| Udgivet 19. marts 2014 Ved f. diakon Irakli TsakadzeLørdag den 22. marts, kl. 15.00 Sted: Blomstervænget 10, kld., 2800 Kgs. Lyngby Foredraget holdes på engelsk af f. diakon Irakli Tsakadze. Her er en kort introduktion til foredraget: One of the remarkable achievements of the XX century’s cosmology and physics is the description of evolution of the universe and its matter. Scientists have come to better understand the physical foundation of the universe, which acts as a combination of different interactions or forces described by a set of fundamental physical constants. Dealing with this question, scientists found a striking association between exact values of the physical constants and the possibility of creation of life and intelligence in the universe. The proposition of the fine-tuned Universe was offered stating that life in the universe can only occur when certain universal fundamental physical constants lie within a very narrow range and slight change in their values would not lead to the creation of matter and intelligent life. The proposition raised number of questions amongst which is the place of a human being in the universe, which is also the central question in the Christian anthropocentrism. The presented talk is an attempt to discuss this question from the point of view of modern Science and Christianity.
Efter foredrag og samtale holdes der aftentjeneste kl. 17.00. Udgivet 20. januar 2014 af f. Poul Sebbelov — 30. søndag efter Pinse, 19. januar 2014 I Faderens og Sønnens og Helligåndens Navn Kære brødre og søstre i Kristus Evangeliet kalder vi også for det gode budskab. Det er et godt navn, for det peger på Kristi komme, det peger på, at med Jesus Kristus bliver Gud menneske blandt mennesker, for at vi må få del i Hans guddommelige herlighed. I sandhed det gode budskab. Vi skal imidlertid forstå navnet rigtigt. Evangeliet er ikke sådan en almén feel-good meddelelse med indholdet Gud er god, og alt er godt, så vi behøver ikke bekymre os yderligere. Tværtimod! Læs mere Udgivet 19. januar 2014 Kristi Fødsel — Julefejring 2013: Den Store Vandindvielse og Kristi Dåb — 5./6. januar 2014: Udgivet 30. oktober 2013 * 13 juni 1946 — ☦ 26 okt. 2013 Ærkebiskop Gabriel er død. Må Gud tage imod ham i Sit Rige! Bed for ham! ☦ In memoriam: Archbishop Gabriel of Comana (1946–2013) Billeder fra ærkebiskop Gabriels begravelse Udgivet 27. marts 2013 Søndag den 24. marts fejrede vi Ortodoksiens Søndag. Vi havde mange besøgende, bl.a. f. Sergei og medlemmer fra Moskva-Patriarkatets menighed i København. Fadervor lød på dansk, engelsk, russisk, bulgarsk, græsk og georgisk. Udgivet 6. februar 2013 Udkommer ca. til maj 2013: Synaxariet Orthodoxe Helgens Levneder, I‑IV (2936 sider) Udarbejdet af Munkepræsten Macarius af Simono-Petra-Klosteret Oversat til Dansk af Munken Fotius (Ole Fr. Stjernfelt) af Paracletens Kloster Udgivet af Paracletens Kloster, GR 190 15 Oropos, Grækenland. Fax: +30 2295031600 E‑mail: paraklitos@otenet.gr Ved bestilling (pr. brev, fax eller e‑mail) direkte fra Klosteret koster alle fire bind, inclusive forsendelse, i alt kun 1300 kroner. De sendes pr. postopkrævning. Ved bestilling vedlægges hvert sæt bøger gratis en “Hilsningerne til Guds Føderske”. Ved forudbestilling senest pr. 1 marts gives 10% rabat. Et præsentationshæfte kan ses hos Gudsmoders Beskyttelses Menighed:
Udgivet 14. januar 2013 Ærkebiskop Gabriel Ærkebiskop Gabriels pastoralbrev (hyrdebrev) i anledning af hans fratræden til pension Ærede Fædre! Brødre og Søstre! Alle I børn i den åndelige flok, som Kristus har betroet mig! Jeg må dele en alvorlig beslutning med jer. Som I ved, er jeg angrebet af en brutal sygdom, hvis udvikling ikke tillader mig nogen lindring. Den smerte, som fortærer mig, den er, erfarer jeg, meget vanskelig at overvinde, på trods af at Gud selv har vist os, at lidelsen kan være en kilde til liv. Alligevel har jeg ikke længere styrke til at varetage min ærkepastorale tjeneste, grundet den tilstand af træthed og lidelse, hvori jeg befinder mig, og ligesom den gamle Simeon beder jeg til Herren: Nu lader Du Din tjener fare herfra i fred (Luk. 2,29). Jeg har endvidere, efter at have informeret Stiftsrådet derom, anmodet Hans Hellighed Patriark Bartholomæos I om at måtte trække mig tilbage som pensioneret biskop hjemme hos mig selv i Maastricht og dér fortsætte i min behandling mod sygdommen i fuldkommen ro, sådan som lægerne råder mig til, og i den bøn, som forbliver min eneste trøst. Det er svært for mig at sige ’farvel’ til jer, særligt fordi I uden tvivl ikke alle sammen er rede til at acceptere min afgang. Sandsynligvis kommer jeg til at skuffe mange af jer ved at trække mig tilbage. Men vær forvissede om, at alt hvad jeg gør, gør jeg til bedste for Kirken og mere konkret for vort ærkestift. Det er mit håb, at jeres kærlighed og jeres medfølelse vil tillade jer at acceptere en beslutning, som nu ikke længere kan ændres. I det øjeblik, hvor jeg forlader den mission, jeg modtog for næsten 10 år siden, dels efter Herrens vilje, dels ved jeres valg og med Hans Hellighed den Økumeniske Patriark og hans hellige Synodes velsignelse, tænker jeg på alle jer, som jeg har fået lov at arbejde sammen med: præsterne, diakonerne, munkene og nonnerne og hele lægfolket. Gennem disse lange år er der knyttet bånd imellem os. Jeg har erfaret dyb glæde og er mange gange blevet trøstet, også midt i trængsel og modgang. I dette bevægede øjeblik er den stærkeste følelse i mig hengivenhed og taknemmelighed. Jeg takker Herren for at Han har overøst min tjeneste som ærkebiskop med Sin overstrømmende kærlighed. Selv i den prøvelse, som det nu er blevet mig givet at leve i, betragter jeg mig som ”Herrens elskede discipel”, for som apostlen Paulus siger, ”min magt udøves i magtesløshed” (2. Kor. 12,9). Denne kærlighed i Kristus har vist sig på en levende og konkret facon, særligt igennem jer, elskede brødre og søstre, hvad enten I er tæt på eller på lang afstand, I som har delt glæder og sorger med mig, og som har støttet mig. Sammen har vi gennemlevet mangt og meget. Vi har bedt sammen, vi har arbejdet sammen på vor fælles oplysning og helliggørelse. Sammen har vi sat vort håb til Herren, sammen har vi fået del i Jesus Kristus og dermed i tiden, her og nu, opbygget Den Levende Guds hellige Kirke. Jeg takker Gud, først og fremmest for jer præster, mine brødre og medtjenere ved Herrens Bord. I har alle en plads i mit hjerte. I er livskraften i vort stift, for I bygger det dagligt op, for at det kan blive en levende organisme i harmoni til med én stemme og ét forenet hjerte at lovsynge Faderens og Sønnens og Helligåndens herlige og pragtfulde Navn. Ligeledes takker jeg Herren for mine betroede medarbejdere, diskrete men effektive, besjælede af en tjenende og uselvisk ånd, som har hjulpet og omgivet mig gennem alle årene, det være sig i Stiftsrådet, i Stiftsadministrationen, i Katedralen, på Institut Saint-Serge, i menighederne og provstierne, i Frankrig som i de øvrige lande. Til sidst takker jeg Herren for jer alle, mine brødre og søstre, elskede troende i Ærkestiftet. Jeg har altid holdt af at diskutere med jer, at udarbejde projekter og at dele stunder af venskab. Dertil føjer sig alle dem, jeg på et tidspunkt har mødt på mine meget talrige pastorale besøg rundt i Ærkestiftet i alle de mange lande i Vesteuropa, hvor vi har menigheder og fællesskaber. Jeg er jer taknemmelig, og ligesom apostlen ”kan jeg ikke holde op med at takke for jer, når jeg nævner jer i mine bønner” (Ef. 1,16). Når vi taler om anerkendelse og kærlighed, hvordan skulle vi da kunne undgå at nævne tilgivelse? Jeg er bevidst om, at når der har været offentlige debatter eller private diskussioner, ligesom når der er blevet truffet pastorale beslutninger, har visse personer kunnet blive sårede eller bedrøvede. Sandhedens budskab og troskab over for Kirkens Tradition er ikke altid velkomne. Det er en lidelse for dén, som lytter dertil, og ofte også for dén, som udtrykker dem. Jeg har nogle gange også kunnet tage fejl, for ingen af os er ufejlbarlige, heller ikke jeres biskop. Jeg er også bevidst om mine egne svagheder, og jeg beder om tilgivelse hos Gud og hos jer alle for dét, som har kunnet gøre jer ondt. Jeg beder jer om tilgivelse for mine fejl og mangler. Jeg beder jer også om i mit navn at tilgive alle, som har fornærmet os. Vi accepterer ikke det onde, heller ikke synden, især ikke synden imod Kirken, men vi må tilgive og bede for dem, som er kommet på afveje, at de må finde tilbage på den rette vej. Må den barmhjertige Fader lade os skilles i fred og forsoning. Så er da øjeblikket kommet, hvor jeg skilles fra jer. Hvordan skal jeg give udtryk over for jer for alt dét, der er i mit hjerte? Jeg er overbevist om, at min afsked er efter Guds vilje, og at den, med Guds hjælp, vil blive et gode, både for jer og for mig. Bevar altid, hinsides prøvelser af enhver art, tillid og håb til Guds Ord, som er løftet om vor frelse og vor Kirkes styrkelse. Kirkens frihed og den ortodokse tros universalitet er de to skatte, jeg har søgt at bevare efter eksemplet fra mine forgængere i spidsen for Ærkestiftet. Det har jeg gjort, for at det skulle blive muligt for os at koncentrere os om dét, som i Kristi disciples øjne bør udgøre det ”eneste fornødne”: ”Søg først Guds Rige og Hans retfærdighed”, som Herren selv byder os (Matt. 6,33). Mit sidste ord skal være en bøn til jer om at bevare kærlighed og enhed imellem jer. Dét er vor Kirkes mest dyrebare skat. Må Herren værdiges at ”give jer visdommens ånd” og ”oplyse jeres hjerters øjne, så I forstår, hvilket håb Han kaldte jer til” (Ef. 1, 17–18). Må Gud hjælpe os og forbarme Sig over os! Må Herrens fred altid være med jer alle! Modtag min velsignelse. Paris, den 8. Januar 2013 Sign. + Ærkebiskop Gabriel af Comane Udgivet 26. december 2012 ”Og dette skal være jer et tegn: I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe” (Luk. 2,12) Kære brødre og søstre Det er mig en glæde i dag at ønske jer en rigtig smuk højtid ved Herrens Fødsel. Som på alle de store højtider er det et vigtigt øjeblik, vi er med i. Det er i dag, Herren kommer til stede midt iblandt os, klædt i fattigdom. Han valgte som Sit fødested en ubemærket landsby på en ukendt egn, og Han fødes af en fattig jomfru. Han, som er universets Skaber og gudernes Gud, den Almægtige, Han går ind på at åbenbare Sig for menneskers øjne på et sted, hvor fattige hyrder havde søgt ly med deres flok, i en simpel grotte. Dér er det, at Maria, som ikke havde kunnet finde ly noget sted, føder kongernes Konge, herrernes Herre. ”Thi eder er i dag en Frelser født i Davids by, Han er Kristus, Herren” (Luk. 2,11) ”Herren er Gud, og Han lod det lysne for os” (Sl. 117/118, 27), ikke i Guds skikkelse, som hellige Basilios den Store siger, men i en tjeners skikkelse for at skænke frihed til dem, som holdtes fangne i trældom. Hvem har da et hjerte, som sover så fast, hvem kunne være så utaknemlig ikke at fryde sig, juble og stråle af glæde ved en sådan begivenhed? Alt dette finder sted med en ydmyghed, som vi måske kun svagt er klare over: Han er Frelseren, Han er Kristus, Han er Herren, men hvad særligt er der ved at svøbes og lægges i en krybbe, hvori består dog dette tegn? Brødre og søstre, gennem dette tegn, dette mysterium, gives det os at begribe, at Gud i ydmyghed gør Sig til ét med os for vor frelses skyld. Og bedre endnu, vi anspores til at ydmyge os for at møde Herren. Ved Sit eksempel gør Han os begribeligt, at menneskets stolthed bringes til at vakle på grund af Guds sindelag, som lader os øse af Hans store ydmyghed for at blive frelste! Vi skal derfor tage imod Julens højtid som en nåde, nemlig Guds komme, Han som fornedrer Sig og bliver et lille barn. Han, som er Guds Ord, affinder Sig med blot at græde på samme måde som alle jordens børn … Han, som har sæde ved Faderens højre side, lægges på et fattigt leje af strå … Han, som er verdens Skaber, viser Sig for os i et svagt og skrøbeligt legeme for derved at tage del i vor smertefulde menneskelighed … Ja, vi anspores altså til at gøre os helt små for at leve af den sande glæde, som kommer fra Gud! Lad os prøve os selv, og lad os ændre vor måde at leve på! Lad os aflægge vore kjortler af skind og iføre os lysets kåbe. Lad os ophøre med altid at ville dominere vor broder med ord, med magt og med opvisning i styrke. Alt sådant tjener til intet! Hvad enten det er i vore familier, i vore menigheder, i stiftet eller i vore Kirker, lad os stoppe al upassende tale, al nedladende holdning, enhver demonstration af magt og dominans, og lad os i stedet blive Guds børn, virkelige mennesker, som spejler Herrens skønhed i Hans ydmyge nærvær. Således bliver vi frie, idet vi tilpasser os vort forbillede, Jesus, vor Frelser, som fødtes i en krybbe! Vor handlen vil da ikke længere være styret af nogen gruppemoral, ej heller af nogen social eller kirkelig konformitet! Vi vil ikke længere stræbe efter at tilintetgøre vore brødre og positionere os selv som en stærk Kirke med mange troende, som uophørligt skal bevise, at vi er de bedste … Lad os derfor ile hen til Herrens krybbe, men lad os ved nåden forberede os på at nærme os, så vidt vi formår, ved at åbne vore hjerter i en levende tro og med en bevidsthed, befriet for alle stolthedens lænker. På den måde, hvis vi ønsker at leve i ydmyghed og indser vore svagheder, hvis vi anbringer os ved Gudsbarnets fødder, sådan som vi i dyb sandhed er, så vil det blive os givet at smage dét, som englene forkynder for hyrderne i denne julenat: ”Fred på jorden, blandt menneskene god vilje!” Det er denne Fred, jeg ønsker for jer, kære Brødre og Søstre, og jeg forsikrer jer om al min kærlighed og om min bøn. Må Guds ydmyghed være jeres glæde! + Ærkebiskop Gabriel af Comane Udgivet 28. april 2012 Seminar om Jesusbønnen, Klosteret i Hurdal, 26. maj 2012 Lørdag den 26. maj 2012 – Start kl. 10 – afslutning kl. 20 Sted: Hl. Trifon skita (”Det ortodokse klosteret på Skabland i Hurdal”) Læs mere i denne PDF-fil |