, Han i Sin alvi­den og god­hed har skæn­ket os, så at vi og de kom­men­de slæg­ter må kun­ne nyde de gud­dom­me­li­ge gaver i tak­nem­me­lig­hed og tak­si­gel­se.

Vi beder til Gud, som med Sin Vis­dom, Fred og Magt har skabt, og som beva­rer og fører ska­bel­sen i dens håb om frel­se i ende­ti­den, om at beva­re mil­jø­et, som bestan­digt bidra­ger til men­ne­skets vel­stand, og at Han vil udvir­ke gode ger­nin­ger hos vore lige­mænd, som arbej­der i den sam­me ånd. Og vi påkal­der Hans nåde og uen­de­li­ge barm­hjer­tig­hed over alle men­ne­sker, sær­ligt dem, som respek­te­rer og beva­rer mil­jø­et.


Læs om kir­ke­å­ret:

1. sep­tem­ber – Det nye kir­ke­år

“Bart­ho­lo­mæ­os, Ærke­bi­skop af Kon­stan­ti­nopels bud­skab ved ind­led­nin­gen af det nye kir­ke­år og dagen for mil­jø­et, den 1. sep­tem­ber 2012” doesn’t have any sub pages.