Den 22. januar 2024 bringer både Jyllands-Posten, TV‑2 , Fyns Stiftstidende og Nordjyske artikler om forbindelser mellem visse ortodokse menigheder i Danmark, det gælder København, Hobro og Bågø, og så Moskvas patriarkat, altså Den Ortodokse Kirke i Rusland.
EU-kommisionens danske pressemeddelelse samme dag henviser til Jyllands-Postens artikel og skriver bl.a. som følger:
“Flere europæiske lande holder vågent øje med den russisk-ortodokse kirke, hvis overhoved, patriark Kirill, støtter op om den Russiske invasion af Ukraine. I Bulgarien er flere russiske præster blevet beskyldt for at “påvirke sociale og politiske processer i Bulgarien”, og er blevet udvist. Patriark Kirill har indrejseforbud i Tjekkiet og Estland og er sanktioneret af Storbritannien.
Men i Danmark har den russisk-ortodokse kirke stadig frit spil. Det skriver Jyllands-Posten, som lørdag afslører, at Udenrigsministeriet i foråret 2023, efter direkte indblanding fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (S), sikrede, at Moskvapatriarkatet kan fortsætte med at sende penge ind i Danmark.”
De i den anledning fremkomne oplysninger har ført til, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er blevet indkaldt til Samråd i Folketingets Udenrigs- og Integrationsudvalg. Indkaldelsen er foranlediget af Inger Støjberg og Peter Skaarup, begge fra Danmarksdemokraterne.
På ovenstående baggrund er det magtpåliggende for os at gøre opmærksom på følgende:
Den Ortodokse Kirke i Danmark – Gudsmoders Beskyttelses Menighed er et her i landet godkendt trossamfund. Vi har ingen som helst forbindelse eller tilknytning til Rusland eller Moskvas Patriarkat. Vi er en dansk baseret ortodoks menighed i Danmark; og vi har siden 2022 ved flere lejligheder klart udtrykt afstandtagen til Putins invasion i Ukraine og Moskvas Patriarkats støtte til invasionen. Og vi har vendt os imod Den russiske Kirkes prætentioner om at være ”overdommer” og belære os i Vesten om den ”rette ortodokse moral”.
Nedenfor er der link til to indlæg på Den Ortodokse Kirke i Danmarks blog omhandlende denne problemstilling. Vi har det håb, at disse indlæg vil gøre denne artikels overskrift indlysende! ”Den Ortodokse Kirke i Danmark har absolut intet at gøre med Rusland”:
Guds Søn blev menneske for at vise os hvilke højder Han fører os op til, for at vi ikke skal blæse os op og tro, at vi selv kan overvinde trældommen under djævelen, for at Han, som har to naturer, kunne blive mellemmand og forene begge naturer, for at løse os fra syndens lænker, for at vise Guds kærlighed til os, for at vise os hvilken bundløs ondskab, vi var faldet i, hvilket krævede at Gud blev menneske, for at blive et forbillede i fornedrelsen, som er knyttet til legemlighed og lidelse, for at blive et lægemiddel mod hovmodet, for at vise, at Gud skabte vor natur god, for at blive leder for det nye liv, bekræfte opstandelsen og gøre ende på fortvivlelsen, for, som Menneskesøn, at tage del i døden og gøre menneskene til Guds sønner og deltagere i guddommelig udødelighed, for at vise, at menneskenaturen alene af alt, som er til, er skabt i Guds billede, at den er så nært beslægtet med Gud, at den kan forenes med Ham i en person, for at hædre legemet, og netop det dødelige legeme, for at de hovmodige ånder ikke skulle tro, at de er renere end mennesket og blive guddommelige på grund af deres ulegemlighed og tilsyneladende udødelighed, for at forene mennesket med Gud, de som af naturen er adskilt, blev Kristus mellemmand mellem de to naturer.
I dagene torsdag den 20. juli til mandag den 24. juli 2023 deltog f. Poul Sebbelov og kirkelæser Jakob Smith som repræsentanter for Gudsmoders Beskyttelses Menighed i det 45. stiftsmøde i vores stift. Mødet fandt sted i Hellige Clement af Ohrid Kirke i Dearborn, Detroit.
Allerede torsdag eftermiddag havde der været møder med vores biskop Metropolit Joseph, møder, som var forbeholdt popadias and diaconissas, altså ægtefæller til præster og diakoner.
Fredag morgen den 21. juli blev der fejret biskoppelig Liturgi i Hl. Clement af Ohrid Kirke.
Lørdag var den koncentrerede konference-dag. Efter morgenmad og Moleben var der møde med en række emner og rapporter fra tillidsfolk og arrangører, valg af mødeledelse, godkendelse af dagsorden og øvrige formaliteter, der hører et officielt møde til.
I løbet af lørdagen fik f. Poul mulighed for i detaljer at berette for hele forsamlingen om vor menigheds tilblivelse og historie og vej ind i Metropolit Joseph’s Stift. Det samme gjorde f. Angel for menigheden i Stockholms vedkommende. – Ved samme lejlighed overdrog f. Poul Gudsmoders Beskyttelses Menigheds gave til Metropolitten og Stiftet: En ikon af hl. Johannes af Shanghai og San Francisco, som diakonissa Nana Quparadze har tilvirket. Ikonen blev modtaget med klapsalver af de tilstedeværende.
Lørdag aften efter aftentjeneste i kirken var der ”Banquet Dinner & Dance”. Det blev en festlig afslutning med glimrende og rigelig mad, god amerikansk vin, hyggelige mennesker og en smuk opvisning af bulgarsk folkedans med tilhørende musik.
Søndag formiddag var der (igen) biskoppelig Liturgi, hvor alle præster tjente ved alteret. Så for første gang (antager vi) lød der en dansk ekfonese fra alteret i hl. Clement af Ohrids Kirke i Detroit USA.
For os, der repræsenterede Gudsmoders Beskyttelses Menighed, var det en stor glæde at møde alle de nævnte og at kunne fejre Liturgi sammen med dem under Metropolit Joseph’s ledelse. Og det var en glæde at kunne tale sammen, både formelt på Konferencens møder og mere uformelt under måltider og den slags.
Dearest Beloved Fathers, Brothers and Sisters,
“Glory to God in the highest, and on earth peace, good will toward men” (Luke 2:14). It is with these words, that the angels joyfully praised the coming to earth of the Son of God on the Holy Eve of Nativity two thousand twenty-two years ago. The human race had long awaited the Savior of the world, and the shepherds of Bethlehem, pure in heart and filled with sincere faith, were the first to receive the message of the Birth of Christ. “I bring you good tidings of great joy”, the angel told them, “which shall be to all people. For unto you is born this day in the city of David a Savior, which is Christ the Lord.” (Luke 2:10–11).
St. Apostle Paul calls this event “great is the mystery of godliness: God was manifest in the flesh” (1 Tim. 3:16). “He Who, being the brightness of His glory”, (Heb. 1:3) has become “the Son of man” (Luke 7:34). He has brought low the heavens, as the hymnist poetically describes the Birth of Christ, and has descended to earth. “But when the fullness of the time was come, God sent forth His Son, made of a Woman, made under the law, to redeem them that were under the law, that we might receive the adoption of sons.” (Gal.4:4–5).
It was out of love, that the Son of God came down to earth and gave us reconciliation (2 Cor. 5:19), the word of life (Phil. 2:16), that He might lift us up to Heaven. (Phil.3:20).
It is this Gospel message of Christ, which the Apostles spread to all the peoples of the world, and those who believed, they made members of the Church of Christ and children of God through the Mystery of Holy Baptism (1 John 3:1). Through the labors of the Apostles in preaching the Gospel, local Churches appeared in all parts of the world, much as oases in the desert, and these Churches in turn comprise the One, Holy, Catholic and Apostolic Church, whose Head is Christ.
The Church history tells us, that in 988, at the moment when the people of Kiev were being baptized in the waters of the Dnieper River, the Equal-to-the-Apostles Prince Vladimir prayed: “O God, look dawn from heaven, and behold, and visit, bless and nourish this our vineyard, which You have planted with Your right hand.”
Thanks to his ardent labors, the Faith of Christ spread throughout the lands of Kievan Rus and beyond. Along with it, the peoples’ education and culture flourished, and numerous beautiful temples and monasteries were built, where even today Orthodox Ukrainians and Russians praise and glorify The Lord.
Now, that we have entered the 2nd Millennium of Orthodox Christian Faith in the Ukrainian and Russian Lands, to our deepest regret, we have become witnesses to a bloody fratricidal war. Despite of the constant military operations and attacks and the disruptions of the civilian life, Orthodox Christians in both countries, Ukraine and Russia, continue to worship the Coming of Our Lord, born of The Most Holy Virgin Mary, in Bethlehem.
My Dearly Beloved in the Newborn Lord, we in our Bulgarian Orthodox Diocese, like all the Orthodox Ukrainians and Russians, are recipients of the same spiritual legacy and ecclesiastical traditions of our pious ancestors. Just as the branch cannot bring forth fruit, if it does not remain on the vine (John15:4), so too, we cannot embody in our lives the spiritual legacy of our ancestors, if we do not remain one in our spiritual Mother – the Orthodox Church of Christ. My warm request to all of you now is: “Please, let us pray to the Newborn God-Child for peace in Ukraine, in Russia, and among the nations in the entire world!”
It is through the Holy Mysteries that we partake of the never- ending wellspring of Goodness, and it is through pious living that we deepen our roots in the soil of the Church. Just as a seed which has fallen on fertile soil brings forth a rich harvest, so too, we who have been grafted to the Church of Christ through the Sacrament of Holy Baptism, and who remain within the holy enclosure of the Orthodox Church, are to bring forth a rich harvest through the example of our lives.
Dearly Beloved in the Lord, fathers, brothers and sisters! I sincerely greet you with this day of great joy – the Feast of the Birth of Christ.
May the grace of the God-Child born to us today remain with each one of you throughout the year, and continually bring you spiritual joy, renewal and a Blessed Orthodox Christian Life.
During these holy days, let us all bring forth our pure and steadfast faith as a gift to the newborn Christ, and likewise give witness to this faith with works of love and mercy. Let us continually “grow in grace, and in the knowledge of Our Lord and Savior Jesus Christ. To Him be glory both now and forever. Amen.” (2 Peter 3:18).
Den 1. oktober 2022 udkom en ny bog på dansk om ortodoks kristendom.
Titlen er:
KRISTUSEROPSTANDEN – ORTODOKSKRISTENDOM
og forfatteren er f. Poul Sebbelov, præst i Den Ortodokse Kirke i Danmark.
Bogen, der er udgivet på Gudsmoders Beskyttelses Forlag, er en indføring i centrale sider af Den Ortodokse Kirkes Tro, Tradition og Liturgi. Den er på 161 sider, garnhæftet og med stift bind.
Bogen har følgende kapitler:
Prolog Kristus er opstanden Trosbekendelsen Den Treenige Gud Døden Opstandelsen og den yderste dom Kirken Menneskets guddommeliggørelse Den frie vilje Gudsmoder Maria Liturgi Ikoner Epilog
Bogen er skrevet fra en position i Den Ortodokse Kirke, men også med udblik til både romersk-katolsk og (især) luthersk, folkekirkelig teologi og tro. Den er tænkt som en dansk baseret introduktion til Ortodoksien, forfattet og udgivet i Danmark, altså i et overvejende folkekirkeligt landskab, og med et ønske om at pege på ligheder og brudflader.
Prologen skitserer de første kontakter mellem luthersk og ortodoks teologi i 1500-tallet samt den nutidige (manglende) kirkelige samtale i Danmark.
Epilogen søger at opsummere de ligheder og skillelinjer, der har været behandlet gennem bogens kapitler. Den svarer også på, hvorfor bogens forfatter for godt 30 år siden fandt det nødvendigt at forlade den danske folkekirke og slutte sig til Den Ortodokse Kirke.
Den 1. september indleder vi det nye kirkeår. — 15. august fejrer vi højtiden for Gudsmoders Hensoven som den sidste fest i det ‘gamle’ kirkeår, og 8. september fejrer vi Gudsmoders Fødsel som den første i det nye. Kirkeåret indrammes således af Gudsmoder, Maria og af hendes liv fra fødsel til død.
Metropolit Kallistos (Ware), sov fredfyldt hen tidligt om morgenen, den 24. august 2022, (omkring kl. 01:00 — engelsk tid).
I Gudsmoders Beskyttelses Menighed læser vi Parastos for metropolit Kallistos på lørdag den 27. august 2022, kl. 16.00, i kirken på Dag Hammarskjölds Allé 1A, kld., 2100 København Ø. Find vej
Kære elskede fædre, brødre og søstre i Kristus, vor Herre og Frelser!
Som jeres Stifts Metropolit gennem mere end tre årtier, og som én, der kender jer godt, benytter jeg lejligheden til, her lige inden Den Store Faste, at opfordre jer til at begynde at forberede jer på fastetidens rejse, sådan at vi gennem faste, bøn, omvendelse og forsoning må blive skænket frelsen.
Ifølge de seneste medicinske resultater er COVID-19 med varianterne Delta og Omikron ikke på vej til at forsvinde når som helst i nærmeste fremtid; den ser ud til at forblive mellem os på ubestemt tid. Ikke desto mindre er det i Herren vi lever og røres og er, for vi er også af Hans slægt (ApG 17:28); vi er rede til at følge Ham uden frygt, for Gud er med os alle dage indtil verdens ende (Matt. 28:20).
Gennem alle årene har vi etableret et nært forhold gennem at dele, utallige inspirerende beretninger med hinanden, beretninger, som har berørt og ændret mange troendes liv. Det giver mig tillid og tro på, at I, mine elskede fædre, brødre og søstre, har alt, hvad der skal til, for at vinde den åndelige kamp gennem Den Store Faste. I er kloge, I er begavede og fuldt rustede til den opgave.
Dette er tiden, hvor jeg udfordrer jer til at gå ranke og med hovedet højt og holde blikket rettet mod jeres åndelige mål forude. Stræb efter at leve jeres tro ud og efter bedst muligt at blive sådan, som Gud har skabt jer til at være. Anstreng jer, og Hans godhed og nåde vil være med jer. Stå op med tro, og mød hver dag med glæde. Vær positive, sæt tingene i perspektiv, lyt i jeres hjerte til, hvad Gud siger til jer; og tro på, at Han vil gøre noget stort i jeres liv.
Tro mig, I vil udrette mere, end I nogensinde havde forestillet jer. I vil overvinde forhindringer, der forekom jer umulige; og I vil føle jer mere lykkelige og sunde end nogen sinde tidligere. Det vil I, fordi I kan det.
Vi lever i et samfund, hvor middelmådighed er blevet normen. Hvis vi ikke passer på, kan vi blive trukket ind i samme mentalitet. Men Gud velsigner ikke middelmådighed. Han velsigner det fremragende. Som troende er vi kaldede til at bekende os til Hans højeste målestok. Et liv levet i ypperlighed er til Guds pris og det bedste vidnesbyrd om din tro.
Der er mennesker, som ikke går i kirke og ikke lytter til prædikener; de læser ikke Den Hellige Skrift, snarere ”læser” de dit liv og betragter, hvordan du lever som troende og som ambassadør for vor Herre Jesus Kristus. Så lad os stræbe efter det ypperste. Vi er Den Højestes Tempel. Pas på jer selv, fædre, brødre og søstre! Pas på jeres Kirke og jeres menighed på ypperlig vis, for Gud har skabt os som ypperlige personer. I et middelmådigt miljø har Gud kaldet os til at sætte nye standarder.
Som jeres ældre åndelige broder vil jeg gerne minde jer om, at I aldrig holder op med at lære. Gud har ikke skabt os til at nå et vist niveau og så standse dér. Hvad enten vi er 9 eller 99 år gamle skal vi hele tiden lære og forbedre vores kunnen og blive bedre til alt, hvad vi gør.
Vækst kommer ikke automatisk. Vi skal tage kontrol, udnytte de talenter, Gud har givet os, og lære, hvordan vi bedst kan bruge dem til at nå nye højder i vores åndelige stræben. – Når vi læser om Kong David, der står foran Goliath og kaster stenen, så tænker vi måske, at det var Guds hånd, der var i spil … og på én måde var det også Gud, men det var ikke Ham, der kastede stenen. Det var ikke Gud, der forårsagede, at stenen ramte Goliath på rette sted; det var faktisk Kong David, som udviklede og brugte de gaver, Gud havde givet ham. Og hvis vi følger hans eksempel, vil Gud åbne en dør og lede os derhen, hvor Han vil, at vi skal være, så at vi alle kan glæde os og blive vidner til Hans herlige Opstandelse.
Og mere endnu: Herren har sagt, at hvis vi vil være store i Hans Rige, hvis vi vil leve et velsignet liv, så er der en enkel nøgle: Vi skal tjene andre mennesker! Herren talte om en måde at leve på, hvor vi lever for at hjælpe andre og altid er på udkig efter måder, hvorpå vi kan tjene. Som vi alle ved, gennem denne særlige tid på året lever vi ikke for at modtage, men for at give. Fader igoumen Trifon skrev sådan her: Når vi vender opmærksomheden mod andres behov, bliver vi ikke længere fortæret af selviskhed. Når vi vender vore hjerter til dem i nød, vender vi hjerterne til Gud (jf. Matt 25:40).
Når vi faster, når vi bruger vores tid på bøn og på at hjælpe de fattige, får vi styrke til kampen mod lidenskaberne, og vore hjerter finder hvile i Kristus. Ingen bliver frelst uden at give almisse og uden at have omsorg for de fattige ifølge hl. Johannes Chrysostomos. Hvis vi opløfter andre, vil Gud opløfte os. Det har ikke nødig at være meget, bare et enkelt ord til opmuntring kan nogle gange gøre en stor forskel i et menneskes liv. Hold øje med andre, som I kan velsigne. Når vi vågner om morgenen bør vi bede sådan her: Gud, vis mig, hvad der er min opgave i dag! Hjælp mig, så jeg kan være opmærksom på de behov, mennesker omkring mig har! – Husk på, hvis I lever i tjeneste for andre, vil Gud tage imod jer og ønske jer velkommen hjem! I vil blive mætte, forfriskede og styrkede; og Gud lover, at I vil blive store i Hans Rige.
Som jeres Metropolit beder jeg til og tror jeg på, at som givere vil I fortjene belønninger fra Guds godhed: sundhed, styrke, muligheder og fremgang!
Jeg ønsker jer en velsignet fastetid … LEKIVELIPOSTI
Kærlig hilsen i Kristus, vor Gud og Frelser
+ Met. Joseph
Og så kom fredag den 25. 2. 22. dette brev fra Met. Joseph:
Kære elskede fædre, brødre og søstre i vores stift.
Med denne mail vil jeg gerne opmuntre jer alle til yderligere fordybelse og viljestyrke, når I forbereder jer på at indlede Den Store Faste med fokus på at engagere og tiltrække familie og venner i Kristus, vor Frelser.
Jeg anmoder jer også om at bede for Hans Hellighed, vores Metropolit Neofit, som fejrer sit 9‑års jubilæum som Bulgariens Patriark og Metropolit for stiftet i Sofia.
Til sidst vil jeg indtrængende anmode jer om, at I styrker jeres bøn og beder til Herren, for at freden må vinde frem i Østeuropa og for vore brødre og søstre i Kristus, som er truede i Ukraine.